Blefaritis er en af de mest almindelige øjenlidelser og betegner en kronisk inflammation af øjenlågskanterne. Tilstanden medfører irritation, rødme, kløe og ofte skorpedannelse ved øjenvippernes basis. Blefaritis er sjældent synstruende, men kan være meget generende og har tendens til at være kronisk recidiverende.

 

Hvad er blefaritis?

Blefaritis er en inflammatorisk tilstand, der primært rammer øjenlågsranden. Den inddeles traditionelt i anterior blefaritis, som involverer øjenvippernes basis og den ydre lågkant, og posterior blefaritis, som involverer de meibomske kirtler på den indre lågkant. I praksis ses ofte en kombination af begge former. Anterior blefaritis er typisk associeret med stafylokok-infektion eller seborrhøisk dermatitis, mens posterior blefaritis skyldes dysfunktion af de meibomske kirtler (meibomsk kirtel-dysfunktion, MGD).

 

Sygdomsudvikling

Blefaritis er en kronisk tilstand med et fluktuerende forløb. I perioder kan symptomerne være minimale, mens opblussen kan fremprovokeres af stress, forurening, kontaktlinsebrug og sæsonmæssige variationer. Ved anterior blefaritis ophobes bakterier og cellulart debris ved vippernes basis, hvilket understøtter biofilmdannelse og kronisk inflammation. Ved posterior blefaritis (MGD) tilstoppes de meibomske kirtlers udløbsgang af indtykkede lipidsekretioner, hvilket medfører kirtelinflammation, lipidmangel i tårefilmen og sekundære tørre øjne. Over tid kan kronisk MGD føre til irreversibelt tab af meibomske kirtler.

 

Forekomst

Blefaritis er ekstremt hyppig og antages at berøre op til 47 % af alle patienter i øjenlægepraksis. Tilstanden ses i alle aldersgrupper, men prævalensen stiger med alderen. Meibomsk kirtel-dysfunktion er den hyppigste form og en væsentlig medvirkende årsag til tørre øjne. I Danmark er blefaritis en daglig diagnose i både optikerpraksis og øjenlægeklinikker.

 

Risikofaktorer

En række faktorer disponerer til udvikling eller forværring af blefaritis:

  • Okulær rosacea — rosacea er tæt associeret med posterior blefaritis og MGD og bør mistænkes hos patienter med behandlingsresistent blefaritis.
  • Seborrhøisk dermatitis — disponerer særligt til anterior blefaritis med fedtede skaller ved vippernes basis.
  • Alder — de meibomske kirtler atrofierer gradvist med alderen, hvilket øger risikoen for MGD.
  • Kontaktlinsebrug — kan forværre meibomsk kirtel-dysfunktion og destabilisere tårefilmen.
  • Demodex-mider — Demodex folliculorum kan kolonisere øjenvippernes follikler og bidrage til kronisk anterior blefaritis.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse af øjenlågskanterne. Ved anterior blefaritis ses skorper, collarettes (fibrinmanchetter omkring vippernes basis), rødme og eventuelt madarosis (tab af vipper). Ved posterior blefaritis/MGD ses tilstoppede kirtelåbninger, indtykkede eller skummende sekretioner ved expression af kirtlerne, telangiektasier på den bageste lågkant og notching. Tårefilmens kvalitet vurderes med tårefilmens break-up time (TBUT). Meibografi (infrarød billeddannelse af de meibomske kirtler) kan visualisere kirteltab og anvendes i stigende grad i dansk øjenpraksis.

 

Behandling

Behandlingen er kronisk og fokuserer på symptomkontrol og forebyggelse af opblussen:

  • Låghygiejne — grundstenen i al blefaritisbehandling. Daglig rengøring af lågkanterne med varme kompresser (opvarmer og løsner meibomsk sekret), efterfulgt af lågmassage og aftørring med lågservietter eller fortyndet babyshampoo.
  • Kunstig tårevæske — lipidbaserede øjendråber kan supplere den defekte tårefilm ved MGD-relateret tørhed.
  • Antibiotisk salve — topisk antibiotika (fx fucidinsyre) på lågkanten kan anvendes ved stafylokok-domineret anterior blefaritis.
  • Systemisk antibiotika — lavdosis tetracyklin (doxycyclin 40–100 mg dagligt) har antiinflammatorisk effekt på de meibomske kirtler og er indiceret ved moderat til svær posterior blefaritis og okulær rosacea.
  • Intense Pulsed Light (IPL) — en nyere behandling, der med lysimpulser reducerer inflammation og forbedrer meibomsk kirtelfunktion. Tilbydes i stigende grad i danske øjenklinikker.
  • Termisk pulsation (LipiFlow) — et apparat, der kontrolleret opvarmer og udpresser meibomsk sekret. Dokumenteret effekt ved MGD.

 

Prognose

Blefaritis er en kronisk tilstand, som sjældent kan helbredes, men som med konsekvent behandling kan kontrolleres effektivt. De fleste patienter opnår god symptomkontrol med daglig låghygiejne. Komplikationer som haglkorn, recidiverende hornhindeerosioner og sekundær keratitis kan opstå ved utilstrækkelig behandling. Tidlig og vedvarende indsats med låghygiejne er den vigtigste prognostiske faktor.