Haglkorn er en meget hyppig tilstand i øjenlåget, der opstår, når en af de meibomske kirtler tilstopper. De meibomske kirtler producerer det fedtlag, der udgør den yderste del af tårefilmen, og når kirtelgangen blokeres, ophober indholdet sig og danner en fast, afgrænset knude. I modsætning til et bygkorn er et haglkorn oftest smertefrit og udvikler sig gradvist over dage til uger. Haglkorn kan forekomme i både over- og underlåget og ses i alle aldersgrupper. De fleste forsvinder af sig selv, men større haglkorn kan kræve behandling.

 

Hvad er et haglkorn?

Øjenlågets kanter indeholder en lang række meibomske kirtler, som munder ud langs lågkanten og leverer et fedtlag til tårefilmen. Når udførselskanalen i en af disse kirtler tilstopper, strømmer fedtsekret ikke frit ud, og det ophober sig inde i kirtelen. Hermed opstår en lokal granulomatøs betændelsesreaktion, som former en fast, rund knude inde i selve låget. Knuden er typisk ikke øm ved berøring og vokser langsomt frem over dage til uger. Man kan se og mærke den under huden på låget, og vender man låget om, ses der ofte en rødlig eller grålig plet på indersiden.

Haglkorn adskiller sig fra bygkorn ved, at bygkorn er en akut bakteriel infektion af en hårsæk eller kirtel ved lågkanten og typisk er smertefuldt, rødt og ømt. Et haglkorn er derimod en steril ophobning og betændelsesreaktion, der som regel er smertefrit, selv om det kan give let tryk og ubehag, særligt hvis det er stort nok til at trykke på hornhinden.

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden opstår, når kirtelgangen blokeres af fortykket sekret, hudceller eller kronisk betændelse. Indholdet i kirtelen kan over tid hårdne yderligere og danne en fast cyste. Størstedelen af haglkorn er stabile og forstørres ikke nævneværdigt, men en del kan vokse og give trykgener eller sløret syn, hvis de er store nok til at deformere hornhindens overflade. Hos børn er det særlig vigtigt at behandle store haglkorn rettidigt, fordi vedvarende tryk på hornhinden kan bidrage til astigmatisme og i sjældne tilfælde amblyopi.

Spontan tilbagegang forekommer hyppigt, særligt i de første uger. Hvis haglkorn gentagne gange opstår samme sted, bør man overveje, om der kan være tale om en tumor i låget, og en vævsprøve kan da være relevant.

 

Forekomst

Haglkorn er en af de mest almindelige tilstande i øjenlåget og ses på tværs af alle aldersgrupper, fra spædbørn til ældre. Tilstanden udgør en betragtelig andel af henvendelserne i øjenambulatorier og hos praktiserende øjenlæger. Haglkorn optræder noget hyppigere hos personer med underliggende lidelser i øjenlåget, og mange oplever tilbagevendende episoder.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger sandsynligheden for at udvikle haglkorn:

  • Blefaritis er den hyppigste disponerende tilstand. Kronisk betændelse i lågkanten fører til forandringer i meibomkirtelsekretet, som lettere tilstopper kanalerne.
  • Rosacea er en hudlidelse, der også rammer øjenlågene og påvirker de meibomske kirtlers funktion.
  • Fedtet hud og akne kan bidrage til tilstopning af kirtelgange.
  • Tidligere haglkorn øger risikoen for recidiv, særligt hvis grundlidelsen ikke er behandlet.
  • Kontaktlinsebrugere kan have let øget risiko, da kontaktlinsebrug kan påvirke tårefilmen og lågfunktionen.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles næsten altid ved den kliniske undersøgelse. Øjenlægen inspicerer begge øjenlåg udvendigt og vender låget om for at se indersiden, hvor haglkorn ses som en rødlig eller gråhvid hævelse uden tegn på akut infektion. Undersøgelsen suppleres typisk med en spaltelampeundersøgelse, der giver et detaljeret billede af øjenlågets strukturer og hornhindens overflade.

Hvis et haglkorn opstår meget hurtigt, er usædvanligt hårdt, vokser trods behandling eller gentagne gange recidiverer præcist samme sted, bør man overveje andre diagnoser såsom talgkirteltumor eller meibomsk kirtel-karcinom. I sådanne tilfælde anbefales en biopsi for at udelukke malignitet.

 

Behandling

Mange haglkorn kræver ingen aktiv behandling og forsvinder af sig selv inden for uger til måneder. Når behandling er relevant, tilbyder man typisk følgende:

  • Varme kompresser og lågmassage er førstevalg. En varm, fugtig kompres holdes mod det lukkede øje i 5–10 minutter to til fire gange dagligt, efterfulgt af blid massage langs lågkanten. Varmen blødgør kirtelindholdet og fremmer dræning, og effekten er størst i de tidlige uger.
  • Kortikosteroidindsprøjtning kan tilbydes, når konservativ behandling ikke har givet tilstrækkelig effekt. En lille mængde steroid injiceres direkte ind i haglkornsvævet, hvilket reducerer betændelse og kan medføre opheling. Metoden er særlig nyttig hos patienter med mørkt pigmenteret hud, hvor kirurgi indebærer risiko for synligt arvæv.
  • Kirurgisk dræning er indiceret ved større eller vedvarende haglkorn, som ikke reagerer på øvrig behandling. Indgrebet foretages i lokalbedøvelse på en dag-operationsstue: låget vendes, og der foretages et lille snit på indersiden, hvorved kirtelindholdet fjernes. Indgrebet er hurtigt, og helingsforløbet er oftest ukompliceret.

Hos patienter med hyppigt tilbagevendende haglkorn er det vigtigt at behandle den underliggende årsag, typisk blefaritis, med regelmæssig lågkantshygiejne og eventuelt lokal antibiotikabehandling.

 

Prognose

Prognosen for haglkorn er generelt meget god. De fleste forsvinder spontant inden for en til to måneder, og selv dem, der kræver behandling, reagerer godt på enten kortikosteroid eller kirurgisk dræning. Recidiv forekommer, men kan oftest forebygges ved målrettet behandling af underliggende blefaritis eller rosacea samt daglig lågkantshygiejne. Haglkorn medfører sjældent varig synspåvirkning, men store haglkorn hos børn bør behandles rettidigt for at undgå synsmæssige konsekvenser.