En blowout-fraktur er et brud i en af øjenhulens knoglevægge, som opstår når et stumpt traume mod øjenregionen øger trykket i orbita så kraftigt, at den tyndeste knoglevand giver efter. Frakturen kan føre til indeklemning af øjenmuskulatur og orbitalt væv, hvilket medfører dobbeltsyn, nedsat øjenbevagelighed og ændret øjenposition. Tilstanden kræver hurtig diagnostik for at vurdere behovet for kirurgisk behandling.

 

Hvad er en blowout-fraktur?

Orbita består af syv knogler, der tilsammen danner en kegleformet hulhed. De tyndeste områder er gulvet (maxillaknoglen) og den mediale væg (lamina papyracea af os ethmoidale). Ved et direkte slag mod øjet eller øjenområdet – fx fra en bold, knytnæve eller fald – stiger trykket pludseligt i den lukkede orbitale hulhed. Den tynde knoglevand fungerer som en sikkerhedsventil og frakturerer, så trykket aflastes og selve øjet beskyttes mod ruptur. Orbitalt fedtvæv og øjenmuskler kan herniere ned gennem bruddet, hvilket er årsagen til de kliniske symptomer.

 

Sygdomsudvikling

Umiddelbart efter traumet opstår hævelse og ødem af det orbitale væv, som kan maskere symptomerne. I de første dage er øjenlågshævelse, ekkymoser og subkonjunktival blødning hyppige fund. Når hævelsen aftager over de følgende dage, bliver de egentlige fraktursymptomer tydeligere: restriktivt dobbeltsyn (særligt ved op- og nedblik) og enoftalmus (indsunkent øje). Ved gulvfrakturer kan musculus rectus inferior eller det omgivende fedtvæv klemmes fast i brudlinjen, hvilket begrænser øjets opadrettede bevagelighed. Hos børn kan knoglen være mere elastisk og klappe sammen om musklen som en faldlem (trapdoor-fraktur), hvilket kan medføre akut iskamisk muskelskade og kræver hurtig kirurgisk intervention.

 

Forekomst

Blowout-frakturer er den hyppigste type orbita-fraktur og udgør en væsentlig andel af ansigtsknoglefrakturer. Tilstanden ses hyppigst hos yngre mænd i alderen 20–40 år, oftest som følge af sport, vold eller trafikuheld. Gulvfrakturer er klart hyppigst, fulgt af medialvægsfrakturer og kombinerede frakturer.

 

Risikofaktorer

De væsentligste risikofaktorer er situationer med øget risiko for ansigtstraume.

  • Kontaktsport – boldsport som squash, tennis og håndbold samt kampsport medfører øget risiko for direkte traume mod øjenregionen.
  • Vold – knytnæveslag mod øjet er en hyppig årsag til blowout-frakturer.
  • Trafikuheld – særligt ved uheld uden sele eller med airbag-udløsning.
  • Fald – særligt hos ældre eller ved fald fra højde.
  • Børn med trapdoor-fraktur – den mere elastiske knogle hos børn gør dem særligt udsatte for denne subtype, der kræver akut vurdering.

 

Diagnostik

Den kliniske undersøgelse fokuserer på øjenbevagelighed, pupilreaktion, synsstyrke og øjenposition. Nedsat opadblik og dobbeltsyn ved vertikale øjenbevaegelser er kardinalsymptomer ved gulvfraktur. Man undersøger for enoftalmus ved at sammenligne øjnenes position. Nedsat følesans i kinden og ovelaeben (infraorbitalnervens forsyningsområde) er et hyppigt ledsagende fund. CT-scanning af orbita med tynde koronale snit er guldstandarden for at bekræfte diagnosen og vurdere frakturens omfang, herunder graden af muskel- og vævsindeklemning. Dobbeltsyn kan objektiveres med Hess-skarm-test. Samsyn bør vurderes løbende under opfølgningen.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af frakturens størrelse, graden af muskelindeklemning og symptomernes sværhedsgrad.

  • Konservativ behandling – ved små frakturer uden signifikant muskelindeklemning og med mildt dobbeltsyn, der bedres spontant, kan man afvente. Patienten rådes til at undgå at pudse næse kraftigt (for at undgå orbitalt emfysem) og gives antibiotika profylaktisk.
  • Kirurgisk behandling – indiceret ved persistent dobbeltsyn med påvist muskelindeklemning, signifikant enoftalmus (typisk >2 mm) eller store defekter. Operationen udføres typisk inden for 2 uger, med mindre der er en akut trapdoor-fraktur hos et barn, som kræver operation inden for 24–48 timer. Kirurgen frigiver det indeklemt væv og reparerer knoglevanden med et implantat (titanium, poroes polyethylen eller autolog knogle).
  • Postoperativ opfølgning – øjenbevagelighed og dobbeltsyn monitoreres tæt. Eventuel resterende diplopi kan behandles med prismekorrektion.

 

Prognose

Prognosen er generelt god ved rettidig behandling. De fleste patienter oplever markant bedring af dobbeltsyn efter kirurgisk reparation, særligt hvis operationen udføres inden fibrosedannelse. Enoftalmus kan korrigeres med implantat, men et vist mål af asymmetri kan persistere. Trapdoor-frakturer hos børn har en god prognose, hvis de opereres hurtigt, men kan medføre permanent muskelskade ved forsinket behandling. Synsprognosen er typisk god, medmindre der foreligger samtidig skade på selve øjet, som fx hyfaema eller nethindeskade.