Fotodynamisk terapi er en behandling, der bruges ved nogle øjensygdomme i nethinden, hvor man ønsker at dæmpe unormale blodkar eller væskeansamling uden at skade det omgivende væv unødigt. For mange lyder det teknisk, men i praksis handler det om noget ret konkret: Kan behandlingen hjælpe med at bevare eller stabilisere synet, og passer den til netop den øjensygdom, man har?
Hvad er fotodynamisk terapi egentlig?
Fotodynamisk terapi, ofte forkortet PDT, kombinerer et lysfølsomt lægemiddel med en særlig laser. Lægemidlet gives typisk i en blodåre i armen og samler sig især i de områder i øjet, man ønsker at behandle. Derefter lyser øjenlægen med en kontrolleret laser på området i nethinden, så behandlingen aktiveres.
Målet er ikke at “brænde” nethinden væk, men at påvirke syge eller utætte blodkar mere skånsomt. Derfor er behandlingen især relevant ved bestemte sygdomme i den centrale del af nethinden, hvor præcision er vigtig for læsesyn og detaljesyn.
Det er også værd at sige, hvad fotodynamisk terapi ikke er. Det er ikke en behandling for almindeligt alderssyn. Hvis man oplever, at armene bliver “for korte”, når man læser, skyldes det typisk alderssyn (presbyopi), som handler om øjets linse og ikke om nethindens blodkar.
Hvem har typisk gavn af behandlingen?
Fotodynamisk terapi bruges ikke til alle nethindesygdomme, men den kan være relevant ved udvalgte tilstande, hvor der er unormale karforandringer eller væske under nethinden. Den har blandt andet været brugt ved visse former for aldersrelateret makuladegeneration (AMD), især når der er særlige typer karforandringer i den centrale nethinde.
I dag vil mange patienter med AMD oftere få indsprøjtninger i øjet som førstevalg, men fotodynamisk terapi kan stadig have en plads i nogle tilfælde eller som del af en kombinationsbehandling. Det afhænger af, hvordan forandringerne ser ud på scanninger og billeder af nethinden.
Behandlingen kan også være relevant ved andre sygdomme med væske eller karforandringer i makulaområdet. Her vurderer øjenlægen blandt andet, hvor forandringerne sidder, hvor aktive de er, og om synet forventes at kunne stabiliseres med behandlingen.
Hvem egner det sig ikke til?
Fotodynamisk terapi er ikke en universel løsning på sløret syn. Hvis synsproblemet skyldes noget helt andet, vil behandlingen ikke give mening.
Den bruges for eksempel ikke ved amblyopi (dovent øje), fordi amblyopi opstår i synsudviklingen tidligt i livet og ikke skyldes syge blodkar i nethinden. Her er problemet et andet, og derfor er behandlingen også en anden.
Den er heller ikke en behandling for nethindeløsning. Ved nethindeløsning er der tale om, at nethinden løsner sig fra underlaget, og det kræver hurtig vurdering og ofte operation eller anden akut behandling. Hvis man pludselig får mange nye sorte prikker, lysglimt eller en skygge i synsfeltet, passer det langt bedre med en tilstand, der skal vurderes hurtigt, end med noget der behandles med fotodynamisk terapi.
Fotodynamisk terapi bruges heller ikke ved almindelig øjenbetændelse i regnbuehinden som anterior uveitis, hvor behandlingen typisk er antiinflammatorisk og retter sig mod betændelsen.
Hvordan vurderer øjenlægen, om du er en god kandidat?
Det afgøres ikke ud fra symptomer alene. To personer kan begge opleve sløret eller forvrænget syn, men årsagen kan være helt forskellig. Derfor vil øjenlægen ofte bruge scanninger af nethinden og billeder af blodkarrene for at se, om der er den type forandringer, som fotodynamisk terapi virker på.
Man ser blandt andet på, om der er utætte eller unormale blodkar, om væsken sidder centralt, og om forandringerne er af en type, hvor behandlingen sandsynligvis kan stabilisere synet. Nogle gange er målet at forbedre synet lidt, men ofte er det lige så vigtigt at bremse en udvikling, så synet ikke forværres yderligere.
Din almene helbredstilstand, medicin og tidligere øjenbehandlinger kan også spille ind. Fordi lægemidlet gør kroppen lysfølsom i en periode, får man også vejledning om at undgå stærkt lys og direkte sol efter behandlingen.
Hvad kan man forvente af forløbet?
Selve behandlingen foregår som regel ambulant. Øjet bliver undersøgt, lægemidlet gives, og derefter aktiveres det med laser over det område, der skal behandles. Det er normalt, at synet kan være lidt påvirket bagefter, og man skal følge de råd, man får om lysbeskyttelse.
For nogle er én behandling nok, mens andre skal følges tæt og måske behandles igen. Effekten vurderes ved kontroller, hvor man ser på både synet og nethindens udseende. Det er altså ikke en behandling, man vurderer på samme dag, men et forløb hvor opfølgning er en vigtig del af resultatet.
Hvis dine symptomer er nye og pludselige, er det dog ikke et spørgsmål om at vente og se, om fotodynamisk terapi kunne være en mulighed. Pludselige forandringer i synet skal vurderes ud fra årsagen først, især hvis der er skygger i synsfeltet, mange nye floaters eller lysglimt.
Kort fortalt
Fotodynamisk terapi egner sig bedst til udvalgte sygdomme i nethinden, hvor unormale eller utætte blodkar spiller en central rolle. Den er ikke relevant ved alderssyn, dovent øje eller nethindeløsning, fordi de tilstande skyldes noget helt andet. Hvis du har fået nævnt behandlingen hos øjenlægen, er det typisk fordi dine scanninger viser forandringer, hvor en målrettet behandling af nethindens kar kan give mening.
