Hyfaema er en ophobning af blod i øjets forreste kammer og opstår oftest efter et stumpt traume mod øjet. Tilstanden kan give forhøjet øjentryk og i svære tilfælde føre til permanente synsnedsættelser, hvorfor hurtig diagnose og behandling er afgørende.
Hvad er hyfaema?
Hyfaema betegner blod, der har samlet sig i det forreste kammer — det vandfyldte rum mellem hornhinden og iris. Blodet stammer typisk fra beskadigede blodkar i iris eller strålelegemet og ses ved ringe mængder som et rødligt slør i kammeret, mens større mængder danner et synligt blodspejl i underkanten af hornhinden. Hyfaema klassificeres efter, hvor stor en del af det forreste kammer der er udfyldt med blod: grad 0 (mikrohyfaema, kun synlig ved spaltelampe), grad I (under 1/3), grad II (1/3–1/2), grad III (over 1/2) og grad IV (totalt kammer, såkaldt «eight-ball hyphema»).
Sygdomsudvikling
Blodet i det forreste kammer resorberes normalt inden for 5–7 dage. Den væsentligste risiko i forløbet er reblødning, som oftest opstår 2–5 dage efter det primære traume og kan resultere i et mere alvorligt hyfaema end det initiale. Blodets nedbrydningsprodukter kan blokere trabekelværkets afløb og derved forårsage en markant stigning i øjentrykket — et forløb betegnet traumatisk glaukom. I svære tilfælde kan blod imbibes i hornhindens endotel (corneal bloodstaining), hvilket efterlader permanente uklarheder og synsnedsættelse.
Forekomst
Hyfaema er en relativt hyppig traumatisk øjentilstand og ses oftest hos mænd i den erhvervsaktive alder samt hos børn. De hyppigste årsager er sport (boldspil, kampsport), arbejdsulykker og trafikulykker. Spontant hyfaema uden forudgående traume er sjældent, men kan forekomme ved iris-neovaskularisering, koagulationsforstyrrelser eller antikoagulansbehandling.
Risikofaktorer
Visse faktorer øger risikoen for et alvorligt forløb med reblødning eller komplikationer:
- Seglcelleanæmi og seglcelletræk – øger risikoen markant for forhøjet øjentryk og optikusskade, da deformerede erytrocytter passerer trabekelværket vanskeligt.
- Antikoagulantia og trombocythæmmere – øger risikoen for reblødning og langsom resorption af blodet.
- Blødningsforstyrrelser – fx hæmofili medfører øget blødningstendens og hyppigere reblødning.
- Stort hyfaema (grad III–IV) – forbundet med signifikant højere forekomst af komplikationer, herunder traumatisk glaukom og corneal bloodstaining.
- Tidligere øjenoperationer eller øjensygdomme – ændret anatomisk struktur kan vanskeliggøre resorption og behandling.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse, hvor blodet i det forreste kammer kan kvantificeres og øjets strukturer vurderes for samtidige skader. Øjentrykmåling er obligatorisk ved hvert kontrolbesøg, da trykstigninger kan opstå hurtigt og uden subjektive symptomer. Gonioskopi udføres efter blodets resorption for at vurdere eventuelle vinkelskader, der disponerer for sekundært glaukom. Ved uklare medier eller mistanke om skader i det bagre øjensegment suppleres med ultralydsscanning. Hos patienter med seglcelleanæmi bør øjenbehandlingen koordineres med hæmatologisk vurdering.
Behandling
Behandlingen afhænger af hyfaemaets størrelse, øjentrykkets niveau og patientens risikoprofil. De overordnede principper inkluderer:
- Sengelejet med eleveret hovedgærde – fremmer sedimentation af blodet og reducerer risikoen for reblødning.
- Aktivitetsbegrænsning – undgå fysisk anstrengelse og kontaktsport i minimum én uge.
- Steroid øjendråber – reducerer inflammation og risikoen for posterior synechier (sammenvoksninger mellem iris og linsen).
- Cykloplegika – afslapper iris og strålelegemet og mindsker smerte og lysfølsomhed.
- Tryknedsættende øjendråber – ved forhøjet øjentryk anvendes tryknedsættende øjendråber; systemisk carboanhydrasehæmning kan overvejes, men undgås ved seglcelleanæmi grundet risiko for sickling.
- Kirurgisk evakuering – indiceret ved vedvarende grad III–IV hyfaema, ukontrollerbart øjentryk eller begyndende corneal bloodstaining.
Prognose
Prognosen er generelt god ved grad I–II hyfaema, og de fleste patienter opnår komplet resorption med bevaret synsniveau. Reblødning, vedvarende trykstigninger og corneal bloodstaining forværrer prognosen markant. Patienter med grad IV hyfaema eller underliggende risikofaktorer har øget risiko for traumatisk glaukom og permanente synsskader. Alle patienter bør følges tæt de første to uger, og nye øjensmerter eller forværret syn kræver akut kontakt til øjenlæge.

