Strålelegemet er en vigtig del af øjet, men de fleste patienter hører først om det, hvis der opstår et problem. Når vi taler om strålelegemet i klinikken, handler det enten om dets normale funktion eller om sygdomme, der udgår fra området. Det er et lille område, men det har stor betydning for både syn, trykforhold og øjets indre balance.
Hvad er det?
Strålelegemet, også kaldet corpus ciliare, ligger inde i øjet lige bag regnbuehinden. Det er en ringformet struktur, som ikke kan ses direkte udefra, men som har flere centrale opgaver. Den ene er at danne kammervæske, altså den klare væske, som fylder den forreste del af øjet og er med til at holde øjentrykket stabilt. Den anden er at styre øjets evne til at fokusere på forskellige afstande. Det sker ved hjælp af en muskel, musculus ciliare, som ændrer spændingen i de tråde, der holder linsen på plads. Når musklen arbejder, kan linsen ændre form, så vi ser skarpt på tæt hold.
Når man som øjenlæge taler med patienter om strålelegemet, er det ofte i forbindelse med betændelse, trykproblemer eller en tumor i øjet. Strålelegemet er en del af årehinden, som er det karholdige lag i øjet, og derfor kan der opstå både inflammatoriske tilstande og tumorer her. Fordi området ligger skjult bag regnbuehinden, giver sygdom i strålelegemet ikke altid tydelige symptomer i starten. Det er en af grundene til, at forandringer i dette område nogle gange opdages sent eller tilfældigt ved en øjenundersøgelse.
Sygdomsudvikling
Sygdomsudviklingen afhænger meget af, hvad der rammer strålelegemet. Ved betændelsestilstande, for eksempel regnbuehindebetændelse, kan patienten få smerter, lysfølsomhed, rødt øje og sløret syn over kort tid. Betændelsen kan påvirke dannelsen af kammervæske og dermed ændre trykket i øjet. I nogle tilfælde falder trykket, fordi strålelegemet producerer mindre væske end normalt. I andre tilfælde kan der opstå forhøjet tryk, hvis afløbet af væsken hæmmes af inflammatoriske forandringer. Hvis tilstanden varer længe, kan den skade andre dele af øjet, blandt andet hornhinden, linsen og synsnerven.
Hvis der er tale om en tumor i strålelegemet, er udviklingen ofte mere snigende. En tumor kan vokse i lang tid uden at give tydelige gener, netop fordi den sidder skjult. Efterhånden kan den trykke på linsen, ændre pupillens form, give sløret syn eller føre til nethindeløsning og sekundær grøn stær. Nogle patienter bemærker kun en gradvis synsforringelse eller en følelse af skygge i synsfeltet. Ved ondartede tumorer, især uvealt melanom, er det vigtigt at opdage forandringen tidligt, fordi sygdommen ikke kun kan true synet, men i nogle tilfælde også kan sprede sig til andre organer.
Forekomst
Sygdomme i strålelegemet er samlet set langt mindre almindelige end mange andre øjenlidelser. Betændelsestilstande i området ses med jævne mellemrum i øjenpraksis og på øjenafdelinger, ofte som led i en anterior uveitis eller intermediær uveitis. Tumorer i strålelegemet er derimod sjældne. De kan forekomme i alle aldre, men de fleste alvorlige tumorer ses hos voksne, især midaldrende og ældre patienter. Fordi området er svært at undersøge uden særligt udstyr, er den reelle forekomst af små og symptomfattige forandringer vanskelig at angive helt præcist.
Risikofaktorer
Risikofaktorerne afhænger igen af den underliggende sygdom. Ved betændelse i strålelegemet ser vi en øget risiko hos patienter med autoimmune sygdomme, gigtsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, sarkoidose eller visse infektioner. Nogle tilfælde opstår uden, at man finder en klar årsag. Ved tumorer spiller genetiske forhold, hud- og øjenfarve og i nogle tilfælde tidligere øjensygdom en rolle. Lyse øjne og lys hud er forbundet med øget risiko for visse typer uvealt melanom. Tidligere strålebehandling, sjældne arvelige syndromer og eksisterende pigmentforandringer i øjet kan også have betydning. Det vigtigste er dog, at mange patienter med sygdom i strålelegemet ikke selv har gjort noget forkert, og at symptomer bør vurderes ud fra en konkret øjenundersøgelse frem for ud fra risikofaktorer alene.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en grundig øjenundersøgelse. Vi begynder med at tale om symptomer, varighed og eventuelle tidligere sygdomme i øjnene eller resten af kroppen. Derefter måler vi synsstyrke og øjentryk og undersøger øjet i mikroskop. Hvis vi har mistanke om sygdom i strålelegemet, udvider vi pupillen og ser ind i øjet med særlige linser. Nogle gange kan vi se indirekte tegn, for eksempel forskydning af linsen, ændret pupilform, væskeansamling eller tegn på betændelse. Men fordi strålelegemet ligger delvist skjult, er den almindelige undersøgelse ikke altid nok.
Derfor bruger vi ofte billeddiagnostik. Ultralyd af øjet er meget nyttig, især hvis der er mistanke om en tumor eller en fortykkelse i området. En særlig form for ultralyd med høj opløsning kan vise detaljer i den forreste del af øjet, herunder strålelegemet. I nogle tilfælde supplerer vi med OCT, fotografering, fluorescein- eller indocyaningrøn angiografi og eventuelt MR-scanning, hvis vi skal vurdere udbredelsen nærmere. Ved mistanke om betændelse kan der også være behov for blodprøver eller anden udredning for at finde en systemisk årsag. Hvis der er mistanke om kræft, vurderes patienten ofte i et specialiseret øjenonkologisk forløb.
Behandling
Behandlingen retter sig mod årsagen. Ved betændelse er målet at dæmpe inflammationen hurtigt og beskytte øjets strukturer. Det sker ofte med binyrebarkhormon som øjendråber, og i mere udtalte tilfælde kan tabletter eller injektioner omkring øjet komme på tale. Samtidig bruger vi ofte pupildilaterende dråber for at lindre smerter og forebygge sammenvoksninger mellem regnbuehinden og linsen. Hvis der er forhøjet øjentryk, behandles det særskilt. Hvis der findes en underliggende sygdom i kroppen, er det vigtigt at behandle den i samarbejde med egen læge eller relevant specialafdeling.
Ved tumorer afhænger behandlingen af størrelse, placering og om der er mistanke om en godartet eller ondartet forandring. Små, stabile og godartede forandringer kan i nogle tilfælde blot kontrolleres regelmæssigt. Ved ondartede tumorer kan behandlingen bestå af lokal strålebehandling, laserbehandling i udvalgte tilfælde eller operation. Nogle gange er det nødvendigt at fjerne øjet, hvis tumoren er stor, giver svære smerter eller ikke kan behandles sikkert på anden måde. Det er en alvorlig beslutning, men i de rette tilfælde kan det være den bedste måde at beskytte patientens helbred på. Efter behandling følger vi som regel patienten tæt med kontroller af både øjet og den generelle helbredstilstand.
Prognose
Prognosen varierer meget. Ved betændelsestilstande i strålelegemet er udsigterne ofte gode, hvis behandlingen sættes ind tidligt og følges tæt. Mange patienter får synet tilbage til et godt niveau, men nogle oplever tilbagefald eller længerevarende forløb. Risikoen for komplikationer stiger, hvis betændelsen bliver kronisk eller ikke reagerer tilstrækkeligt på behandling. Det kan blandt andet føre til grå stær, grøn stær, hævelse i nethinden eller varig påvirkning af synet.
Ved tumorer afhænger prognosen både af, om forandringen er godartet eller ondartet, og af hvor tidligt den opdages. Godartede knuder kan ofte observeres i mange år uden større problemer, mens ondartede tumorer kræver hurtig og specialiseret behandling. For synet betyder tumorens placering meget, fordi både selve sygdommen og behandlingen kan påvirke øjets funktion. For den samlede helbredsprognose er det især vigtigt, om en ondartet tumor har tegn på spredning. Derfor lægger vi stor vægt på regelmæssige kontroller, også efter at den første behandling er afsluttet. Tidlig opdagelse og tæt opfølgning giver de bedste muligheder for et godt forløb.
