Trabekelværket er en lille, men vigtig del af øjet. Det ligger i kammervinklen og sørger for, at kammervæsken kan løbe ud i et passende tempo, så trykket i øjet holdes stabilt. Når man taler om trabekelværket, handler det derfor ofte om øjentryk og sygdomme som grøn stær.
Hvad er det?
Trabekelværket er et fint, svampelignende drænsystem, som sidder i overgangen mellem hornhinden og regnbuehinden, altså i den del af øjet, vi kalder kammervinklen. Inde i øjet dannes der hele tiden kammervæske. Denne væske skal ikke forveksles med tårer. Kammervæsken ernærer blandt andet hornhinden og linsen og hjælper med at bevare øjets form. For at trykket i øjet kan være normalt, skal der være balance mellem den væske, der dannes, og den væske, der løber ud. Trabekelværket er den vigtigste afløbsvej for denne væske.
Man kan forestille sig trabekelværket som et meget fint filter. Væsken passerer gennem vævet og videre ud i Schlemm’s kanal og derfra til de små blodkar omkring øjet. Hvis dette filter bliver mindre gennemtrængeligt, stiger modstanden i afløbet, og så kan trykket i øjet stige. Selve trabekelværket kan ikke mærkes i det daglige, og de fleste tænker aldrig over, at det findes. Men hvis afløbet ikke fungerer godt nok, kan det få stor betydning for synsnerven og dermed for synet.
Sygdomsudvikling
Problemer i trabekelværket udvikler sig oftest langsomt. Med alderen sker der naturlige forandringer i vævet, og hos nogle bliver afløbet gradvist dårligere. Det betyder ikke nødvendigvis, at man straks får en øjensygdom, men det kan føre til forhøjet øjentryk. Hvis trykket over tid bliver højere, end synsnerven kan tåle, kan nervetrådene tage skade. Det er den proces, vi forbinder med glaukom, også kaldet grøn stær. Ved den almindelige form for grøn stær er kammervinklen åben, men trabekelværket fungerer ikke effektivt nok.
Sygdomsudviklingen er ofte snigende, fordi forhøjet øjentryk som regel ikke giver smerter eller tydelige symptomer i begyndelsen. Mange ser fint centralt og mærker intet, mens der langsomt opstår skader i synsfeltet ude i siderne. I andre tilfælde kan trabekelværket påvirkes mere akut, for eksempel hvis pigment, blod, betændelsesceller eller aflejringer blokerer afløbet. Der findes også situationer, hvor kammervinklen bliver for trang eller lukker, så væsken slet ikke kan komme frem til trabekelværket. Men når man specifikt taler om trabekelværket, er det typisk den langsomme svækkelse af afløbsfunktionen, der er i fokus.
Forekomst
Forandringer i trabekelværket er meget almindelige med stigende alder, men det er langt fra alle, der udvikler sygdom som følge af det. Trabekelværket indgår i forklaringen på en stor del af tilfældene med forhøjet øjentryk og åbenvinklet glaukom, som er den hyppigste form for grøn stær i Danmark. Tilstanden ses især hos voksne og ældre, men problemer med afløbet kan i sjældnere tilfælde også opstå tidligere i livet. Da forandringerne ofte giver få eller ingen symptomer, opdages de tit ved en rutineundersøgelse hos øjenlægen eller optikeren, før patienten selv har bemærket noget.
Risikofaktorer
Den vigtigste risikofaktor er alder. Derudover spiller arvelighed en væsentlig rolle, især hvis nære familiemedlemmer har grøn stær eller kendt forhøjet øjentryk. Højt øjentryk i sig selv er en risikofaktor for yderligere skade, men også et normalt tryk kan i nogle tilfælde være for højt for den enkelte synsnerve. Kortisonbehandling, især i form af øjendråber men også som inhalation, tabletter eller hudbehandling omkring øjnene, kan hos nogle påvirke trabekelværket og hæmme afløbet. Nærsynethed, tidligere øjenskader, betændelsestilstande i øjet, pigmentspredning og visse aflejringssygdomme kan også øge risikoen. Samlet set vurderes risikoen altid ud fra både øjentryk, synsnerve, hornhindetykkelse, familiehistorie og patientens øvrige øjenforhold.
Diagnostik
Når vi skal vurdere trabekelværket, ser vi ikke kun på selve vævet, men på hele den sammenhæng, det indgår i. Vi måler øjentrykket og undersøger synsnerven grundigt. Et forhøjet tryk kan give mistanke om nedsat afløb gennem trabekelværket, men trykket kan svinge, og derfor vurderer vi aldrig én måling alene. Vi vurderer også hornhindens tykkelse, fordi den kan påvirke trykmålingen. Samtidig ser vi efter tegn på skade på synsnerven og undersøger synsfeltet for at finde eventuelle tidlige udfald, som patienten ofte ikke selv har bemærket.
Selve kammervinklen og trabekelværket undersøges med gonioskopi. Det er en undersøgelse, hvor vi med en særlig kontaktlinse kan se ind i vinklen og vurdere, om den er åben, smal eller lukket, og om der er pigment, aflejringer eller andre forandringer i trabekelværket. I mange tilfælde supplerer vi med scanning af synsnerven og nervefiberlaget, typisk med OCT, for at opdage meget tidlige skader. Diagnosen stilles altså ikke på baggrund af ét fund, men ved at samle oplysninger om tryk, afløbsforhold, synsnerve og synsfunktion over tid.
Behandling
Behandlingen retter sig mod at sænke øjentrykket og dermed aflaste synsnerven. Vi kan ikke gøre trabekelværket ungt igen, men vi kan ofte forbedre forholdene nok til at bremse sygdommen. Den mest almindelige behandling er øjendråber, som enten nedsætter dannelsen af kammervæske eller øger afløbet. Nogle præparater virker delvist via andre afløbsveje, mens andre påvirker forholdene i og omkring trabekelværket. Det vigtigste er, at trykket kommer ned på et niveau, som den enkelte synsnerve kan tåle. Derfor tilpasses behandlingen individuelt og justeres efter kontrolmålinger og udviklingen i synsfelt og scanninger.
Hos nogle patienter er laserbehandling en god mulighed. Selektiv laser trabekuloplastik, ofte forkortet SLT, gives direkte mod trabekelværket og kan forbedre afløbet af kammervæsken. Behandlingen foregår ambulant og er for mange et skånsomt alternativ eller supplement til dråber. Hvis trykket fortsat er for højt trods dråber og laser, kan operation komme på tale. Her skaber man enten en ny afløbsvej eller forbedrer afløbet gennem øjets naturlige system. Valget afhænger af sygdommens sværhedsgrad, trykniveau, alder, andre øjensygdomme og hvor hurtigt tilstanden udvikler sig.
Prognose
Prognosen er som regel god, hvis problemer med trabekelværket opdages i tide og følges regelmæssigt. De fleste kan bevare et godt og brugbart syn hele livet, når trykket holdes under kontrol. Det afgørende er ikke, om trabekelværket ser lidt aldersforandret ud, men om der er tegn på, at synsnerven tager skade. Derfor er opfølgning vigtig, også når man føler sig helt symptomfri. Grøn stær og forhøjet øjentryk er ofte kroniske tilstande, som kræver langvarig kontrol, men de kan i mange tilfælde holdes stabile i årevis.
Hvis sygdommen derimod opdages sent, eller hvis behandlingen ikke følges, kan skaden på synsnerven blive varig. Synsfeltsudfald, der allerede er opstået, kan vi som udgangspunkt ikke genskabe. Målet med behandlingen er derfor at bevare det syn, man har. Det er også vigtigt at vide, at prognosen varierer fra person til person. Nogle har kun let forhøjet tryk uden progression, mens andre har en mere sårbar synsnerve og kræver tættere kontrol og lavere målværdier for trykket. Med den rette behandling og et godt samarbejde mellem patient og øjenlæge er udsigterne som regel rolige og håndterbare.
