Charles Bonnet syndrom (CBS) er en tilstand, hvor personer med betydeligt synstab oplever levende visuelle hallucinationer, selvom de ellers er psykisk raske. Hjernen "opfinder" billeder for at kompensere for det manglende visuelle input, og symptomet kan være både særpræget og bekymrende.
Hvordan opleves Charles Bonnet syndrom?
Patienten ser ting, som ikke findes — fx geometriske mønstre, farver, mennesker, dyr, ansigter eller hele landskaber. Hallucinationerne er typisk tydelige og detaljerede, men patienten er fuldt klar over, at de ikke er virkelige (fuld sygdomsindsigt). De opstår oftest i rolige omgivelser og varer fra sekunder til timer.
Mulige årsager
CBS forekommer næsten altid ved underliggende synstab, og hjernen tolker spontane visuelle kortexsignaler som billeder — en form for "visuel frigivelse".
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) — den hyppigste underliggende årsag.
- Diabetisk retinopati — kan give CBS ved fremskreden synstab.
- Glaukom — ved betydeligt synsfelttab eller lavt centralt syn.
- Slagtilfælde eller læsion i synsbanen — kan give hallucinationer i det pågældende synsfeltområde.
Hvornår skal man søge hjælp?
CBS er ikke farligt, men kan være urovækkende — mange patienter fortæller det ikke, fordi de frygter at blive opfattet som "syge i hovedet". Man bør kontakte øjenlægen, hvis hallucinationerne er nye, hvis synet pludselig forværres, eller hvis der optræder andre symptomer som hovedpine, svimmelhed eller taleforstyrrelser. Hallucinationer uden synstab eller med manglende sygdomsindsigt bør altid udredes neurologisk/psykiatrisk.
Undersøgelse og udredning
En grundig øjenundersøgelse dokumenterer graden af synstab og underliggende diagnose. Synsfeltsundersøgelse, OCT og visusmåling er centrale. Hvis billedet er atypisk — fx hallucinationer af lyde, smage eller følelser — henvises til neurologisk eller psykiatrisk vurdering.
Behandlingsmuligheder
Der findes ingen specifik medicinsk behandling, men flere tiltag kan hjælpe patienten med at håndtere symptomet.
- Oplysning og beroligelse — viden om, at CBS er et harmløst fysiologisk fænomen, er selve behandlingen for de fleste.
- Optimering af underliggende øjensygdom — fx anti-VEGF-injektioner ved våd AMD.
- Miljøtilpasning — god belysning og visuel stimulering (tv, samtaler) kan reducere hallucinationerne.
- Medicinsk behandling — i enkelte svære tilfælde kan antipsykotika eller antiepileptika overvejes, men er sjældent indiceret.
Hvad kan man selv gøre?
Mange patienter oplever, at hallucinationerne aftager, når de lukker øjnene, skifter blikretning eller bevæger sig. Fortæl det til pårørende og plejepersonale, så de ikke tror, der er tale om begyndende demens eller psykisk sygdom. Deltagelse i synsrehabilitering og patientforeninger kan både støtte og forbedre dagligdagen.
