Chiasma opticum er den X-formede struktur, hvor synsnerverne fra de to øjne mødes og delvist krydser hinanden. Her skifter fibre fra den nasale halvdel af hver nethinde side, mens fibre fra den temporale halvdel fortsætter i samme side. Det er denne delvise krydsning, der gør det binokulære syn og synsfeltets struktur muligt.

 

Anatomisk beliggenhed

Chiasma opticum ligger umiddelbart foran og over hypofysen i sella turcica. Den omgives af vigtige strukturer: hypofysen nedefra, tredje ventrikel ovenfra, arteria carotis interna lateralt og arteria cerebri anterior fortil. Denne anatomi gør chiasma sårbar overfor tumorer og vaskulære sygdomme i regionen.

 

Hvordan fibrene krydser

Nervefibre fra nethindens nasale halvdel (som registrerer det temporale synsfelt) krydser over i chiasma til modsatte tractus opticus. Fibre fra den temporale halvdel af nethinden (som registrerer det nasale synsfelt) fortsætter samme side. Denne krydsning sikrer, at det venstre synsfelt fra begge øjne projiceres til højre hjernehalvdel og omvendt.

 

Funktion i synsbanen

Efter chiasma danner de krydsede og ikke-krydsede fibre tractus opticus, der forløber til corpus geniculatum laterale (LGN) i thalamus. Herfra fortsætter synsbaner til den primære visuelle cortex (V1) i occipitalloben, hvor synsindtryk bliver bevidste. Makulaens fibre udgør en særligt stor andel af nervefibrene og projiceres hovedsagelig til den bageste del af V1.

 

Karakteristiske synsfeltsudfald

Læsioner i chiasma giver meget specifikke synsfeltsudfald, som kan identificere beliggenheden præcist.

  • Bitemporal hemianopsi — tab af ydre synsfelt i begge øjne ved centralt chiasmatryk, fx fra hypofyseadenom.
  • Junction scotoma — centralt scotom i det ene øje og superotemporalt tab i det andet ved forreste chiasmaskade.
  • Binasalt synsfeltsudfald — sjælden, kan ses ved bilateral karforandring lateralt i chiasma.

 

Sygdomme der rammer chiasma

Chiasma kan ramme af flere forskellige patologiske processer.

  • Hypofyseadenom — den hyppigste årsag til chiasmalæsion hos voksne.
  • Kraniofaryngeom — ses oftest hos børn og unge.
  • Meningeom — især tuberculum sellae-meningeomer.
  • Internus-dissektion — karforandringer.
  • Traume — hovedtraume kan strække chiasma.

 

Udredning

Ved mistanke om chiasmalæsion anvendes synsfeltsundersøgelse, OCT af synsnervefiberlaget og MR-scanning af hjerne med fokus på sella og parasellar område. Tidlig diagnostik er afgørende, fordi synsfeltsudfald ofte kan reverseres, hvis tryk på chiasma fjernes hurtigt.

 

Klinisk betydning

Chiasma er et af de mest diagnostisk værdifulde punkter i synsbanen. Karakteristiske synsfeltsmønstre peger direkte på beliggenhed og ofte også på ætiologi, og neurologisk billedmæssig udredning skal altid gennemføres ved mistanke om chiasmal skade.