Cryoterapi af nethinden er en behandlingsmetode, hvor kontrolleret kulde (-80°C til -100°C) påføres øjenveggen udefra og skaber en heling af nethinden indefra. Når det kryoterapi-sond berører skleraen, fryses alle lag frem til og med nethinden, og den resulterende inflammation danner en ardannet forsegling, der limer nethinden til det underliggende lag. Behandlingen har været anvendt i øjenchirurgien i årtier og er fortsat et værdig alternativ eller supplement til laserkoagulation i visse situationer.
Hvad går operationen ud på?
Under cryoterapi appliceres en cryosond på øjenveggen (skleraen) over for det sted, der skal behandles. Frysning medfører iskæmisk nekrose af nethindevevet, efterfulgt af en reparativ inflammationsproces med dannelse af chorioretinælt ar. Dette ar forankrer nethinden til det underliggende retinale pigmentepitel (RPE) og aderoiden, årerne — svarende til virkningen af laserkoagulation. Behandlingen er effektiv ved perifere nethindelæsioner, der er vanskeligt tilgængelige for laser, og ved nethinder med medieopaciteter (fx blod i glaskørperen) der hindrer lasertranlys.
Hvem kan få operationen?
Cryoterapi er indiceret ved: perifere nethindeskader (rifter, huller og lattice degeneration med høj risikokarakter — se lattice degeneration), situationer, hvor laserbehandling ikke er mulig på grund af øget skærlighed, uklar optik eller dårlig patientsamaration, og som tillægsbehandling ved kirurgisk behandling af nethindeløsning (fx ved skleral buckling). Også ved retinopathy of prematurity (ROP) har cryoterapi historisk været standardbehandling, om end laserbehandling nu er førstevalg i de fleste tilfælde.
Forberedelse
Behandlingen kan udføres ambulant under lokalbedøvelse (subkonjunktival eller peribulbaer injektion) eller under generalanæstesi, især hos børn eller angste patienter. Inden behandling undersøges nethinden nøje med indirekte oftalmoskop og skleralkompression for at kortlægge alle læsioner. Pupildilatation med mydiatika er nødvendig for adekvat visualisering.
Således foregår indgrebet
Patienten ligger på ryggen. Øjet renses og dækkes med sterilt drap. Cryosondens spøds skovl appliceres på skleraens overflade under indirekte oftalmoskopisk kontrol, så behandlingsfrosten ses at omringe læsionen. Hver frysning varer typisk 3–5 sekunder, og der foretages gentagne behandlinger rundt om læsionen. Det hvide isfelt i nethinden ses direkte og bruges til at guide behandlingen. Postoperativt påsættes antibiotikadråber og betændelseshæmmende øjendråber.
Risici og komplikationer
- Proliferativ vitreoretinopati (PVR) — kraftig cryoterapi kan øge risikoen for PVR-dannelse sammenlignet med laser; se PVR.
- Hævet øjenlåg og kemosis — kortvarig reaktiv hævelse er sædvanlig og forbigående.
- Smerter — behandlingen kan give ubehag eller smerter trods lokalbedøvelse.
- Makulapåvirkning — ved behandling tæt på makula er der risiko for utilsigtet skade på den centrale nethinde.
Efterforløb og restitution
De første dage efter behandlingen kan der være let smærte, hævelse og rødme. Ar-forseglingen er fuldt etableret efter 1–2 uger. Følgeopfølgning med nethindeundersøgelse efter 1–2 uger bekræfter behandlingseffekten. I de fleste tilfælde kan normal aktivitet genoptages indenfor få dage.
Resultater og prognose
Cryoterapi er effektiv til at forsegle perifere nethindeskader og forebygge nethindeløsning, når det udføres korrekt og rettidigt. Succesraten til forebyggelse af nethindeløsning ved isolerede rifter er høj. Ved brug som tillæg til skleral buckling-operation bidrager cryoterapi til yderligere forankring af nethinden.
