Lattice degeneration er en af de hyppigste degenerative forandringer i nethindekanten og ses hos 6–10 % af befolkningen. Tilstanden indebærer fortyndede, atrofiske nethindezoner med risiko for rifter og i sjældnere tilfælde nethindeløsning og er særligt udbredt hos nærsynede patienter.
Hvad er lattice degeneration?
Lattice degeneration er en lokal fortyndelse og degeneration af den perifere nethinde, typisk i de øvre og nedre kvadranter. Navnet stammer fra det gitteragtige (lattice) mønster af hvide sklerotiske kar, der ses ved undersøgelse med indirekte oftalmoskop. Arealet er fast adherent til glaslegemet i periferien, men glaslegemet er tilbagetrukket inde i lattice-zonen – denne kombination øger risikoen for traktionstøjl og efterfølgende rifter i nethinden, særligt ved glaslegemesammenfald.
Sygdomsudvikling
Lattice degeneration er oftest en stilstandspræget tilstand. De fleste patienter oplever ingen progression i deres levetid. Dog kan glaslegemesammenfald (posterior vitreous detachment, PVD), som oftest sker i 50–60-årsalderen, udløse traktion i lattice-zonen og skabe en nethindrift. Rifter, der ikke behandles i tide, kan føre til nethindeløsning.
Forekomst
Tilstanden ses hos 6–10 % af den generelle befolkning, men er 2–3 gange hyppigere hos nærsynede end hos normaltseende. Lattice degeneration er fundet hos op mod 30–40 % af patienter med nethindeløsning, selvom de fleste med lattice aldrig udvikler denne komplikation. Kvinder og mænd er lige hyppigt ramt.
Risikofaktorer
Visse grupper er i øget risiko for komplikationer ved lattice degeneration:
- Høj nærsynthed (myopi) — jo højere styrke, desto tyndere og mere udspændt nethinde og desto hyppigere lattice.
- Glaslegemesammenfald — en fysiologisk aldersforandring, der kan fremprovokere traktion og rifter.
- Familiær disposition — lattice degeneration forekommer i familier med nethindeløsning.
- Tidligere nethindeløsning på det modsatte øje — øger risikoen for komplikationer i det raske øje.
- Bindevævsygdomme — som Sticklers syndrom og Marfans syndrom disponerer til perifere nethindedegenerationer.
Diagnostik
Lattice degeneration diagnosticeres ved en udvidet øjenundersøgelse med pupildilatation og fundoskopi eller indirekte oftalmoskopi med skleralkompression for at undersøge nethindekanten. Spaltelampeundersøgelse med kontaktglas er ligeledes nyttig. OCT kan i udvalgte tilfælde supplere med billeder af det degenererede nethindeareal.
Behandling
Asymptomatisk lattice degeneration hos patienter uden komplikationer kræver oftest ingen aktiv behandling, men regelmæssig kontrol hos øjenlægen anbefales. Ved rifter eller huller i lattice-arealet anbefales profylaktisk laserbehandling:
- Laserretinopexi — afgrænsning af riften med laserpunkter for at forhindre nethindeløsning; se laserbehandling af rifter i nethinden.
- Observation — asymptomatiske, ukomplicerede lattice-arealer uden rifter følges med regelmæssig kontrol.
- Kirurgi — ved manifest nethindeløsning er vitrektomi eller skleral buckling nødvendigt.
Prognose
Prognosen er generelt god, idet de fleste med lattice degeneration aldrig udvikler nethindeløsning. Ved rettidig behandling af rifter er risikoen for nethindeløsning minimal. Patienter med lattice bør instrueres i at opsøge øjenlæge akut ved pludselig optræden af floaters, lynblink eller synsfeltsudfald, da disse symptomer kan varsle en nethindrift eller nethindeløsning.

