Lattice degeneration er en af de hyppigste degenerative forandringer i nethinden og udgør en vigtig risikofaktor for nethinderift og nethindeløsning. Tilstanden opdages som oftest tilfældigt ved en rutineundersøgelse og giver typisk ingen symptomer, men kræver opmærksomhed – særligt hos nærsynede.
Hvad er lattice degeneration?
Lattice degeneration er et område i den perifere nethinde, hvor nethindenvævet er tyndet ud og krydset af et net af hvide, skleroserede blodkar – deraf det engelske navn "lattice" (gitter). Områderne er afgrænsede, ovale eller langstrakte pletter, typisk beliggende parallelt med nethindekanten (ora serrata). I kanten af og inden for disse pletter opstår der lettere bindingsvævsforandringer, og det er her, risikoen for rifter er størst. Tilstanden er bilateral i op mod halvdelen af tilfældene og påvirker oftest den øverste og nedre del af nethinden.
Sygdomsudvikling
Lattice degeneration opstår, fordi glaslegemet (corpus vitreum) hæfter unormalt fast langs kanten af degenerationsområdet. Når glaslegemet trækker sig sammen med alderen, kan det udøve et træk på nethinden præcis i kanten af lattice-området. Dette træk kan fremkalde en retinal rift, som i yderste konsekvens kan give anledning til nethindeløsning. De fleste lattice-områder forbliver dog stabile gennem livet uden at give kliniske problemer.
Forekomst
Lattice degeneration ses hos 6-10 % af den generelle befolkning og er dermed en af de hyppigste nethindediagnoser i øjenpraksis. Tilstanden er væsentligt hyppigere hos nærsynede og kan forekomme i alle aldre, men diagnosticeres typisk hos unge og midaldrende voksne. Trods hyppig forekomst udvikler kun en lille andel af patienter med lattice degeneration egentlig nethindeløsning – risikoen er estimeret til 0,3-0,5 % over et liv.
Risikofaktorer
Visse faktorer øger sandsynligheden for at udvikle lattice degeneration eller for, at tilstanden fører til komplikationer:
- Nærsynethed (myopi) – jo kraftigere nærsynethed, des hyppigere og mere udtalt er lattice degenerationen. Patienter med høj nærsynethed bør undersøges regelmæssigt.
- Familiær disposition – lattice degeneration forekommer hyppigere i visse familier, hvilket tyder på en genetisk komponent.
- Arvelige bindevævssygdomme – tilstande som Sticklers syndrom disponerer i særlig grad for lattice degeneration og nethindeløsning.
- Tidligere nethindeløsning på det andet øje – øger risikoen markant for komplikationer fra eksisterende lattice degeneration på det raske øje.
- Glaslegemesammenfald – aldersrelateret glaslegemesammenfald øger trækket i kanten af lattice-områderne og dermed risikoen for rift.
Diagnostik
Lattice degeneration opdages ved en grundig undersøgelse af den perifere nethinde med udvidet pupil. Øjenlægen anvender typisk indirekte oftalmoskopi eller spaltelampeundersøgelse med en bred linse for at kortlægge nethinden helt ud til periferien. Diagnosen stilles klinisk ud fra de karakteristiske fund: tyndede nethindepartier med hvide kar, eventuelle rifter og tilhæftningssteder for glaslegemet. Der er ikke behov for blodprøver eller billeddiagnostik i standardtilfælde, men OCT-scanning kan i visse tilfælde anvendes til at vurdere dybden af tyndingen.
Behandling
De fleste tilfælde af lattice degeneration kræver ikke aktiv behandling, men regelmæssig kontrol. Behandling er indiceret, hvis der opstår rifter, eller hvis patienten tilhører en højrisikogruppe:
- Laserbehandling (fotokoagulation) – rifter inden for lattice-områder kan forsegles med laserbehandling, som skaber et ar rundt om riften og forhindrer, at subretinal væske trænger ind og forårsager nethindeløsning.
- Profylaktisk laserbehandling – i særlige højrisikosituationer (fx forud for en grå stær-operation hos en stærkt nærsynet patient, eller ved fund på det raske øje efter nethindeløsning på det andet) kan præventiv laserbehandling overvejes.
- Operation – ved nethindeløsning som komplikation til lattice degeneration er operation eller vitrektomi nødvendigt.
Prognose
Prognosen for patienter med lattice degeneration er generelt god. Langt de fleste forbliver asymptomatiske og har normale synsfunktioner hele livet. Det er dog vigtigt, at patienten er opmærksom på pludselige lysglimt og nye flydere samt symptomer på nethindeløsning, da hurtig henvendelse til øjenlæge ved disse tegn er afgørende for at bevare synet. Regelmæssig kontrol hos øjenlægen anbefales særligt til nærsynede og andre med forhøjet risiko.
