Proliferativ vitreoretinopati (PVR) er en alvorlig komplikation, der kan opstå efter nethindeløsning eller operation herfor. Tilstanden skyldes, at celler fra nethinden og glaslegemet danner fibrocellulære arvævsmembraner, som sammentrækkes og kan trække nethinden løs igen. PVR er den hyppigste årsag til, at nethindeløsningskirurgi mislykkes.

 

Hvad er PVR?

Under og efter en nethindeløsning kan retinale pigmentepitelceller (RPE-celler), gliaceller og fibroblaster migrere ud i glaslegemet og ned på nethindens overflade. Disse celler prolifererer og danner membraner, der gradvist trækker sig sammen og forårsager nye, ofte meget komplicerede nethindeløsninger. PVR klassificeres i grader: grad A (minimal, med glaslegemegrumset og celleclusters) over grad B til grad C (svær membrandannelse med stive nethinderfolder).

 

Sygdomsudvikling

Processen sættes i gang af den inflammatoriske reaktion, der ledsager nethindeløsningen eller det kirurgiske indgreb. Cellerne vandrer til nethindens overflade — enten den indre (epiretinalt) eller ydre side (subretinalt) — og begynder at formere sig. De fibrotiske membraner trækker sig efterhånden sammen og giver ophav til stive, fastlåste folder i nethinden, der ikke kan lægges ud igen uden operation.

 

Forekomst

PVR optræder hos ca. 5–10 % af patienter, der opereres for nethindeløsning. Tilstanden er sjældnere ved ukomplicerede løsninger, men hyppigere ved store, kroniske eller gentagne løsninger. PVR er den vigtigste komplikation, der begrænser succesraten for nethindeløsningskirurgi.

 

Risikofaktorer

Visse faktorer øger risikoen for at udvikle PVR:

  • Stor eller langvarig nethindeløsning — lang eksponering af RPE-celler for glaslegemet fremmer migration og proliferation.
  • Blødning i glaslegemet — blod aktiverer celler og fremmer fibrotisk reaktion.
  • Udtalt inflammation — kraftig postoperativ inflammation er en vigtig driver for PVR-udvikling.
  • Forudgående kryoterapi — aggressiv frysning under operation øger RPE-cellespredning.
  • Gentagne operationer — hver ny operation øger risikoen for yderligere PVR-udvikling betydeligt.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse og fundoskopi, hvor man ser stive nethinderfolder og grå membraner. OCT-scanning bidrager til at vurdere membranernes udbredelse, mens ultralydsscanning bruges ved uklare optiske medier, fx ved blødning i glaslegemet.

 

Behandling

Behandlingen er altid kirurgisk og kræver vitrektomi med omhyggelig membranpeeling fra nethindens overflade. Herefter tamponeres øjet med gas eller silikoneolie for at holde nethinden an mod øjenvæggen under helingen:

  • Membranpeeling — forsigtig kirurgisk afskaling af alle fibrocellulære membraner fra nethinden.
  • Relakserende retinotomi eller retinektomi — ved meget stive løsninger kan nethinden skæres fri for at kunne udbredes.
  • Silikoneolie — foretrækkes ved svær PVR, da den giver langvarig tamponade. Kræver en separat fjernelsesoperation senere.
  • Gastamponade — svovlhexafluorid (SF6) eller C3F8-gas bruges ved mildere tilfælde.

 

Prognose

Anatomisk reanlæggelse af nethinden lykkes i mange tilfælde, men det funktionelle synsresultat er ofte begrænset, særligt hvis makula har været løs i længere tid. Tidlig diagnostik, omhyggelig primær nethindeløsningskirurgi og god kontrol af inflammation er de vigtigste faktorer for at forebygge og behandle PVR effektivt.