Floppy eyelid syndrome er en ofte oversete tilstand, hvor det øverste øjenlåg er unormalt slapt og let kan vendes ud under søvn. Patienterne klager typisk over tørre, irriterede og røde øjne om morgenen, og tilstanden overses ofte som en simpel form for konjunktivitis eller tørre øjne.
Hvad er floppy eyelid syndrome?
Floppy eyelid syndrome (FES) er en tilstand karakteriseret ved en unormalt slap tarsalplade i det øvre øjenlåg, som medfører, at låget spontant vender sig ud (everterer) under søvn. Dette eksponerer øjets overflade og bindehinde for sengetoppen og puden og fører til kronisk mekanisk irritation. På dansk klinisk sprogbrug bruges det engelske udtryk floppy eyelid syndrome næsten altid uoversat.
Sygdomsudvikling
Den underliggende ændring er tab af elastin i tarsalpladen, hvilket gør låget slapt og eftergiveligt. Når øjenlåget everterer under søvn, udsættes den palpebrale konjunktiva for gnidning mod pudebetæk og lagner. Resultatet er en kronisk papillær konjunktivitis, keratopati og i mere udtalte tilfælde keratokonus-lignende forandringer i hornhinden. Tilstanden har også en stærk sammenhæng med obstruktiv søvnapnø, der deler fælles patogenetiske træk omkring bindevævsforandringer.
Forekomst
Den sande prævalens er ukendt, men FES vurderes at være langt hyppigere, end antallet af stillede diagnoser antyder. Tilstanden ses især hos overvægtige mænd i 40–60-års alderen og er stærkt associeret med obstruktiv søvnapnø og keratokonus. Blandt patienter med søvnapnø påvises FES hos op mod en tredjedel.
Risikofaktorer
Flere velkendte faktorer disponerer til floppy eyelid syndrome.
- Overvægt og metabolisk syndrom — stærk association, men årsagssammenhængen er endnu ikke fuldt afklaret.
- Obstruktiv søvnapnø — op mod halvdelen af FES-patienter har udiagnosticeret søvnapnø.
- Søvn på maven eller siden — øger mekanisk eksponering af øjet.
- Mandligt køn — stor overvægt af mænd i større serier.
- Keratokonus — se keratokonus; deler underliggende bindevævsforandringer.
- Øget øjengnidning — kronisk mekanisk påvirkning.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk. Ved undersøgelsen løftes det øvre øjenlåg op og trykkes opad — hos en FES-patient glider låget let op og vender sig ofte spontant ud. Spaltelampen viser papillær konjunktivitis på den palpebrale konjunktiva og punktat keratopati på hornhinden, ofte asymmetrisk og mest udtalt på det øje, patienten sover på. Fluorescein-farvning synliggør hornhindepåvirkningen. Alle patienter med nydiagnosticeret FES bør screenes for obstruktiv søvnapnø.
Behandling
Behandlingen er trinvis og kombinerer konservative tiltag med kirurgi i udtalte tilfælde.
- Tape eller øjenskjold om natten — forhindrer eversion af låget og er ofte førstevalg.
- Smeremiddel — kunstige tårer om dagen og salve om natten mod overfladepåvirkning.
- Behandling af søvnapnø — CPAP-behandling bedrer ofte øjensymptomerne.
- Vægttab — kan reducere både søvnapnø og lågets slaphed.
- Lågstramning — kirurgisk forkortning af det laterale canthus (lateral tarsal strip), der strammer låget og forhindrer eversion.
Prognose
Symptomerne forsvinder hurtigt efter korrekt diagnose og behandling, men tilstanden kan recidivere, hvis underliggende risikofaktorer ikke adresseres. Ved optimal behandling af søvnapnø og korrekt kirurgi er prognosen god. Ubehandlet kan FES medføre kronisk ardannelse i hornhinden, neovaskularisering og i særligt udtalte tilfælde synstab. Tilstanden er også en vigtig markør for systemisk sygdom, hvorfor diagnosen potentielt kan ændre patientens overordnede sundhedsforløb.
