Floppy eyelid syndrome (FES) er en tilstand, hvor det øverste øjenlåg er abnormt løst og elastisk, således at det let kan everteres (vende udad) ved minimalt træk — eksempelvis mod hovedpuden under søvn. Dette medfører kronisk irritation af øjets overflade og er stærkt associeret med obstruktiv søvnapnø. Tilstanden er underdiagnosticeret, men klinisk vigtig at genkende.
Hvad er floppy eyelid syndrome?
Ved floppy eyelid syndrome mister tarsalpladen i det øverste øjenlåg sin normale stivhed. Tarsalpladen er den brusklignende struktur, der giver øjenlåget form og stabilitet. Hos patienter med FES er tarsalpladen blød og elastisk, og det øverste øjenlåg kan med lethed everteres blot ved et let opadrettet træk. Under søvn — særligt i maven eller på siden — presses øjenlåget mod puden, hvorved det spontant everterer. Dette eksponerer konjunktiva og øjets overflade for mekanisk irritation i længere perioder, hvilket fører til kronisk inflammation.
Sygdomsudvikling
Tilstanden udvikler sig gradvist. Den gentagne mekaniske irritation af konjunktiva under søvn medfører en kronisk papillær konjunktivitis med papildannelse på den øverste tarsale konjunktiva. Patienterne oplever typisk værst symptomer om morgenen — herunder røde øjne, kløe, fremmedlegemefornemmelse, sekret fra øjnene og sløret syn. Over tid kan den kroniske overfladeirritation føre til tørre øjne, punktat keratopati og i svære tilfælde ændringer af hornhinden. Ubehandlet kan tilstanden medføre keratitis og potentielt synstruende komplikationer.
Forekomst
Floppy eyelid syndrome ses hyppigst hos midaldrende og ældre mænd med overvægt eller adipositas. Tilstanden er stærkt underdiagnosticeret, da symptomerne ofte fejltolkes som almindelig konjunktivitis eller tørre øjne. Studier har vist, at op mod 15–20 % af patienter med obstruktiv søvnapnø har FES. Tilstanden kan også ses hos kvinder og hos normalvægtige, om end sjældnere.
Risikofaktorer
Den stærkeste risikofaktor er obstruktiv søvnapnø, og enhver patient med FES bør udredes herfor:
- Obstruktiv søvnapnø — ses hos majoriteten af FES-patienter. Den mekanisme, der forbinder de to tilstande, er endnu ikke fuldt klarlagt, men kan involvere systemisk elastintab.
- Overvægt og adipositas — disponerer både for søvnapnø og FES.
- Mandligt køn — mænd rammes hyppigere end kvinder.
- Søvnstilling — maven- eller sideleje øger risikoen for mekanisk eversion under søvn.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse. Det kardinale fund er, at det øverste øjenlåg let lader sig evertere ved blot et forsigtigt opadrettet træk ("lid distraction test"). Typisk ses et brede, blødt og gummiagtig øjenlåg. Konjunktiva på øjenlågets inderside viser ofte papillær hypertropi og injektion. Hornhinden bør undersøges for punktat keratopati med fluorescein farvning. Da FES er tæt associeret med obstruktiv søvnapnø, bør patienten spørges om snorken, dagtræthed og vejrtrækningspauser under søvn — og eventuelt henvises til søvnudredning.
Behandling
Behandlingen sigter mod at beskytte øjets overflade og adressere den underliggende søvnapnø:
- Søvnstillingsændring — patienten opfordres til at sove på ryggen for at undgå mekanisk påvirkning af øjenlåget.
- Øjenbeskyttelse om natten — en øjenskal eller tapet øjenlåg kan forhindre spontan eversion under søvn.
- Befugtende øjendråber og salver — lindrer overfladegenerne og beskytter hornhinden, særligt om natten.
- Behandling af obstruktiv søvnapnø — CPAP-behandling har vist sig at forbedre FES-symptomerne væsentligt.
- Kirurgisk stramning af øjenlåget — ved vedvarende svære symptomer kan en horisontal øjenlågsstramning overvejes for at genoprette lågets spejlfæstning.
Prognose
Med korrekt behandling af den underliggende søvnapnø og beskyttelse af øjets overflade bedres symptomerne betydeligt hos de fleste patienter. Ubehandlet kan tilstanden medføre kronisk hornhindeskade og varig synsnedsættelse. Det er vigtigt at tænke på diagnosen hos enhver patient med kronisk ensidig konjunktivitis, der er værst om morgenen — særligt hvis patienten er overvægtig eller har kendt søvnapnø.
