Fluoresceinangiografi, ofte forkortet FA, er en af de vigtigste undersøgelser inden for medicinsk retinologi. Ved undersøgelsen indsprøjtes et gult farvestof (natriumfluorescein) i en vene i armen. I løbet af få sekunder når farvestoffet øjets blodkar, og et specielt funduskamera tager en hurtig serie billeder af nethinden, mens farvestoffet passerer gennem årer og vener.
Hvornår bruges FA?
Fluoresceinangiografi anvendes særligt ved mistanke om karforandringer i nethindens blodkar og choroidea. Klassiske indikationer er diabetisk retinopati, venetrombose, arteriel okklusion og våd AMD, hvor man ønsker at kortlægge lækager, iskæmi eller nyvæksten af unormale kar.
Sådan foregår undersøgelsen
Pupillen dryppes først udvidet, og patienten placerer hagen i kameraet. Når farvestoffet sprøjtes ind, tages billeder i faser over 5–10 minutter — fra fyldningen af arterierne over kapillærfasen til den sene venefase. Farvestoffet udskilles via nyrerne og kan farve urinen gul i et døgns tid.
Risici og bivirkninger
FA er generelt sikker, men kan give forbigående kvalme. I sjældne tilfælde opstår allergiske reaktioner. Fluorescein bør undgås ved graviditet, og nyrefunktionen skal vurderes ved nedsat funktion. I dag erstattes FA ofte af OCT-angiografi, som er ikke-invasiv, men FA er stadig referencemetoden ved flere sygdomme.
