Fotodynamisk terapi, ofte forkortet PDT, er en behandling, der bruges ved nogle øjensygdomme i nethinden. For mange lyder navnet teknisk, men selve forløbet er som regel ret overskueligt: Man får et lysfølsomt lægemiddel i en blodåre, og bagefter aktiveres det med en kold laser rettet mod det område i øjet, der skal behandles. Formålet er at påvirke syge eller utætte blodkar, uden at man opererer inde i øjet.

 

Hvad bruges fotodynamisk terapi til?

Fotodynamisk terapi bruges især ved bestemte forandringer i nethinden og årehinden, hvor unormale blodkar eller væske giver problemer med synet. Behandlingen har blandt andet været brugt ved nogle former for aldersrelateret makuladegeneration (AMD), særligt når der er blodkarforandringer under den centrale del af nethinden.

Det kan være hjælpsomt at kende lidt til nethinden som område, fordi mange øjenbehandlinger netop handler om at beskytte den del af øjet, der omsætter lys til syn. Hvis du vil forstå, hvorfor hurtig vurdering af nethindesymptomer nogle gange er vigtig, kan du læse mere om nethindeløsning. Fotodynamisk terapi er ikke behandling for nethindeløsning, men begge emner handler om sygdomme i den bagerste del af øjet, hvor hurtig og præcis behandling kan have stor betydning for synet.

Fotodynamisk terapi bruges derimod ikke til almindelige, aldersbetingede synsændringer som alderssyn (presbyopi). Alderssyn skyldes, at linsen mister fleksibilitet med alderen, og det behandles typisk med læsebriller, kontaktlinser eller operation – ikke med laser og lysfølsomt stof i nethinden. Den forskel er god at kende, fordi “sløret syn” kan dække over meget forskellige årsager.

 

Hvordan foregår behandlingen i praksis?

På behandlingsdagen får du først dryppet øjet, så pupillen udvides. Derefter får du et lægemiddel ind i en blodåre, ofte i armen. Stoffet cirkulerer i kroppen og samler sig især i de karforandringer, man ønsker at behandle i øjet.

Efter kort tid lyser øjenlægen med en særlig laser mod det område i nethinden, der er udpeget på forhånd. Laseren brænder ikke på samme måde som ved nogle andre laserbehandlinger. Den aktiverer i stedet lægemidlet, så det påvirker de syge blodkar og får dem til at lukke eller lække mindre. Målet er at mindske væskeansamling og beskytte det centrale syn.

Selve behandlingen varer som regel ikke længe. Mange oplever den som mere rolig end forventet. Man sidder ved et apparat, lidt som ved en almindelig øjenundersøgelse, og skal holde blikket så stille som muligt. Nogle mærker let ubehag, men egentlig smerte er ikke det typiske.

 

Hvad kan du mærke bagefter?

Efter behandlingen kan synet være lidt uklart resten af dagen, blandt andet fordi pupillen har været udvidet. Øjet kan føles let irriteret, og nogle bliver mere lysfølsomme i timerne eller dagene efter.

Det særlige ved fotodynamisk terapi er, at lægemidlet også gør huden og øjnene mere følsomme over for stærkt lys i en periode. Derfor får du som regel klare instruktioner om at undgå direkte sollys og kraftig indendørs belysning i et vist antal timer eller dage efter behandlingen. Det er en praktisk del af forløbet, som er vigtig at tage alvorligt, fordi man ellers kan få en lysreaktion i huden.

Forventningen er sjældent, at synet bliver normalt fra den ene dag til den anden. Ofte handler behandlingen om at bremse udviklingen, mindske lækage og bevare så meget syn som muligt. Nogle har brug for gentagne behandlinger eller kombination med andre behandlinger, afhængigt af årsagen til forandringerne i nethinden.

 

Hvornår virker behandlingen, og hvornår skal man reagere?

Effekten vurderes typisk ved kontroller, hvor øjenlægen ser på nethinden og følger, om væske, hævelse eller unormale blodkar er blevet mindre aktive. Nogle mærker gradvis bedring i synet, mens andre mest oplever, at synet stabiliserer sig.

Det er normalt at have lidt sløret syn kort efter behandlingen, men hvis du får pludselig markant synsforværring, mange nye sorte prikker, lysglimt eller en skygge i synsfeltet, skal du vurderes hurtigt. Den type symptomer kan pege på noget andet, for eksempel problemer i nethinden, og bør ikke bare afventes.

Det kan også være rart at vide, hvad fotodynamisk terapi ikke bruges til. Den har for eksempel ingen rolle ved amblyopi (dovent øje), som er en udviklingsforstyrrelse i synet fra barndommen. Det understreger, at behandling i øjenfaget altid afhænger af, hvor i øjet problemet sidder, og hvad årsagen er.

 

Hvad kan du selv gøre før og efter?

Det hjælper at møde op med en ledsager, hvis du kan, fordi synet ofte er påvirket efter drypning og behandling. Solbriller kan være rare at have med hjemturen. Følg også de lysrestriktioner, du får udleveret, helt konkret og i den periode, klinikken anbefaler.

Hvis du er i tvivl om, hvorfor netop denne behandling er valgt til dig, kan det være en god idé at spørge, om målet er at forbedre synet, stabilisere det eller forhindre yderligere skade. Det gør det lettere at forstå, hvad du kan forvente af forløbet.

 

Kort fortalt

Fotodynamisk terapi er en målrettet behandling af bestemte forandringer i nethinden, hvor et lysfølsomt lægemiddel aktiveres med laser. Behandlingen foregår som regel ambulant, tager ikke lang tid og bruges især for at dæmpe syge blodkar og beskytte synet. For de fleste er det mest praktiske bagefter at tage hensyn til lysfølsomheden og møde op til de planlagte kontroller.