Grøn stær er en øjensygdom, som mange har hørt om, men som de færreste rigtig kan mærke i starten. Netop derfor opstår spørgsmålet ofte: Hvorfor får man det egentlig? Svaret er, at grøn stær ikke har én enkelt årsag. Det handler typisk om et samspil mellem trykket i øjet, øjets afløbssystem, alder, arv og nogle gange andre sygdomme i øjet.

 

Grøn stær skyldes oftest et sårbart synsnervehoved

Når man taler om grøn stær, mener man som regel glaukom. Det er en tilstand, hvor synsnerven tager skade over tid. Synsnerven sender synsindtryk fra øjet til hjernen, og hvis den bliver påvirket, kan synsfeltet langsomt blive mindre.

Hos mange hænger det sammen med et for højt tryk inde i øjet. Øjet danner hele tiden kammervæske, som normalt løber ud gennem et fint afløbssystem. Hvis væsken ikke kommer godt nok væk, kan trykket stige. Det øgede tryk kan belaste synsnerven, især hvis nerven i forvejen er følsom.

Men grøn stær er ikke kun et spørgsmål om højt tryk. Nogle udvikler sygdommen, selv om trykket ligger inden for det normale område. Det fortæller, at synsnerven hos nogle mennesker er mere sårbar end hos andre. Blodforsyning, arv og øjets anatomi kan også spille ind.

 

Alder og arvelighed betyder mere, end mange tror

Risikoen for grøn stær stiger med alderen. Derfor opdages det også oftere hos voksne og ældre end hos yngre. Det betyder ikke, at alle ældre får grøn stær, men sandsynligheden bliver større med årene.

Arvelighed er også en vigtig forklaring. Hvis en forælder eller søskende har grøn stær, er risikoen højere. Det er en af grundene til, at øjenundersøgelser kan være særligt relevante, hvis sygdommen findes i familien.

Alder kan give andre synsforandringer, som ikke er grøn stær, men som let blandes sammen med det. Alderssyn (presbyopi) gør det for eksempel sværere at fokusere på nært hold, men det skyldes linsens naturlige stivhed og ikke skade på synsnerven. På samme måde kan aldersrelateret makuladegeneration (AMD) påvirke det centrale syn, mens grøn stær ofte begynder med ændringer i synsfeltet længere ude i siderne. Det er forskellige sygdomme, men de kan opleves som “dårligere syn” og derfor let forveksles.

 

Nogle former opstår stille, andre kommer mere akut

Den mest almindelige form for grøn stær udvikler sig langsomt. Her mærker man ofte ingenting i lang tid. Synet kan føles normalt, fordi hjernen kompenserer, og fordi forandringerne typisk starter ude i synsfeltets periferi. Derfor bliver sygdommen ofte opdaget ved en rutineundersøgelse hos optiker eller øjenlæge.

Der findes også en mere akut form, hvor afløbet i øjet pludselig bliver blokeret. Det kan give stærke smerter i øjet, rødt øje, sløret syn, regnbuesyn omkring lys og nogle gange hovedpine eller kvalme. Det skal vurderes hurtigt.

Andre øjensygdomme kan også give pludselige synsforandringer, men af andre grunde. Ved nethindeløsning ser man typisk ikke smerter fra øjet, men der kan komme lysglimt, mange nye sorte prikker eller en skygge som trækker ind over synet. Det er en anden tilstand end grøn stær, men det er nyttigt at kende forskellen, fordi begge dele kræver hurtig vurdering.

 

Andre øjensygdomme og behandlinger kan spille en rolle

Nogle tilfælde af grøn stær opstår sekundært, altså som følge af noget andet. Betændelsestilstande i øjet kan påvirke afløbet af kammervæsken. For eksempel kan anterior uveitis give irritation og forandringer inde i øjet, som i nogle tilfælde påvirker trykket.

Også behandling med binyrebarkhormon, især over længere tid, kan hos nogle få få øjentrykket til at stige. Det gælder især, hvis man i forvejen er disponeret. Tidligere øjenskader eller operationer kan også ændre forholdene i øjet og dermed øge risikoen.

Det betyder ikke, at alle med rødt øje, øjendråber eller tidligere øjenproblemer udvikler grøn stær. Men det forklarer, hvorfor øjenlægen ofte spørger ind til både medicin, sygdomme og tidligere forløb.

 

Hvad mærker man selv – og hvornår bør man reagere?

Det lidt vanskelige ved grøn stær er, at den almindelige form ofte ikke giver tydelige symptomer tidligt. Man opdager sjældent selv de første forandringer. Nogle bliver først opmærksomme på problemet, når de begynder at overse ting i siderne eller føler sig mere usikre i trafikken eller på trapper.

Hvis du pludselig får smerter i øjet, rødt øje og hurtigt sløret syn, bør du søge hurtig vurdering. Det samme gælder, hvis du oplever nye lysglimt, mange flydere eller en skygge i synsfeltet, fordi det også kan pege på nethindeløsning. Mere langsomme ændringer i synet kan skyldes mange ting, blandt andet AMD eller almindeligt alderssyn, og derfor giver det mening at få synet undersøgt, hvis noget føles anderledes end før.

Grøn stær kan altså skyldes både øget øjentryk, arvelig disposition, alder og i nogle tilfælde andre øjensygdomme eller behandlinger. Det særlige er, at sygdommen ofte udvikler sig stille. Derfor er regelmæssige øjenundersøgelser en stor hjælp, især hvis grøn stær findes i familien, eller hvis du har fået at vide, at dit øjentryk ligger højt.