Graviditet påvirker hele kroppen, og øjnene er ingen undtagelse. De fleste forandringer er milde og forbigående, men nogle symptomer kræver hurtig vurdering, fordi de kan være tegn på sygdom i øjet eller på komplikationer i graviditeten. Det er derfor vigtigt at skelne mellem det forventelige og det, der bør undersøges nærmere.
Hvad er det?
Når man taler om øjet og graviditet, mener man de synsforandringer og øjensymptomer, der kan opstå under graviditeten som følge af hormonelle ændringer, ændringer i kredsløbet og stofskiftet. Mange gravide oplever tørre øjne, svingende syn eller øget lysfølsomhed. Nogle mærker, at kontaktlinser pludselig føles mindre behagelige, eller at brillerne ikke længere giver helt samme skarphed som før. Det skyldes ofte, at hornhinden og øjets væskebalance ændrer sig lidt under graviditeten. I de fleste tilfælde er der tale om ufarlige og midlertidige forhold, som retter sig igen efter fødslen.
Samtidig kan graviditet påvirke kendte øjensygdomme eller være med til at afsløre mere alvorlige tilstande. Kvinder med diabetes kan for eksempel opleve forværring af diabetiske forandringer i nethinden, og forhøjet blodtryk i graviditeten kan give symptomer fra øjnene. Synsforstyrrelser kan i nogle tilfælde være et af de første tegn på svangerskabsforgiftning. Derfor ser vi ikke kun på selve øjet, men på hele situationen. Øjensymptomer under graviditet er altså ikke én sygdom, men et klinisk område, hvor både harmløse forandringer og behandlingskrævende tilstande kan være til stede.
Sygdomsudvikling
De almindelige forandringer udvikler sig typisk gradvist i løbet af graviditeten. Hormonpåvirkning kan ændre tårefilmens kvalitet og gøre øjets overflade mere følsom. Det kan give svie, grusfornemmelse, tåreflåd eller perioder med sløret syn, især sidst på dagen. Der kan også komme let væskeophobning i hornhinden, som ændrer dens krumning en smule. Det er en hyppig forklaring på, at synet svinger, og at kontaktlinser ikke sidder som de plejer. Disse ændringer er som regel mest udtalte i anden halvdel af graviditeten og aftager ofte i ugerne eller månederne efter fødslen.
Mere alvorlige øjenforandringer følger et andet mønster. Hvis der opstår pludseligt sløret syn, lysglimt, udfald i synsfeltet, dobbeltsyn eller kraftig hovedpine sammen med synsforstyrrelser, skal man tænke bredere. Ved svangerskabsforgiftning kan blodkarrene i nethinden og synsbanerne blive påvirket, og det kan give hurtige symptomer. Hos kvinder med diabetes kan nethindeforandringer udvikle sig eller forværres under graviditeten, især hvis blodsukkeret tidligere har været svingende. I sjældnere tilfælde kan der opstå væskeansamling under nethinden eller påvirkning af synsnerven. Udviklingen afhænger derfor både af graviditetens normale fysiologi og af, om der samtidig er en underliggende sygdom.
Forekomst
Øjensymptomer under graviditet er almindelige, men de fleste er milde. Tørhed, irritation og let svingende syn ses hos mange gravide, især i sidste del af graviditeten. De alvorlige komplikationer er langt sjældnere, men de er vigtige at kende, fordi de kræver hurtig vurdering. Risikoen er højere hos kvinder med kendt diabetes, forhøjet blodtryk, nyresygdom eller tidligere komplikationer i graviditeten. I klinikken ser vi derfor langt flere gravide med ufarlige overfladegener end med egentlig øjensygdom, men vi tager altid nye synsforstyrrelser alvorligt.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer afhænger af, hvilken type øjenpåvirkning der er tale om. Ved tørre øjne og kontaktlinseproblemer er selve graviditeten ofte nok, fordi hormonerne ændrer tårefilmen og hornhindens følsomhed. Ved mere alvorlige tilstande spiller kendt diabetes en væsentlig rolle, især hvis der allerede er diabetiske nethindeforandringer før graviditeten. Forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, nyresygdom og autoimmune sygdomme øger også risikoen for synsproblemer. Derudover er pludselig hævelse, svær hovedpine, flimren for øjnene og smerter bag øjnene symptomer, som gør os mere opmærksomme på, at der kan være andet end de almindelige graviditetsforandringer på spil.
Diagnostik
Udredningen begynder med en grundig samtale. Vi vil typisk spørge, hvornår symptomerne er startet, om de er kommet gradvist eller pludseligt, om der er smerter, hovedpine, lysglimt, sorte pletter eller udfald i synet, og om der er kendt diabetes eller forhøjet blodtryk. Det er også vigtigt at vide, hvor langt graviditeten er, og om der er andre symptomer som hævelse, kvalme eller påvirket almentilstand. Mange øjensymptomer kan forklares ved tørhed eller små brydningsændringer, men pludselige synsforstyrrelser skal altid vurderes med større opmærksomhed.
Selve undersøgelsen omfatter måling af synsstyrke, vurdering af øjets overflade og tårefilm samt undersøgelse af øjets forreste og bageste segment. Pupildrypning kan være nødvendig for at se nethinden ordentligt, især hvis der er mistanke om diabetiske forandringer eller påvirkning fra forhøjet blodtryk. I nogle tilfælde bruger vi OCT-scanning af nethinden for at se, om der er væske eller hævelse i den centrale del af nethinden. Hvis symptomerne giver mistanke om svangerskabsforgiftning eller anden systemisk sygdom, er samarbejde med egen læge, jordemoder eller obstetrisk afdeling afgørende. Diagnostikken handler derfor ikke kun om at finde en øjenlidelse, men også om at opdage, om øjet afspejler en komplikation i resten af kroppen.
Behandling
Behandlingen afhænger helt af årsagen. Ved tørre øjne og irritation er kunstige tårer uden konserveringsmiddel ofte tilstrækkeligt, og mange har gavn af at holde pauser fra skærm, blinke mere bevidst og bruge kontaktlinser mindre i perioder. Hvis synet svinger under graviditeten, anbefaler vi som regel at vente med nye briller eller synskorrigerende operation, til kroppen har stabiliseret sig efter fødslen. Midlertidige ændringer i hornhinden og tårefilmen gør det sjældent meningsfuldt at justere styrken for hurtigt.
Hvis der er tegn på sygdom i nethinden eller påvirkning fra forhøjet blodtryk, retter behandlingen sig mod den bagvedliggende tilstand. Ved svangerskabsforgiftning er det den obstetriske vurdering og behandling, der er afgørende, og øjensymptomerne er her et vigtigt faresignal. Ved diabetiske nethindeforandringer kan tæt kontrol under graviditeten være nødvendig, og i nogle tilfælde kan laserbehandling eller anden øjenbehandling komme på tale. Valg af medicin under graviditet kræver altid særlig omtanke, fordi ikke alle øjendråber eller behandlinger er lige velegnede. Derfor afvejer vi altid behovet for behandling mod sikkerheden for både mor og barn.
Prognose
Prognosen er som regel god, når der er tale om de almindelige graviditetsrelaterede forandringer. Tørhed, let sløret syn og kontaktlinseproblemer forsvinder ofte gradvist efter fødslen, når hormonpåvirkningen aftager, og væskebalancen normaliseres. Mange oplever, at synet vender tilbage til udgangspunktet i løbet af de første måneder. Det vigtigste er at undgå unødige ændringer i brille- eller kontaktlinsestyrke midt i en periode, hvor synet naturligt kan svinge.
Ved de mere alvorlige tilstande afhænger prognosen af, hvor hurtigt problemet bliver opdaget og behandlet. Synsforstyrrelser ved svangerskabsforgiftning bedres ofte, når den underliggende tilstand håndteres, men de skal tages alvorligt fra starten. Hos kvinder med diabetes er prognosen bedst, når øjnene er undersøgt før graviditeten eller tidligt i forløbet, og når der følges tæt op undervejs. Som tommelfingerregel gælder, at nye eller pludselige synsforandringer i graviditeten ikke bør afventes. Jo tidligere symptomerne bliver vurderet, desto bedre er mulighederne for at sikre både synet og den samlede graviditet.
