Kanalikulære stents er tynde silikonerør, som lægges ind i tårevejen for at holde den åben efter skade, operation eller medfødt tilstoppelse. De mest anvendte typer er Mini Monoka og Crawford-stents.
Hvorfor bruges kanalikulære stents?
Tårevejene er meget små og har tendens til at gro sammen ved inflammation eller traume. En stent holder kanalen åben, mens vævet heler omkring den. På den måde bevares den naturlige dræning af tårer fra øjenkrogen gennem tåresækken til næsen.
Mini Monoka stent
Mini Monoka er en ensidig stent, der kun anlægges i et af de to kanalikler. Den har en lille krave, der holder den på plads ved punctum. Mini Monoka bruges især ved friske læsioner af et enkelt canaliculus, for eksempel efter et hundebid eller en flænge i øjenkrogen.
Crawford-stent
Crawford-stent er et langt silikonerør, der føres gennem begge kanalikler, ned gennem tåresækken og ud i næsen. Den bruges ved mere omfattende skade eller efter DCR-operationer, hvor man ønsker at stabilisere hele tårevejssystemet under helingen.
Hvordan anlægges stenten?
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse eller fuld narkose hos børn. Tårevejens punctum udvides, og stenten føres forsigtigt igennem med en tynd metaltråd. Ved Crawford-stent knyttes enderne sammen inde i næsen. Selve anlæggelsen tager 15–30 minutter.
Hvor længe skal stenten sidde?
Stenten sidder typisk 3–6 måneder, hvorefter den fjernes ambulant. Hos børn kan perioden være kortere. Tiden bestemmes ud fra, hvor længe vævet skal stabiliseres. Når stenten er fjernet, forventes tårevejen at forblive åben og fungere normalt.
Mulige komplikationer
Stenten kan skride ud af position, give irritation eller granulation ved punctum. Sjældent ses infektion i tåresækken. Som alternativ ved medfødt tilstoppelse bruges ofte sondering eller ballondilatation.
