Dakryoplastik er en minimalt invasiv ballonudvidelse af tårekanalen, som anvendes til at behandle delvis tilstoppede tåreveje hos voksne og børn. Metoden er et skånsomt alternativ til større tårevejsoperationer.

 

Hvad går operationen ud på?

Ved dakryoplastik føres et tyndt kateter med en ballon gennem tårepunktet og ned i tårenæsekanalen. Når ballonen er placeret på det forsnævrede sted, pustes den op med et kontrolleret tryk og udvider kanalens indre diameter. Efter udvidelsen fjernes kateteret, og tårevæsken kan atter passere frit fra øjet til næsen.

 

Hvem kan få operationen?

Indgrebet overvejes ved:

  • Delvis dakryostenose hos voksne med kronisk tåreflåd.
  • Genstridig epifora, som ikke er forbedret ved konservativ behandling.
  • Manglende effekt efter sondering af tårevejene hos ældre børn.
  • Recidiv efter tidligere mindre indgreb uden total tilstopning.

 

Forberedelse

Inden operationen undersøges tåreapparatet klinisk, og der foretages ofte en tårevejsskylning for at lokalisere forsnævringen. Ved tvivl om lokalisation suppleres med dakryocystografi eller CT-dakryografi. Patienten oplyses om, at der kan være behov for gentagelse ved recidiv, og at fuldstændig tilstopning kræver DCR-operation.

 

Sådan foregår indgrebet

Indgrebet udføres i lokalbedøvelse hos voksne og i kort narkose hos børn. Tårepunktet udvides med en punctum-dilatator, og ballon-kateteret føres ned gennem canaliculus, tåresækken og ind i tårenæsekanalen. Ballonen pustes op i 60–90 sekunder ad gangen med et tryk på omkring 8 atmosfærer, ofte i to omgange. Efter udvidelsen skylles kanalen, og i nogle tilfælde efterlades en midlertidig silikonestent i et par måneder.

 

Risici og komplikationer

Dakryoplastik er et skånsomt indgreb, men har enkelte risici:

  • Mindre blødning — sjælden og oftest selvbegrænsende i næsen.
  • Falsk passage — ved ukorrekt sondeføring kan der skabes en utilsigtet vej i slimhinden.
  • Recidiv — forsnævringen kan vende tilbage, især ved ardannelse.
  • Infektion — risiko for dakryocystitis ved bakteriel kontaminering.
  • Stentforskydning — hvis silikonestent anvendes.

 

Efterforløb og restitution

Efter indgrebet anvendes antibiotiske og anti-inflammatoriske øjendråber i 1–2 uger. Patienten rådes til at undgå at pudse næse kraftigt de første dage. Tårevejsskylning kan gentages efter få uger for at sikre åbne passager, og ved silikonestent fjernes denne ambulant efter 2–3 måneder.

 

Resultater og prognose

Succesraten ligger på 70–85 % hos nøje udvalgte patienter med delvis forsnævring. Ved svær fibrose eller fuldstændig tilstopning er effekten begrænset, og så er DCR eller Jones-rør ofte nødvendigt. Behandlingen giver mange patienter langvarig lindring af tåreflåd og forebygger tilbagevendende betændelser.