Limbal stamcelle-transplantation er en kirurgisk procedure, der genopretter hornhindens cellelager, når limbale stamceller er ødelagt af sygdom eller skade. Stamcellerne i limbus – overgangszone mellem hornhinde og bindehinde – er nødvendige for at opretholde et sundt, klart hornhindeepithel. Svigter de, opstår limbal stamcelleinsuffiens med arvævsdannelse og synsnedsaettelse.

 

Hvad går operationen ud på?

Procedurens princip er at transplantere raske limbale stamceller til det syge øje for at genskabe et stabilt hornhindeepithel. Der anvendes flere teknikker afhængigt af, om donorkilden er patientens eget raske øje (autolog), en levende relateret donor, en kadavere donor eller ex vivo dyrkede celler. De mest anvendte metoder er CLAU (conjunctival limbal autograft), CLET (cultivated limbal epithelial transplantation) og SLET (simple limbal epithelial transplantation).

 

Hvem kan få operationen?

Operationen er indiceret ved limbal stamcelleinsuffiens forårsaget af kemiske forændringer (syre eller lud), svære termiske forændringer, Stevens-Johnsons syndrom, vernal keratokonjunktivitis, gentagen pterygiumkirurgi, aniridia og kontaktlinserelateret limbal skade. Operationen forudsætter, at nethinde- og synsnerve funktion er tilstrækkelig til at forvente synsbedring.

 

Forberedelse

Forud for operationen vurderes graden af limbal insuffiens klinisk og med konfokalmikroskopi. Ved autolog transplantation undersøges donorøjet grundigt. Patienter med systemisk immunmedieret sygdom kræver immunsuppression forud for og efter indgrebet. Lokal eller generel bedøvelse besluttes i samråd med patienten.

 

Sådan foregår indgrebet

Ved autolog transplantation (CLAU) tages limbusbiopsi fra det raske øje og transplanteres til det syge øje. Ved SLET udtages en meget lille mængde limbusvæv, som deles i mange fragmenter og placeres rundt i receptorøjets limbus. CLET-proceduren kræver 2–4 ugers cellekultivering inden transplantation. Arvæv i det syge øje fjernes inden transplantation.

 

Risici og komplikationer

  • Afstødning — ved allogene transplantater kræves livslang immunsuppression.
  • Skade på donorøjet — ved autolog høst er der en lille risiko for at forringe limbusfunktionen i det raske øje.
  • Ufuldstændig repopulering — kan nødvendiggøre reoperationer.
  • Infektion — svækket epithelbarriere øger infektionsrisikoen postoperativt.

 

Efterforløb og restitution

Postoperativt bæres bandagelinse i flere uger og intensive øjendråber (steroider, antibiotika og ciclosporin) ordineres. Hornhindeoverfladen vurderes regelmæssigt. Synsresultatet ses typisk inden for 3–6 måneder. Mange patienter har efterfølgende behov for hornhindetransplantation for at opnå optisk klarhed.

 

Resultater og prognose

Succesraten ved autolog transplantation er 70–80 % ved kemiske skader på hornhinden. Allogen transplantation har lavere langtidsoverlevelse og kræver livslang immunsuppression. Prognosen afhænger af årsagen til stamcellesvigt, graden af arvæv i stroma og corneafunktionen i øvrigt.