De fleste kender stavene og tappene som øjets fotoreceptorer. Men nethinden indeholder også en tredje slags lysfølsomme celler, de såkaldte ipRGC-celler (intrinsically photosensitive retinal ganglion cells), som indeholder pigmentet melanopsin. Disse celler er ikke vigtige for det billedbaserede syn, men de styrer en række helt grundlæggende funktioner som pupilrefleks og døgnrytme.
Hvad er ipRGC-celler?
ipRGC-celler er en speciel type ganglieceller i nethinden. De udgør kun omkring 1 procent af alle ganglieceller. I modsætning til stavene og tappene kan de selv reagere på lys, fordi de indeholder pigmentet melanopsin.
Hvad er melanopsin?
Melanopsin er et lysfølsomt protein, der primært reagerer på blåt lys med en bølgelængde omkring 480 nm. Når melanopsin rammes af lys, sender cellen signaler videre til hjernen om den samlede lysintensitet i omgivelserne.
Hvorfor er de vigtige for døgnrytmen?
Signalerne fra ipRGC-celler sendes til den suprachiasmatiske kerne i hypothalamus, kroppens "hovedur". Dette regulerer dannelsen af melatonin og søvnhormoner og synkroniserer hele kroppens døgnrytme med det ydre lys. Blåt lys om aftenen kan derfor forstyrre søvnen ved at bremse melatoninproduktionen.
Rolle i pupilrefleksen
ipRGC-celler står bag den langvarige, vedvarende del af pupilrefleksen. Når lyset er konstant, fastholder melanopsin en stående sammentrækning af pupillen. Dette er forskelligt fra den hurtige reaktion, som stavene og tappene bidrager med.
Klinisk betydning
ipRGC-celler er relativt robuste og kan bevares selv ved svær nethindedegeneration. Derfor kan patienter med svagt syn stadig have pupilrefleks og døgnrytme, selvom billedsynet er væk. Forstyrrelser i melanopsinsystemet kobles til vinterdepression, jetlag og søvnproblemer hos synshandicappede.
Lys, skærme og helbred
Forståelsen af ipRGC-celler har skabt interesse for ekstra lys i døgnarbejde og kontrollerede skærmfiltre, der reducerer blåt lys om aftenen. For de fleste mennesker er dagslys dog den vigtigste faktor i at holde en sund døgnrytme.
