Nystagmus er uvilkårlige, rytmiske bevægelser af øjnene, der kan gå fra side til side (horisontal), op og ned (vertikal) eller dreje rundt (rotatorisk). Tilstanden kan være til stede fra fødslen eller opstå på ethvert tidspunkt i livet som følge af neurologisk sygdom eller øjensygdom. Den påvirker synsskærphed og kan være ledsaget af en karakteristisk stilling af hoved og nakke.
Hvordan opleves nystagmus?
Patienter med medfødt nystagmus opfatter typisk ikke selve øjenbevægelserne – hjernen vænner sig til dem i tidlig barndom. Derimod opleves det ved erhvervet nystagmus ofte som oscillopsi, dvs. en oplevelse af, at omgivelserne bevæger sig eller ryster. Nystagmus kan forværre sig ved træthed og angst og bedres i en bestemt blikretning (null zone).
Mulige årsager
Årsagerne til nystagmus varierer med tidspunktet for opstart:
- Medfødt/tidlig nystagmus — idiopatisk infantil nystagmus, amblyopi, albinisme (manglende pigment), kongenital katarakt, retinale dystrofier og synsnedsætning fra fødslen.
- Erhvervet nystagmus — sygdomme i lillehjernen, hjernestammen eller indre øre; multipel sklerose; traumer; medicinpåvirkning (antiepileptika, alkohol).
- Vertigo-relateret nystagmus — benign paroksysmal positional vertigo (BPPV) giver kortvarig nystagmus ved stillingsendring.
Hvornår skal man søge hjælp?
Søg akut hjælp ved pludseligt indsættende nystagmus – særligt når den er ledsaget af svimmelhed, dobbeltsyn, koordinationsbevær, lammelse eller synstab. Dette kan skyldes apopleksi eller andet alvorligt neurologisk problem. Langsomt udviklende eller medfødt nystagmus bør ses af øjenlæge og evt. neurolog.
Undersøgelse og udredning
Udredning foretages af øjenlæge og evt. neurolog. Relevante undersøgelser inkluderer klinisk vurdering af nystagmustype og -retning, spaltelampeundersøgelse, fundoskopi, synstestning og MR-scanning af hjernen, når neurologisk årsag mistenkes.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen afhænger af årsagen. Erhvervet nystagmus behandles mod grundsygdommen. Medfødt nystagmus har ingen helbredende behandling, men:
- Brillekorrigering — korrigering af synsfejl kan bedre synsstyrken.
- Prismeglas — kan flytte null zone og reducere kompenserende hovedstilling; se prismekorrektion.
- Botulinum toksin — injektion i øjenmuskulaturen kan reducere amplituden i udvalgte tilfælde.
- Kirurgi — Anderson-procedure, der flytter null zone til en mere hensigtsmæssig position.
Hvad kan man selv gøre?
Undgå træthed og stress, som forværrer nystagmus. Brug brillekorrigering konsekvent. Synsterapiøvelser kan i udvalgte tilfælde give nogen bedring. Søg information og støtte via patientforeninger. Ved nystagmus der påvirker kørekort, skal lægen konsulteres.
