PRK (fotorefraktiv keratektomi) er en af de ældste og bedst dokumenterede metoder til laserbaseret korrektion af synsfejl. I modsætning til LASIK, der arbejder under en hornhindeflap, bearbejder PRK hornhindens overflade direkte efter at epitelet (det yderste cellelag) er fjernet. Metoden er særligt værdifuld for patienter, der ikke er egnede til LASIK.
Hvad går operationen ud på?
PRK korrigerer synsfejl ved hjælp af en excimerlaser, der med ultraviolette lysimpulser præcist fjerner hornhindevæv fra stromalaget. Derved ændres hornhindens krumning, så lyset fokuseres korrekt på nethinden. Ved nærsynethed (myopi) flades hornhinden centralt, ved langsynethed (hyperopi) fjernes væv perifert, og ved astigmatisme korrigeres den asymmetriske krumning. Inden laserbehandlingen fjernes epitelet manuelt, med alkohol (LASEK-teknik) eller med laser (TransPRK), og efterfølgende lægges en blød bandagelinse på hornhinden, mens epitelet gendannes.
Hvem kan få PRK?
PRK er et godt alternativ til LASIK for flere patientgrupper:
- Tynde hornhinder — der skal ikke skabes en flap, og der efterlades dermed et større residualstroma.
- Kontaktsportsudøvere (boksere, kampsportsudøvere) — der er ingen flap, der kan forskydes ved traume.
- Topografianomalier i hornhinden, der udelukker LASIK.
- Særlige erhverv med flap-relaterede restriktioner, fx militær og politi.
Generelle krav er stabil refraktion i mindst 12 måneder, alder over 18 år, egnet hornhindetykkelse bekræftet med pachymetri og ingen aktiv øjensygdom.
Forberedelse
Inden operationen udføres refraktion, topografi og måling af hornhindens tykkelse. Kontaktlinser skal seponeres — bløde linser 1–2 uger og stive linser 3–4 uger før forundersøgelsen — da linserne ændrer hornhindens form. Der er ingen bedøvelses- eller fastekrav. Patienten bør ikke selv køre til og fra operationen på operationsdagen.
Sådan foregår indgrebet
PRK udføres ambulant under lokalbedøvelse med dråber. Epitelet fjernes, hvorefter excimerlaseren behandler stromaets overflade i 30–60 sekunder afhængigt af korrektionens størrelse. Ved højere korrektioner kan der appliceres mitomycin C (MMC) i 20–60 sekunder for at reducere risikoen for efterfølgende hornhindehaze. Herefter anbringes en blød bandagelinse, som fjernes, når epitelet er gendannet (typisk dag 4–5). Selve laserindgrebet varer få minutter; det samlede besøg tager ca. 1 time.
Risici og komplikationer
PRK er en veltolereret procedure med høj sikkerhedsprofil, men mulige risici inkluderer:
- Smerte og svie de første 3–5 dage, mens epitelet heler.
- Midlertidig synsnedsættelse under helingsprocessen.
- Corneal haze — overfladeuklarhed; hyppigst ved høje korrektioner og reduceres med MMC.
- Under- eller overkorrektion.
- Regress (tilbagefald mod den oprindelige synsfejl), særligt ved høj myopi.
- Ektasi — sjælden progredierende udbuling af hornhinden.
Risikoen for alvorlige komplikationer er lav og sammenlignelig med LASIK.
Efterforløb
De første 3–5 dage mærkes smerter og lysfølsomhed. Det er afgørende at bruge de ordinerede antiinflammatoriske øjendråber (typisk steroid og antibiotikum) nøjagtigt som foreskrevet. Synet bedres gradvist; de fleste opnår funktionelt syn inden for 1–2 uger, men det endelige synsresultat ses typisk først efter 1–3 måneder. UV-beskyttelse er vigtig de første 6–12 måneder for at forebygge haze.
Resultater
PRK giver hos egnede patienter resultater, der er sammenlignelige med LASIK: over 90 % af patienterne opnår 6/6-syn (20/20) eller bedre. Langtidsstabiliteten er god, helingen er blot langsommere end ved LASIK, og risikoen for flap-relaterede komplikationer er elimineret helt. PRK er en gennemprøvet teknologi med mere end 30 års klinisk dokumentation.
