Pachymetri er en undersøgelse, der måler hornhindens (corneaens) tykkelse med høj præcision. Resultatet udtrykkes i mikrometer (µm) og er en vigtig parameter ved vurdering af både glaukom, refraktiv kirurgi og hornhindesygdomme. Undersøgelsen er hurtig, smertefri og giver væsentlig klinisk information.

 

Hvad er pachymetri?

Pachymetri er måling af hornhindetykkelse. Den normale centrale hornhindetykkelse (central corneal thickness, CCT) er typisk 520–540 µm, men med en betydelig biologisk variation (480–600 µm). Perifer cornea er tykkere end centrum. To principper anvendes klinisk: ultralydspachymetri (kontaktbaseret, en probe anbringes på cornea efter bedøvelse) og optisk pachymetri (berøringsfri, fx med Pentacam, Scheimpflug-kamera, OCT eller Orbscan). Optiske metoder giver desuden et komplet kornealt tykkelseskort (pachymetrikort).

 

Hvornår bruges pachymetri?

Pachymetri er indiceret ved: korrektion af intraokulart tryk hos glaukompatienter (tynde hornhinder tenderer til at underestimere det sande tryk ved standard applanationstonometri); præoperativ vurdering til LASIK og PRK (tilstrækkelig resterende stromalagtykkelse er et sikkerhedskrav); diagnostik og monitorering af keratokonus og andre ektasiesygdomme; vurdering af hornhindedekompensation ved endotelcellel tab (fx Fuchs endoteliel dystrofi); og præoperativt ved hornhindetransplantation.

 

Sådan foregår undersøgelsen

Ultralydspachymetri kræver bedøvelsesdråber, hvorefter en tynd probe holdes let mod hornhinden i et par sekunder. Målingen gentages 3–5 gange og gennemsnittet beregnes. Optisk pachymetri med Pentacam eller OCT udføres uden berøring: patienten fikserer på et lysmærke, og apparatet scanner automatisk hornhinden på få sekunder og genererer et tredimensionelt kornealt tykkelseskort. Hele proceduren tager 2–5 minutter.

 

Hvad kan pachymetri vise?

Pachymetri afslører central og perifer hornhindetykkelse, unormal udtynding (fx ved keratokonus eller efter refraktiv kirurgi), og asymmetri mellem de to øjne. I kombination med andre undersøgelser som topografi og elevationsdata (Pentacam) kan pachymetri tidligt identificere ektasierisiko inden refraktiv kirurgi. Hos glaukompatienter bruges CCT-værdien til at korrigere det målte intraokulare tryk og vurdere den reelle risiko.

 

Fordele og begrænsninger

Pachymetri er en sikker, hurtig og reproducerbar undersøgelse med høj diagnostisk værdi. Optiske metoder giver både et komplet pachymetrikort og er berøringsfrie, hvilket øger komfort og eliminerer infektionsrisiko. En begrænsning er, at CCT alene ikke er diagnostisk for glaukom, men er en vigtig risikomodifikator. Variationer i målemetode kan give små systematiske afvigelser, så det er vigtigt at sammenholde værdier målt med samme metode over tid.

 

Praktisk information

Ultralydspachymetri kræver bedøvelsesdråber, og patienten bør undgå at gnide øjnene umiddelbart efter. Optisk pachymetri kræver ingen forberedelse. Undersøgelsen udføres typisk hos øjenlæge i forbindelse med glaukomkontrol, keratokonusmåling eller præoperativ vurdering til refraktiv kirurgi.