Retinoskopi er en klassisk, objektiv metode til at måle øjets brydningsfejl. Øjenlægen eller optometristen sender lys ind i øjet og vurderer, hvordan lysrefleksen bevæger sig over pupillen, når strålen svinges hen over øjet. Teknikken er uundværlig hos børn, hos patienter der ikke kan samarbejde til subjektiv undersøgelse, og som supplement til autorefraktormålinger. I kombination med cykloplegi giver retinoskopi den mest pålidelige bestemmelse af brillestyrke.

 

Hvad er retinoskopi?

Retinoskopi er en undersøgelse af refraktion uden brug af patientens subjektive svar. Undersøgeren benytter et retinoskop — en lyskilde med indbygget spejl og prøvebrilleholder — og observerer reflekslysets bevægelse over pupillen. Ved at neutralisere refleksen med forskellige linsestyrker bestemmes øjets sfæriske og cylindriske brydning objektivt.

 

Hvornår anvendes retinoskopi?

Retinoskopi bruges især i følgende situationer:

  • Børn — der ikke kan medvirke til subjektiv undersøgelse, særligt ved mistanke om amblyopi eller skelen.
  • Cykloplegisk refraktion — når akkommodationen lammes for at afsløre skjult hyperopi.
  • Udviklingshæmmede eller demente — hvor subjektiv svaranalyse ikke er mulig.
  • Ved uoverensstemmelse — mellem autorefraktor og subjektiv måling.
  • Keratokonus og irregulær hornhinde — hvor refleksen viser karakteristisk "scissor-mønster".

 

Sådan foregår undersøgelsen

Undersøgelsen varer få minutter og foretages i halvmørkt rum:

  • Fiksationspunkt — patienten ser på et fjernt mål for at slappe akkommodationen.
  • Retinoskopets lys — rettes mod pupillen, undersøgeren holder apparatet ca. 66 cm fra øjet.
  • Svingbevægelse — strålen svinges langsomt henover pupillen, og refleksens bevægelse observeres.
  • Neutralisering — prøveglas af forskellig styrke lægges foran øjet, indtil refleksen står stille (neutralpunktet).
  • Cylinderbestemmelse — retinoskopet drejes i forskellige meridianer for at afsløre astigmatisme.

Fra neutralpunktet fratrækkes arbejdsafstanden (typisk 1,50 D ved 66 cm) for at få den endelige brillestyrke.

 

Refleksmønstre

Refleksens bevægelse fortæller øjenlægen hvilken brydningsfejl der er tale om:

  • "With" bevægelse — refleksen bevæger sig samme vej som strålen = hyperopi eller svag myopi (<1,50 D).
  • "Against" bevægelse — refleksen bevæger sig modsat = myopi > 1,50 D.
  • Neutral — refleksen fylder pupillen og står stille = neutralpunktet er nået.
  • Scissor-mønster — to refleksbjælker krydser hinanden = keratokonus eller irregulær optik.

 

Cykloplegisk retinoskopi

Hos børn med mistanke om akkommodativ esotropi eller skjult hyperopi dryppes øjet med cyklopentolat eller atropin, før retinoskopien foretages. Dermed lammes akkommodationen, og hele brydningsfejlen bliver målbar. Se også hvordan foregår en øjenundersøgelse.

 

Retinoskopi vs. autorefraktor

Moderne autorefraktorer giver en hurtig objektiv måling, men har begrænsninger:

  • Hos små børn — autorefraktoren kræver ro og fiksation, som kan være svært at opnå.
  • Ved uklarhed — katarakt eller hornhindeuregelmæssighed giver upålidelige autorefraktormålinger; retinoskopi virker bedre.
  • Ved store brydningsfejl — retinoskopi kan være mere stabil ved ekstrem ametropi.
  • Ved akkommodationsforstyrrelser — cykloplegisk retinoskopi forbliver guldstandarden.

De fleste klinikker kombinerer begge metoder for størst præcision.

 

Begrænsninger

Retinoskopi kræver erfaring og korrekt teknik. Ved mørke medier (tæt katarakt, glaslegemsblødning) kan refleksen være svag eller helt fraværende, og målingen bliver umulig. Små pupiller eller uro hos patienten kan også gøre undersøgelsen vanskelig. Ved tæt linseuklarhed bør kataraktkirurgi overvejes før ny refraktion.

 

Sammenfatning

Retinoskopi er et klassisk og fortsat uundværligt værktøj i øjenundersøgelsen. Den giver en pålidelig objektiv måling af brillestyrken uden patientens medvirken — særlig vigtig hos børn. Sammen med cykloplegi og subjektiv verifikation danner retinoskopien grundlaget for korrekt briller og god synsudvikling.