Seidel-test er en enkel, men uvurderlig klinisk undersøgelse, der anvendes til at påvise lækage af kammervand gennem en defekt i hornhinden eller sklera. Testen er rutine efter traumer, ved mistænkt perforation og ved kontrol af sårhelingen efter øjenkirurgi.
Hvad er Seidel-test?
Testen blev udviklet af den tyske øjenlæge Erich Seidel i 1920 og bruges stadig uforandret i daglig klinisk praksis. Princippet er, at kammervand — hvis det lækker gennem en åben defekt — vil fortynde en koncentreret fluoresceinopløsning og derved ændre dens farve fra mørk orange til lysegrøn under kobolt-blåt lys. Lækagen kan dermed ses som en grøn strøm, der løber ned ad hornhinden.
Sådan udføres testen
Øjenlægen påfører en tyk koncentration af fluorescein på det mistænkte område, oftest ved at dryppe en fluoresceinstrimmel direkte på defekten. Derefter undersøges patienten i spaltelampe med kobolt-blåt lys. Ved aktiv lækage ses en tydelig grøn strøm, der løber ned fra defekten. Ved tvivl om resultatet kan øjenlægen forsigtigt trykke på øjet for at provokere en eventuel langsom lækage frem.
Indikationer
Seidel-test er indiceret i flere kliniske situationer, hvor der er mistanke om kompromitteret øjenintegritet.
- Traumatisk hornhindelæsion efter skarpe genstande eller fremmedlegemer.
- Postoperativ kontrol efter kataraktkirurgi, LASIK-flap eller andre indgreb på forreste øjensegment.
- Mistænkt perforation ved dybe hornhindesår, infektioner eller kemiske ætsninger.
- Filtrations-bleb-lækage efter trabekulektomi for at udelukke strømning fra filtrationsblebben.
Tolkning af resultatet
En positiv test ses ved tydelig grøn strøm nedad fra defekten og bekræfter aktiv lækage af kammervand. En negativ test udelukker ikke en mindre lækage, da selvtætnende defekter kan være inaktive på undersøgelsestidspunktet. Hvis den kliniske mistanke er høj, bør testen gentages eller suppleres med forsigtigt digitalt tryk.
Handling ved positiv test
En positiv Seidel-test kræver øjeblikkelig behandling, da en åben øjenperforation er en akut øjenmedicinsk tilstand med høj risiko for endoftalmitis og synstab.
- Lille selvtætnende lækage kan behandles konservativt med okklusiv forbinding og antibiotiske øjendråber.
- Små defekter kan lukkes med vævslim eller en bandage-kontaktlinse.
- Større perforationer kræver kirurgisk lukning med sutur eller hornhindetransplantation.
Prognose
Rettidig diagnostik med Seidel-test gør det muligt at påbegynde relevant behandling hurtigt og minimerer risikoen for alvorlige komplikationer. Ved mindre, rettidigt behandlede lækager er prognosen ofte god med fuld restitution af synet. Ved forsinket diagnose stiger risikoen for infektion og permanent synstab betydeligt.
