Superior limbisk keratokonjunktivitis (SLK) er en kronisk, tilbagevendende inflammatorisk lidelse i den øvre tarsale konjunktiva, den øvre limbale region og den tilstødende hornhinde. Tilstanden ses overvejende hos kvinder i den midaldrende og ældre aldersgruppe og er hyppigt associeret med skjoldbruskkirtelsygdom.

 

Hvad er SLK?

SLK (Theodore’s superior limbic keratoconjunctivitis) er kendetegnet ved en slap, redundant øvre bulbær konjunktiva, som gnider mod det øvre hornhindeepithel og det øvre lågs tarsale konjunktiva ved øjenbevægelse. Denne mekaniske friktion udløser kronisk inflammation med epiteliale erosioner, papillær reaktion i det øvre låg og filamentdannelse på hornhinden. Tilstanden er bilateral hos 50–60 % af patienterne, dog oftest asymmetrisk.

 

Sygdomsudvikling

SLK forbedres og forværres typisk i bølger over måneder til år. Kronisk mekanisk friktion fører til keratinisering og metaplasi af det øvre limbus-epithel. Hos mange patienter er en slap øvre konjunktivafold (superior conjunctivochalasis) den primære mekaniske årsag, mens øjentørhed og thyreoideasygdom forværrer forløbet. Sygdommen er sjældent synstruende, men kan være invaliderende på grund af kroniske symptomer.

 

Forekomst

SLK er en relativt sjælden tilstand, men underdiagnosticeres fordi den let forveksles med allergisk konjunktivitis eller tørre øjne. Tilstanden ses hyppigst hos kvinder, og ca. 30–50 % af patienterne har enten hyper- eller hypothyroidisme.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer er associerede med SLK:

  • Skjoldbruskkirtellidelse — thyreoideasygdom er den stærkest kendte association; herunder Graves’ sygdom.
  • Tør øjesygdom — tørre øjne og meibomkirteldysfunktion forværrer slimhindens friktion.
  • Kontaktlinser — kontaktlinser irriterer det øvre limbale epithel og kan udløse eller forværre SLK.
  • Præservativer i øjendråber — benzalkoniumklorid i øjendråber bidrager til epitelskade og bør undgås.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse med fluoresceinfarving og lisamingrøn eller Rosebengal, som afslører karakteristisk farving af det øvre hornhindesegment og den øvre bulbære konjunktiva. Papillær reaktion i det øvre låg og filamentdannelse er diagnostisk. Det anbefales at screene for thyreoideasygdom ved ny SLK-diagnose.

 

Behandling

Behandlingen tilpasses sværhedsgraden:

  • Kunstige tårer og låghygiejne — præservativfrie kunstige tårer reducerer mekanisk friktion og er basisbehandling.
  • Ciclosporin-dråber — topikal ciclosporin 0,05–1 % dæmper den inflammatoriske komponent effektivt.
  • Sølvnitrat — lokal applikation af 0,5–1 % sølvnitrat på den øvre limbus-region giver remission i måneder og bruges ved refræktær tilstand.
  • Konjunktival termokauterisering — kan stramme den slap konjunktiva og reducere episodernes hyppighed.
  • Konjunktival resektion — kirurgisk fjernelse af den redundante øvre konjunktiva er effektiv ved svigt af konservativ behandling og giver længerevarende remission.

 

Prognose

SLK er en kronisk, recidiverende tilstand, men de fleste patienter opnår god symptomkontrol. Spontan remission forekommer og er ofte forbundet med normalisering af thyreoideastatus. Regelmæssige kontroller er nødvendige for at justere behandlingen og sikre, at en eventuel thyreoidealidelse er velbehandlet.