Tynde hornhinder er en hyppig årsag til, at patienter ikke kan tilbydes standard LASIK-laserbehandling. Alternativ brillefrihed er dog mulig via overfladeprocedurer eller ICL-implantation.
Hvad er for tynde hornhinder?
Hornhindernes tykkelse måles med pachymetri; se hornhindetopografi og pachymetri. Normal tykkelse er 520–560 µm centralt. LASIK kræver typisk en minimumstykkelse på 480–500 µm postoperativt, da der skal bevares tilstrækkeligt stromalt væv for at undgå ektasi. Patienter med under 480–490 µm kornealtykkelse screenes ud fra LASIK.
Risikoen ved laserbehandling på tynde hornhinder
Laserbehandling der fjerner for meget hornhindevæv, øger risikoen for postoperativ hornhindeektasi – en progressiv udtynding og frembuling af hornhinden. Tynde hornhinder kombineret med irregulær topografi er kontraindiceret til laserbehandling; se risici ved laseroperationer.
PRK ved tynde hornhinder
PRK (fotorefraktiv keratektomi) fjerner ikke et flap og bevarer dermed mere stromalt væv end LASIK. Det gør PRK til et reelt alternativ for patienter med moderat tynde hornhinder (490–500 µm), forudsat at topografien er regelmæssig. Helingstiden er længere end ved LASIK.
ICL som alternativ
Patienter med for tynde hornhinder er fremragende kandidater til ICL-implantation, der slet ikke berører hornhinden. ICL placeres bag iris og er velegnet ved nærsynethed fra −3 til −20 dioptrier.
Forundersøgelse og rådgivning
Ved forundersøgelsen identificeres patienter med tynde hornhinder, og der tilbydes rådgivning om de bedst egnede alternativer. Ingen patienter bør afvises uden at have fået præsenteret alle relevante brillefrihedsalternativer.
