Tarsalpladerne er to faste, halvmåneformede bindevævsplader, der giver øvre og nedre øjenlåg form og stabilitet. De kaldes ofte øjenlågets skelet, fordi de fungerer som en fast ramme, muskler og hud kan fæstne sig på.
Hvor sidder tarsalpladerne?
Tarsalpladerne ligger umiddelbart under huden i øjenlågene, tæt på øjenlågskanten. Den øvre tarsalplade er cirka 10 mm høj, mens den nedre er omkring 5 mm. De består af tæt, fast bindevæv, ikke knogle, men har en bærende funktion på samme måde.
Hvad er tarsalpladernes funktion?
Pladerne giver øjenlågene deres stabile form og beskytter øjet mod tryk udefra. Samtidig er de forankringspunkt for muskler som levator palpebrae superioris, Mullers muskel og dele af orbicularis oculi. Uden tarsalpladerne ville øjenlågene være slappe og ikke kunne lukke tæt om øjet.
Meibomske kirtler i tarsalpladen
Inde i hver tarsalplade ligger 30–40 lange, lodrette kirtler – de meibomske kirtler. De udskiller et fedtet sekret (meibum), som stabiliserer tårefilmen og forhindrer for hurtig fordampning. Funktionsforstyrrelse i disse kirtler kaldes meibomkirteldysfunktion.
Hvad sker der, hvis tarsalpladen beskadiges?
Læsioner af tarsalpladen efter traume eller tumoroperation kan give en ustabil øjenlågskant, fejlstilling eller utilstrækkelig lukning. Ved rekonstruktiv kirurgi er bevarelse eller erstatning af tarsalvæv afgørende for et godt funktionelt og kosmetisk resultat.
Kliniske tilstande forbundet med tarsalpladen
Chalazion opstår, når en meibomsk kirtel tilstopper inde i tarsalpladen. Entropion og ektropion involverer svigt af tarsalpladens forankring til de omkringliggende væv. Ved ptose er tarsalpladen selv normal, men musklen over den virker ikke optimalt.
