Øjenlågene (palpebrae) er de bevægelige hudfolder, der dækker forsiden af øjet. De beskytter den forreste del af øjet mod traumer, lys og udtørring, og de spiller en central rolle i opretholdelsen af en sund tårefilm.
Anatomi
Hvert øje har et øvre og et nedre øjenlåg. Fra overflade til dybde består de af hud, subkutant væv, orbicularis oculi-muskulatur, orbitalseptum, levator palpebrae superioris og Müllers muskel (kun i overlåget), tarsalpladen og konjunktiva. Tarsalpladen indeholder meibomske kirtler, der producerer det lipidholdige yderste lag af tårefilmen. Langs øjenlågskanten sidder vipper i flere rækker, og Zeis- og Moll-kirtler udmunder ved hver vippebase. Blodforsyningen kommer fra arteria ophthalmica og arteria facialis, og innervationen deles mellem nervus facialis (orbicularis), nervus oculomotorius (levator) og den sympatiske forsyning (Müllers muskel).
Funktion
Øjenlågene udfører flere livsnødvendige opgaver. De lukker reflektorisk ved trussel (blinkerefleksen) og mekanisk ved søvn. Den regelmæssige blinken fordeler tårefilmen jævnt over hornhinden, presser tårerne mod punctum lacrimale og stimulerer meibomkirtlerne til at aflevere lipider. Samtidig fungerer øjenlågene som en aktiv pumpe i tårevejenes afløbssystem.
Sygdomme og tilstande
Øjenlågene kan påvirkes af en lang række tilstande.
- Blefaritis — se blefaritis; inflammation af øjenlågskanten.
- Ptose — se hængende øjenlåg.
- Ektropion og entropion — se ektropion og entropion.
- Dermatochalasis — se løs hud.
- Meibomkirteldysfunktion — se MGD; central årsag til tørre øjne.
- Tumorer — benigne som chalazion og maligne som basalcellekarcinom og talgkirtelkarcinom.
- Myokymi — se øjenlågsrykninger.
Undersøgelse
Undersøgelsen foregår med spaltelampe og omfatter vurdering af øjenlågskant, vipper, meibomkirtler, lukkefunktion og symmetri. Marginal refleksdistance (MRD1 og MRD2) måles ved ptose-vurdering. Meibografi kan visualisere kirtlernes struktur, og lissamingrønfarvning samt fluorescein kan afsløre epithelial skade fra mekaniske gnidninger, særligt ved entropion. Tumorsuspekte forandringer biopteres om nødvendigt.
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen. Ved blefaritis anbefales varme omslag, låghygiejne og eventuelt systemisk doxycyklin. Meibomkirteldysfunktion behandles med varme maskebehandlinger, IPL eller lipid-baserede kunstige tårer. Kirurgisk korrektion anvendes ved ptose, ektropion og entropion. Tumorer fjernes typisk med mikrograf kirurgi (Mohs) og rekonstruktion af øjenlåget. Samtidig vurderes behovet for at pleje tårefilm og hornhindeoverflade parallelt.
Øjenlågene i den kliniske hverdag
Øjenlågene er en lille, men kompleks struktur, hvis funktion er essentiel for øjets overfladesundhed. Kronisk låglidelse fører ofte til overfladesygdom og omvendt, og derfor bør undersøgelse af øjenlågene altid være en fast del af den oftalmologiske vurdering. En velfungerende blinken og en intakt øjenlågskant er forudsætninger for et klart og komfortabelt syn.
