Pars planitis er den idiopatiske form for intermediær uveitis og en klassisk øjensygdom hos unge. Inflammationen sidder dybt i øjet omkring pars plana af corpus ciliare og giver typisk flydende uklarheder og sløret syn — oftest i begge øjne.
Hvad er pars planitis?
Pars planitis er en undergruppe af intermediær uveitis, hvor der ikke påvises nogen tilgrundliggende systemsygdom. De karakteristiske fund er hvidlige, bomulds-lignende ophobninger (”snowballs”) i glaslegemet og en hvidlig eksudativ belægning over pars plana (”snowbanking”), typisk i den nedre periferi.
Sygdomsudvikling
Sygdommen starter ofte snigende med mange floaters og let sløret syn. Synet falder, når der udvikles cystoidt makulaødem, epiretinal fibrose eller katarakt. I svære tilfælde kan der dannes perifere neovaskulariseringer og glaslegemeblødning. Forløbet er kronisk med svingninger i aktivitet over måneder til år.
Forekomst
Pars planitis står for 10-20% af uveitis-tilfælde og ses hyppigst hos børn og unge voksne mellem 5 og 30 år. Sygdommen er oftest bilateral. Der ses en let overhyppighed hos personer med visse HLA-typer samt hos patienter med multipel sklerose, som alle uveitispatienter derfor bør screenes for.
Risikofaktorer
Årsagen er oftest ukendt, men flere faktorer er forbundet med sygdommen:
- Ung alder — typisk debut mellem barnealder og tidlig voksenalder.
- HLA-DR15 — disponerer for udvikling.
- Multipel sklerose — ses hos op til 15% og kræver udredning med MR-scanning.
- Associerede systemsygdomme — ved fund af positive undersøgelser udelukkes sarkoidose, Lyme-borreliose og andre kroniske infektioner.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, indirekte oftalmoskopi med pupildilatation og scleral indentation for at se snowbanking. OCT vurderer makulaødem, og fluoresceinangiografi viser diffus retinal vaskulitis og perifer leakage. En basal udredning udelukker sekundære årsager.
Behandling
Behandlingen afhænger af synstab og inflammationsaktivitet:
- Topikale steroiddråber — ved lettere forreste spillover og forhøjet tryk.
- Periokulære eller intravitreale steroider — effektive mod makulaødem og aktive snowballs.
- Systemisk prednisolon — ved bilateral og aktiv sygdom, som regel i nedtrapningsforløb.
- Immunmodulerende behandling — methotrexat, azathioprin eller adalimumab som steroidbesparende behandling.
- Vitrektomi — ved vedvarende floaters, glaslegemeblødning eller epiretinal fibrose.
Prognose
De fleste patienter bevarer et godt syn, hvis sygdommen opdages og behandles løbende. Vedvarende makulaødem, sekundær katarakt eller sekundært glaukom er de vigtigste årsager til permanent synstab. Livslang øjenkontrol er som regel nødvendig, da sygdommen kan recidivere efter flere års stilhed.
