Ultralyd biomikroskopi (UBM) er en højfrekvent ultralydsundersøgelse af øjets forreste segment. Undersøgelsen giver detaljerede billeder af iris, kammervinkel, ciliærlegeme og linse — strukturer, som kun delvist kan vurderes med almindelig spaltelampeundersøgelse. UBM spiller en central rolle ved mistanke om trange kammervinkler, iridokornealsyndromer og tumorer i forreste segment.

 

Hvad er UBM?

UBM står for Ultrasound Biomicroscopy og benytter en transducer med meget høj frekvens (35–50 MHz) til at skabe tværsnitsbilleder af øjets forreste strukturer. Den høje frekvens giver en opløsning ned til 20–50 mikrometer, men rækkevidden er begrænset til de forreste 4–5 millimeter. UBM supplerer derfor anterior segment OCT, som giver god opløsning af overfladen, men har vanskeligere adgang bag iris.

 

Teknik og udførelse

Undersøgelsen udføres med patienten liggende. Lokalanæstesi dryppes i øjet, og en lille vandfyldt kop sættes mellem øjenlågene, så proben kan bevæges let over hornhinden uden at berøre den direkte. Billederne optages i realtid og kan gemmes i multiple projektioner. Undersøgelsen tager typisk 10–15 minutter og kræver ingen pupildilatation.

 

Kliniske indikationer

UBM er særligt nyttig ved tilstande bag iris eller i skjulte dele af forreste segment.

  • Vinkellukning — vurdering af kammervinklens bredde og plateau-iris.
  • Pupilblok — dokumentation af iris-bowing og blokade.
  • Ciliærlegemetumorer — melanom eller cyster bag iris.
  • Iridokornealt endothelialt (ICE) syndrom — se ICE-syndrom.
  • Linseimplantater — placering af ICL (implantable collamer lens) og haptikposition.
  • Traumer — cyklodialyse, linsesubluksation og fremmedlegemer.

 

UBM ved glaukom

UBM er særligt værdifuld ved sekundære glaukomer. Ved mistanke om plateau-iris eller malignt glaukom kan UBM vise ciliærlegemets rotation og pressionen mod perifer iris. Ved pupilblok kan man se, hvordan iris bues fremad og blokerer kammervinklen. Disse fund er afgørende for at vælge den rette kirurgiske strategi, eksempelvis iridotomi, iridoplastik eller lensektomi.

 

Fortolkning af billederne

Et UBM-billede aflæses systematisk. Kammervinklens åbning måles i grader, scleralsporet identificeres som referencepunkt, og afstanden mellem trabekelværk og iris bestemmer vinklens bredde. Cyster, tumorer og fremmedlegemer fremstår som ekkodense eller ekkotomme strukturer afhængigt af deres sammensætning. Resultaterne dokumenteres i en standardiseret rapport, der indgår i den kliniske beslutningstagning.

 

Begrænsninger

UBM kræver direkte kontakt med øjet gennem en vandkop, hvilket kan være ubehageligt for nogle patienter. Metoden er ikke egnet ved traumatiske sår, nylig kirurgi eller infektion på forreste øjenafsnit. Desuden er opløsningen lavere end OCT, når det gælder hornhinde og overflade. UBM vælges derfor typisk, når strukturer bag iris skal visualiseres.

 

Betydning i moderne øjenlægearbejde

Selvom OCT har overtaget mange opgaver, forbliver UBM uerstattelig, når man skal se bag iris og vurdere ciliærlegemet. Undersøgelsen er derfor en fast del af udredningen ved komplekse glaukom-, linse- og tumor-problemstillinger og supplerer gonioskopi med objektiv billeddokumentation.