Uveitis er en betændelsestilstand inde i øjet, og den kan komme hurtigt eller snige sig mere ind. For mange starter det med smerter, lysfølsomhed og sløret syn i det ene øje. Det kan virke som “bare” et rødt øje, men når betændelsen sidder inde i øjet, skal den vurderes og behandles, så synet ikke tager skade.

 

Når uveitis begynder, mærkes det ofte tydeligt

Den form, man oftest møder, er forreste uveitis, også kaldet iritis eller iridocyclitis. Her sidder betændelsen i den forreste del af øjet, og symptomerne kommer tit over timer til få dage. Øjet bliver rødt, det kan gøre ondt, og lys kan føles ubehageligt. Mange oplever også, at synet bliver tåget, eller at pupillen reagerer anderledes end normalt.

Hvis du vil læse mere om netop denne type, kan du se artiklen om anterior uveitis (iritis og iridocyclitis). Den er særlig relevant, fordi det er den form for uveitis, som mange patienter først støder på.

Det særlige ved uveitis er, at symptomerne ikke altid står mål med, hvor meget øjet er påvirket. Nogle har ret tydelige smerter, mens andre mest lægger mærke til sløret syn eller en følelse af irritation. Derfor kan det være svært selv at vurdere, hvor alvorligt det er.

 

Udviklingen afhænger af, hvor i øjet betændelsen sidder

Uveitis er ikke én enkelt sygdom, men en fælles betegnelse for betændelse i øjets regnbuehinde, strålelegeme eller årehinde. Når betændelsen sidder foran i øjet, giver den ofte rødme, smerter og lysfølsomhed. Sidder den længere bagtil, kan der være mindre rødme og færre smerter, men til gengæld mere sløret syn, skygger eller flydende pletter.

Det er også derfor, uveitis nogle gange forveksles med mere almindelige årsager til røde øjne, som irritation eller øjenbetændelse. Forskellen er, at uveitis sidder dybere i øjet og kan påvirke synet mere direkte.

For nogle kommer det som et enkeltstående anfald, der falder til ro med behandling. For andre kan det vende tilbage med mellemrum. Der findes også tilfælde, hvor betændelsen bliver mere langvarig og kræver tættere kontrol over tid.

 

Hvad kan der ske, hvis det får lov at stå på?

Når der er betændelse inde i øjet, reagerer vævet omkring den. Det kan give hævelse, påvirke trykket i øjet og gøre, at synet bliver mere uklart. Hvis betændelsen er kraftig eller varer længe, kan der opstå komplikationer, som er med til at forklare, hvorfor hurtig vurdering er vigtig.

Hos voksne handler det især om at beskytte synet mod varige forandringer. Hos børn er man også opmærksom på, om nedsat syn over tid kan påvirke synsudviklingen. Hvis et barn i en periode ser dårligt på det ene øje, kan hjernen begynde at bruge det mindre, og så kan der udvikles amblyopi (dovent øje). Det er ikke det typiske forløb ved almindelig uveitis hos voksne, men det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor øjenbetændelse hos børn kræver særlig opmærksomhed.

I sjældnere tilfælde kan betændelse i de bageste dele af øjet give symptomer, som minder om andre nethindeproblemer. Hvis man pludselig oplever markant forværring af synet, lysglimt eller en skygge i synsfeltet, kan lægen også skulle skelne fra tilstande som nethindeløsning. Det er ikke for at gøre uveitis mere dramatisk, end den er, men fordi symptomer fra øjets indre nogle gange kan ligne hinanden.

 

Behandling kan ofte bremse udviklingen hurtigt

Når uveitis opdages, går behandlingen typisk ud på at dæmpe betændelsen og lindre symptomerne. Ved forreste uveitis bruges der ofte øjendråber med binyrebarkhormon, og nogle får også pupildråber, som mindsker smerter og forebygger, at strukturer inde i øjet klistrer sammen.

Mange mærker bedring i løbet af dage, men det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen kan stoppes med det samme. Øjet skal have tid til at falde helt til ro, og derfor bliver dråberne ofte trappet gradvist ned. Hvis man stopper for hurtigt, kan betændelsen blusse op igen.

Ved mere dybtliggende eller tilbagevendende uveitis kan der være behov for anden behandling og tættere opfølgning hos øjenlæge. Her ser man både på selve betændelsen og på, om der er en bagvedliggende sygdom i kroppen, som spiller ind.

 

Hvornår bør man reagere?

Et rødt øje er ikke altid alvorligt, men kombinationen af rødt øje, smerter, lysfølsomhed og sløret syn bør vurderes hurtigt. Det gælder også, hvis symptomerne kun sidder i det ene øje, eller hvis du tidligere har haft uveitis og mærker, at noget ligner.

Hos børn kan det være mere snigende. De klager ikke altid over smerter, men kan knibe øjnene sammen, undgå lys eller virke mere usikre på synet. Der skal man være ekstra opmærksom, fordi længerevarende synspåvirkning kan få større betydning for synsudviklingen.

 

Kort sagt

Uveitis udvikler sig forskelligt fra person til person, men ofte begynder den med et rødt, ømt og lysfølsomt øje og et syn, der ikke føles normalt. Når betændelsen behandles i tide, falder den ofte godt til ro. Jo tidligere øjet bliver vurderet, desto bedre er chancen for at undgå, at et midlertidigt problem udvikler sig til noget mere langvarigt.