Choroiditis er en betændelsestilstand i årehinden (choroidea), som er det lag i øjet, der ligger mellem nethinden og den hvide senehinde. Årehinden er rig på blodkar og forsyner nethinden med ilt og næringsstoffer. Når den bliver betændt, kan det påvirke synet og føre til sløret syn, pletter i synsfeltet eller i nogle tilfælde synstab. Choroiditis kan skyldes infektioner, autoimmune sygdomme eller være uden kendt årsag. Hurtig diagnose og behandling er vigtig for at undgå varige skader på synet.
Sygdomsudvikling
Choroiditis opstår, når årehinden bliver betændt. Det kan ske som en isoleret betændelse i choroidea, men betændelsen kan også sprede sig til nethinden (retina) og kaldes da chorioretinitis. Betændelsen kan skyldes mikroorganismer som virus, bakterier eller parasitter, eller være resultatet af en overaktiv reaktion i immunsystemet.
Når vævet i årehinden bliver betændt, kan det føre til hævelse og skader på de omkringliggende celler. Det kan give forvrænget syn eller grålige pletter i synsfeltet – og i svære tilfælde ardannelse i nethinden.
Forekomst
Choroiditis er en sjælden, men vigtig øjensygdom. Den kan ramme både børn og voksne, og forekommer i begge køn. Sygdommen kan opstå i det ene eller begge øjne og enten komme akut eller udvikle sig over tid.
Choroiditis forekommer oftere hos personer med nedsat immunforsvar, eller som del af en autoimmun sygdom. I nogle tilfælde findes ingen tydelig årsag – dette kaldes idiopatisk choroiditis.
Risikofaktorer
Risikofaktorerne for choroiditis afhænger af årsagen. De vigtigste omfatter:
- Infektioner som toxoplasmose, tuberkulose, syfilis, herpesvirus eller CMV
- Autoimmune sygdomme, f.eks. sarkoidose, Behçets sygdom eller Vogt-Koyanagi-Harada (VKH) syndrom
- Nedsat immunforsvar – f.eks. ved HIV, cancerbehandling eller organtransplantation
- Systemiske betændelsessygdomme
- Tidligere øjeninfektioner
I visse tilfælde er der ingen kendt udløsende faktor, og sygdommen opstår spontant.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og kræver en kombination af kliniske fund og billeddannelse. Det er vigtigt at finde ud af, om choroiditis skyldes en infektion, en autoimmun sygdom eller er idiopatisk.
Undersøgelserne kan omfatte:
- Spaltelampeundersøgelse og nethindeundersøgelse med speciallinse – afslører tegn på betændelse i årehinden og evt. i glaslegemet
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – viser hævelse eller væske i eller under nethinden
- Fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrøn angiografi (ICGA) – afslører betændelsesaktivitet og blodgennemstrømning
- Blodprøver og evt. røntgenundersøgelse – ved mistanke om systemisk sygdom eller infektion
- Prøver fra øjet (i sjældne tilfælde) – hvis diagnosen er uklar og infektion skal påvises
En grundig udredning er nødvendig for at sikre den rette behandling.
Behandling
Behandlingen afhænger af, hvad der har forårsaget choroiditis:
- Ved infektion behandles med antibiotika, antivirale midler eller antiparasitære midler, afhængigt af årsagen
- Ved autoimmun eller idiopatisk betændelse behandles med steroider (prednisolon) og ofte supplerende immundæmpende medicin
- Øjendråber eller injektioner bruges i visse tilfælde, hvis kun øjet er ramt
- Behandling af ledsagende sygdomme (som tuberkulose eller HIV) kan være nødvendig
- Regelmæssige kontroller er vigtige for at overvåge sygdommens udvikling og sikre, at synet bevares
Behandlingen varer ofte i flere måneder og justeres afhængigt af respons og bivirkninger.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor hurtigt behandlingen sættes ind, hvor stort område af øjet der er ramt, og om makula (den gule plet) er involveret. Ved tidlig og korrekt behandling kan synet ofte bevares eller gendannes, men der kan opstå arvæv, som giver varige forandringer i synet.
Nogle former for choroiditis har et kronisk eller tilbagevendende forløb, hvilket kræver langvarig opfølgning og behandling. Ved svære tilfælde med ubehandlet infektion eller betændelse kan der opstå permanent synstab.
