Frontalis suspension er en kirurgisk teknik, der anvendes ved svær hængende øjenlåg (ptose), hvor den muskel, der normalt løfter øjenlåget (musculus levator palpebrae), har utilstrækkelig funktion. Ved indgrebet forbindes det øvre øjenlåg via et implantat til pandemusklen (musculus frontalis), så patienten i stedet kan løfte øjenlåget ved at hæve øjenbrynet.

 

Hvad er frontalis suspension?

Metoden bygger på en mekanisk kobling mellem øjenlåget og frontalismusklen via en løkke af suturmateriale, silikone eller patientens egen fascia lata. Når patienten hæver øjenbrynet, trykkes øjenlåget op, og synsaksen frigøres. Det er ikke en restaurering af levatormusklens egen funktion, men en kompensation, der anvendes, når andre ptosisoperationer ikke er tilstrækkelige.

 

Indikationer

Frontalis suspension er indiceret ved svær ptose med meget nedsat levatorfunktion (typisk under 4 mm). Indikationerne omfatter:

  • Kongenit ptose med svær levatordysgenesi medfødt manglende udvikling af levatormusklen.
  • Myogen ptose ved tilstande som kronisk progressiv ekstern oftalmoplegi eller myasteni.
  • Neurogen ptose efter oculomotorisk parese eller Horners syndrom, hvis levatorfunktion er meget nedsat.
  • Traumatisk ptose med omfattende muskelskade.
  • Reoperation efter mislykket ptosisoperation.

 

Forberedelse

Inden operationen vurderes levatorfunktionen (MRD1, MRD2), pandemusklens bevægelighed og Bells fænomen. Det afgøres om indgrebet skal udføres unilateralt eller bilateralt – selv ved ensidig ptose kan der være indikation for bilateral suspension for at opnå et symmetrisk resultat.

 

Selve indgrebet

Operationen kan udføres i lokalbedøvelse eller generel anæstesi. Der anlægges små incisioner i øjenlågsfuren og over øjenbrynet. Valgt suspensionsmateriale (silikonestav, polypropylen eller autolog fascia lata) føres gennem tarsalpladen og op til panden i et trekants- eller rombemønster. Spændingen justeres, så øjenlåget ligger i korrekt højde ved neutral frontalisposition.

 

Efter operationen

Den postoperative fase kræver:

  • Smertestillende og kuldeomslag i de første døgn for at reducere hævelse.
  • Smøring med øjensalve for at beskytte hornhinden mod eksponering, da øjenlåget ofte ikke lukker helt i starten.
  • Hovedelevation om natten som reducerer ødem og fremmer heling.
  • Opfølgning efter 1, 4 og 12 uger for at vurdere højde og symmetri.

 

Komplikationer

De hyppigste komplikationer er:

  • Lagoftalmos manglende fuld lukning af øjenlåget kan give tørre øjne eller eksponeringskeratitis.
  • Asymmetri over- eller underkorrektion med forskellig øjenlågshøjde.
  • Suturekstrusion kan ske ved brug af syntetisk materiale.
  • Infektion sjælden, men behandles med antibiotika eller fjernelse af materiale.
  • Recidiv ved svigt af suspensionen kan kræve ny operation.

 

Resultater

Frontalis suspension giver gode kosmetiske og funktionelle resultater hos patienter, som ellers ikke ville kunne løfte øjenlåget tilstrækkeligt. Autolog fascia lata har den længste holdbarhed, mens syntetiske materialer har en højere risiko for recidiv over tid, men er lettere at anvende hos børn.

 

Prognose

Hos børn med kongenit ptose er prognosen generelt god, så længe operationen udføres i passende alder for at undgå amblyopi. Hos voksne med progressiv myogen sygdom kan der være behov for gentagne justeringer over tid. I langt de fleste tilfælde forbedrer indgrebet både synsaksen og patientens livskvalitet betydeligt.