Når man skal have briller, er det vigtigt, at styrken passer præcist til øjnene. Brillestyrken afgøres gennem en synsundersøgelse hos en optiker, hvor man både ser på, hvor godt man ser på afstand og tæt på, og om øjnene arbejder godt sammen. Undersøgelsen kan inkludere både målinger med maskiner og svar på, hvordan man oplever forskellige linser. I denne artikel forklares det, hvordan styrken bestemmes, hvad de forskellige målinger betyder, og hvad man kan forvente ved en synsprøve.
Hvad er brillestyrke?
Brillestyrke beskriver, hvor meget brilleglassene skal korrigere synet, for at man kan se klart. Nogle mennesker har svært ved at se på afstand (nærsynethed), mens andre ser dårligt tæt på (langsynethed). Derudover kan nogle have bygningsfejl, hvor øjet ikke fokuserer lyset ensartet, eller have brug for læsebriller på grund af aldersforandringer.
Brillestyrke angives i dioptrier, en enhed der fortæller, hvor stærk linse der skal bruges. Negative værdier bruges til nærsynethed, og positive til langsynethed. For eksempel betyder -2,00, at man er moderat nærsynet og har brug for en spredelinse, mens +1,50 tyder på en mild langsynethed.
Undersøgelsen begynder med en samtale
Synsundersøgelsen starter typisk med en samtale, hvor optikeren spørger ind til dine synsproblemer. Ser du dårligt på afstand, har du problemer med at læse, oplever du hovedpine eller trætte øjne? Det kan også være, du har haft ændringer i synet for nylig, eller har familiemedlemmer med øjensygdomme.
Denne del er vigtig, fordi dine symptomer kan hjælpe med at pege på, hvilken type synsfejl du har, og om der er behov for yderligere undersøgelser.
Objektive målinger – autorefraktor
Den første måling foregår ofte med en maskine kaldet en autorefraktor. Her kigger man ind i en maskine, som sender lys ind i øjet og måler, hvordan lyset reflekteres tilbage. Det giver et hurtigt bud på din brillestyrke, men resultatet skal altid bekræftes med andre metoder.
Subjektiv synstest – den klassiske læsetavle
Efter de objektive målinger kommer den subjektive del, hvor du som patient er aktiv medspiller. Her bliver du bedt om at læse bogstaver på en tavle, som gradvist bliver sværere. Optikeren skifter mellem forskellige glas og spørger: "Er det bedre med denne eller den anden?"
Formålet er at finde den styrke, hvor du ser skarpest og mest komfortabelt. Det er vigtigt at lytte til, hvordan øjnene føles – nogle linser kan give skarphed, men også ubehag, hvis de er for stærke. Det handler ikke kun om at se bogstaverne, men om at finde den løsning, der føles naturlig.
Måling af bygningsfejl (astigmatisme)
Bygningsfejl opstår, når hornhinden ikke er helt rund, men mere oval, som en rugbybold. Det gør, at lyset ikke samles korrekt i øjet, hvilket giver sløret eller forvrænget syn – både på kort og lang afstand.
Ved måling af bygningsfejl justerer optikeren specielle cylindre foran øjet, og man bliver igen spurgt, hvad der ser mest klart ud. Resultatet angives som en cylinderstyrke og en akse, der viser, i hvilken retning korrektionen skal være.
Test af samsyn og fokusering
Det er ikke nok at måle hvert øje for sig. Øjnene skal også arbejde godt sammen. Derfor laver optikeren ofte tests af samsynet – altså evnen til at koordinere begge øjne, så man ser én samlet og skarp verden.
Man tester også øjets evne til at fokusere, især hos børn og unge voksne. Det kan være nødvendigt at bruge dråber, der midlertidigt lammer fokuseringen, for at få et mere præcist mål, især ved mistanke om skjult langsynethed.
Forskellige behov kræver forskellige løsninger
Brillestyrken afhænger ikke kun af, hvad der står på målingerne. En person, der arbejder mange timer foran en computerskærm, kan have andre behov end en lastbilchauffør, der skal kunne se klart langt væk. Derfor spørger optikeren også ind til din hverdag, så brillen kan tilpasses til dine aktiviteter.
Nogle har brug for enkeltstyrkebriller, som hjælper enten på nær eller fjern. Andre har glæde af flerstyrkebriller som bifokale eller glidende overgangsbriller (progressive glas), der dækker flere afstande i samme brilleglas.
