Intravitreal injektion er en behandling, hvor medicin sprøjtes direkte ind i glaslegemet. Teknikken er blevet rygraden i moderne medicinsk retinabehandling og anvendes ved en lang række sygdomme i nethinden og makula. Indgrebet foretages ambulant og tager kun få minutter, men kræver steril teknik, grundig forberedelse og struktureret opfølgning.

 

Hvad er en intravitreal injektion?

Behandlingen består i, at et præcist doseret lægemiddel injiceres gennem sklera ind i glaslegemet, typisk 3,5–4 mm bag limbus for at undgå linsen og nethinden. De hyppigst anvendte lægemidler er anti-VEGF-præparater og steroidimplantater.

 

Indikationer

Intravitreal injektion benyttes ved en lang række makula- og nethindesygdomme.

  • Neovaskulær AMD — anti-VEGF hæmmer patologisk karvækst under makula.
  • Diabetisk makulaødem — reducerer ødem og bevarer syn.
  • Retinal veneokklusion (RVO) — både central og grenvene-trombose.
  • Myopisk chorioidal neovaskularisering
  • Uveitis og cystoid makulaødem — steroidimplantat.

 

Forberedelse

Pupillen dilateres, og øjet bedøves med lokalbedøvende dråber. Øjet desinficeres grundigt med povidon-jod i konjunktiva og på øjenlåget. Der benyttes sterile handsker, lågholder og steril dækning. Patienten får mulighed for at fokusere på et punkt for at holde øjet stille.

 

Selve indgrebet

Med en 30 G-kanyle injiceres lægemidlet gennem pars plana 3,5 mm fra limbus ved pseudofake øjne og 4,0 mm ved fake øjne. Kanylen rettes mod midten af glaslegemet for at undgå linsen. Efter indsprøjtningen måles øjentrykket, og patienten observeres i nogle minutter.

 

Umiddelbart efter injektionen

De fleste oplever en let fremmedlegemefornemmelse, rødme og enkelte floaters i 1–2 dage. Synet kan være lettere tåget den første time. Patienten instrueres i at kontakte øjenlæge ved tiltagende rødme, smerter eller synstab.

 

Risici og bivirkninger

Intravitreal injektion er generelt sikker, men der er sjældne men alvorlige risici.

  • Endoftalmitis — infektion opstår ved ca. 1 ud af 3.000 injektioner.
  • Retinalt pigmentepitelruptur — især hos patienter med store pigmentepiteløselser.
  • Nethinderift eller nethindeløsning — sjælden.
  • Forbigående trykstigning — oftest selvbegrænsende.
  • Sterilt inflammation — 1–2 % af patienterne.

 

Opfølgning og behandlingsregimer

De hyppigste regimer er månedlig fast dosering, pro-re-nata (efter behov) og treat-and-extend, hvor intervallet tilpasses makulas respons. Effekten monitoreres med OCT, visusmåling og ved særlige tilfælde fluorescein angiografi.

 

Prognose

Prognosen afhænger af grundsygdommen. Ved neovaskulær AMD kan man for hovedparten bevare eller forbedre synet i årevis ved kontinuerlig behandling. Ved diabetisk makulaødem og RVO opnås ofte betydelig synsgevinst, hvis behandlingen iværksættes tidligt og bibeholdes regelmæssigt.