Subklinisk (tidlig) keratokonus er en af de mest alvorlige kontraindikationer for klassisk laserkirurgi. Subkliniske hornhindeforandringer kan være svære at opdage, men overset ved screening kan de føre til ektasi efter LASIK. Moderne metoder gør dog, at udvalgte patienter alligevel kan blive brillefri.

 

Hvad handler det om?

Ved subklinisk keratokonus er hornhinden endnu ikke klinisk uregelmæssig, men der ses tidlige topografiske eller tomografiske ændringer: asymmetrisk krumning, mild tynding, "skewed axis" eller let forhøjet bagre elevation. Disse forandringer udgør en biomekanisk svaghed, som kan forværres af LASIK, hvor en flap og stromafjernelse yderligere svækker hornhinden.

 

Hvem er det relevant for?

Relevant for patienter med:

– Afvigende Pentacam-topografi, asymmetrisk astigmatisme, mild tynd hornhinde eller familiær disposition for keratokonus. Hos disse patienter må klassisk LASIK undgås, men andre muligheder kan være relevante hvis refraktiv korrektion ønskes.

 

Fordele

  • Mulighed for brillefrihed — alternative teknikker som ICL bevarer hornhinden intakt.
  • Stabilisering af hornhinden — crosslinking kan standse progression.
  • Kombinationsbehandlinger — topo-guided PRK kombineret med crosslinking (Athens-protokol) regulariserer overfladen og stabiliserer.
  • Individuelt tilrettelagt plan — hver patient evalueres separat.

 

Ulemper og begrænsninger

  • LASIK og SMILE er kontraindiceret i langt de fleste tilfælde.
  • Risiko for progression — selv efter crosslinking kan tilstanden udvikle sig over mange år.
  • Reduceret optisk kvalitet — ved udtalt uregelmæssighed.
  • Behov for gentagne kontroller — langvarig opfølgning kræves.
  • Ikke alle er kandidater til nogen refraktiv operation.

 

Hvad skal man overveje?

En grundig forundersøgelse med pachymetri, topografi, aberrometri og Belin-Ambrosio-visning på Pentacam er essentiel. Konfokalmikroskopi og endotelcelleteelling supplerer vurderingen. Patienten bør være fuldt informeret om risiko for progression og om, at briller og specialkontaktlinser (hybrid, skleral) ofte er sikreste valg.

 

Sammenligning med andre muligheder

Sklerale kontaktlinser og hybride linser er ofte den sikreste vej til god synsfunktion ved tidlig keratokonus. Crosslinking kombineret med topo-guided PRK kan overvejes hos patienter med stabil tilstand og tilstrækkelig hornhindetykkelse. ICL er et godt alternativ, da det ikke svækker hornhinden, men er mest relevant ved stabil, mild keratokonus og god binokulær visus med briller.