Pentacam er et diagnostisk apparat, der med roterende Scheimpflug-kamera scanner hele forreste øjensegment på få sekunder. Resultatet er en tredimensionel model af hornhindens for- og bagflade, dens tykkelse, forkammerets dybde og linsens forside. Undersøgelsen er uundværlig ved vurdering af keratokonus, ved planlægning af refraktiv kirurgi og ved premium-linseindsættelse. Pentacam giver langt flere oplysninger end traditionel hornhindetopografi.

 

Hvad er Pentacam?

Pentacam er en Scheimpflug-baseret tomograf, hvor et kamera og en spaltelampe roterer omkring øjet og tager 25–50 snitbilleder på ca. 2 sekunder. Ud fra billederne rekonstrueres en fuldstændig 3D-model af hornhinde og forkammer. Ud over hornhindetopografi giver Pentacam også data om bagflade-elevation, hornhindens tykkelse i hele forløbet (pachymetri), forkammerdybde og linseopacitet.

 

Hvornår anvendes Pentacam?

Pentacam bruges især i følgende situationer:

  • Keratokonus-screening — tidlig opdagelse af keratokonus via bagflade-elevation og tyndeste hornhindepunkt.
  • Før refraktiv kirurgi — forundersøgelse til laseroperation udelukker risikopatienter.
  • Linseoperationer — forkammerdybde og toriske IOL-beregninger.
  • Efter refraktiv kirurgi — opfølgning på hornhindens stabilitet, mistanke om ectasi.
  • Glaukom — vurdering af kammervinklens dybde.
  • Linseopacitet — kvantificering af begyndende katarakt.

 

Sådan foregår undersøgelsen

Pentacam-undersøgelsen er hurtig, berøringsfri og fuldstændig smertefri:

  • Patienten sidder — med hagen i en hageskål og panden mod en støtte.
  • Fiksation — på et indbygget lys i midten af apparatet.
  • Scanning — kameraet roterer 360° på ca. 2 sekunder uden at røre øjet.
  • Automatisk kvalitetskontrol — apparatet viser, om målingen er pålidelig.

Apparatets software udregner øjeblikkeligt farvekort over elevation, krumning, tykkelse og densitet.

 

Hvad viser Pentacam-rapporten?

En typisk Pentacam-udskrift indeholder:

  • Sagittal/tangentiel krumningskort — hornhindens optiske styrke i forskellige meridianer.
  • Elevationskort (for- og bagflade) — afvigelse fra idealsfære; bagflade-elevation > 16 μm er advarselstegn.
  • Pachymetri-kort — tykkelse fra centrum til periferi.
  • Belin-Ambrósio Display — sammensat keratokonus-risiko-score.
  • Forkammerdybde og -volumen — vigtigt ved trange vinkler.
  • Linseopacitet-index — tidlig kataraktkvantificering.

 

Keratokonus-detektion

Pentacam er guldstandard ved tidlig keratokonus-diagnostik. Kombinationen af tynd hornhinde centralt, hævet bagflade-elevation og asymmetrisk krumning afslører sygdommen, ofte før subjektive symptomer opstår. Dette er afgørende før LASIK og SMILE, hvor uopdaget keratokonus kan medføre postoperativ ectasi. Se også crosslinking.

 

Pentacam vs. klassisk topografi

Forskellene er væsentlige:

  • Klassisk topografi (Placido-baseret) — måler kun hornhindens forflade.
  • Pentacam — måler både for- og bagflade samt hele tykkelsesprofilen.
  • Bagfladeinformation — er afgørende for tidlig keratokonus og ectasi-risiko.
  • Tørre øjne — Placido kræver glat tårefilm; Scheimpflug er mindre følsom.

 

Begrænsninger

Pentacam kræver god fiksation og klar hornhinde. Ved udtalte hornhindear, store uregelmæssigheder eller hvis patienten ikke kan holde øjet stille, kan kvaliteten reduceres. Undersøgelsen erstatter ikke OCT af nethinden — de to metoder komplementerer hinanden.

 

Sammenfatning

Pentacam er blevet en central del af forreste segment-diagnostikken. Den giver øjenlægen præcis 3D-information om hornhinde, forkammer og linse på få sekunder uden berøring af øjet. Undersøgelsen er uundværlig ved keratokonus, refraktiv kirurgi og avanceret linseimplantation.