Seks ekstraokulære muskler kontrollerer hvert øjes bevægelser og sørger for, at begge øjne retter sig mod det samme punkt i rummet. Denne koordination er grundlaget for binokulart syn og dybdesyn. Forstyrrelser i muskelbalancen kan medføre skelen og dobbeltsyn.

 

Hvad er øjenmusklerne?

Hvert øje har seks ekstraokulære muskler, der er fxstet til øjebolden og springer ud fra Zinns ring i bunden af øjehulen. De seks muskler er:

  • Musculus rectus medialis — bevæger øjet indad (adduktion).
  • Musculus rectus lateralis — bevæger øjet udad (abduktion).
  • Musculus rectus superior — bevæger øjet opad og indrøller det.
  • Musculus rectus inferior — bevæger øjet nedad og udrøller det.
  • Musculus obliquus superior — indrøller og senkker øjet; styres af nervus trochlearis (IV).
  • Musculus obliquus inferior — udrøller og løfter øjet.

Rectus-musklerne og musculus obliquus inferior styres af nervus oculomotorius (III). Musculus rectus lateralis styres af nervus abducens (VI).

 

Hvordan fungerer det?

Hjernen koordinerer de tolv øjenmuskler (seks pr. øje) pæcist via hjernestammens nucleus og fascikel systemer. Når øjnene bevæger sig i samme retning, kaldes det et version (fx både øjne til højre). Når de bevæger sig mod hinanden – som ved læsning – kaldes det vergence (konvergens). Sakkader er hurtige springstbevægelser, mens pursuitbevægelser er glæde, langsomme følgerbevægelser.

 

Betydning for synet

En perfekt koordination af øjenmusklerne er afgørende for binokulart syn, dybdesyn og skarpt fokus. Bruddet i samspillet – ved fx læsning eller fint præcision sarbejde – giver hurtig øjentræthed. Under bevids tøst øjenbevægelse flyttes fokuspunktet øjeblikkeligt til nye områder af nethinden.

 

Hvad kan gå galt?

Skader eller sygdomme i øjenmusklerne eller de tilhørende nerver giver karakteristiske forstyrrelser:

  • Skelen (strabismus) — fejlstilling af øjenakserne; se strabismus.
  • Dobbeltsyn (diplopi) — ved ubalance i muskelkræfterne ses dobbeltsyn; se diplopi.
  • Okularparesis — lammelse af en eller flere øjenmuskler ved skade på nervus III, IV eller VI, fx ved diabetes, aneurisme eller traumer.
  • Graves' orbitopati — betændelse og fibrose i øjenmusklerne, der begrænser bevægelighed; se Graves' orbitopati.
  • Okulær myasthenia gravis — autoimmun sygdom, der medfører variabel muskellsæt og dobbeltsyn; se okulær myasthenia gravis.

 

Sådan undersøges det

Øjenlægen vurderer øjenmuskelbalancen ved Hirschberg-test, cover test og undersøgelse for skelen. Bevægelsesudslagets hæmning afdækkes ved ni-blikpunktstest. Spaltelampeundersøgelse og neurologisk vurdering kan supplere diagnosen ved mistanke om nerveskade.