Sklerale kontaktlinser er store stive gaspermeable linser med en diameter på 14–22 mm, der hviler på skleraen og hvælver sig over hornhinden. Under linsen dannes et tårereservoir, der både beskytter hornhinden og giver et glat optisk interface.
Hvad er en skleral kontaktlinse?
Sklerale linser adskiller sig fra konventionelle hårde RGP-linser ved at berøre skleraen, ikke hornhinden. Tårereservoiret fjerner uregelmæssigheder på hornhinden optisk og giver stabilt syn ved ellers svært korrigerbare brydningsfejl.
Indikationer
Sklerale linser anvendes til patienter, hvor brille eller almindelig kontaktlinse ikke giver tilstrækkeligt syn eller komfort.
- Fremskreden keratokonus — ofte 1.-valg ved svær uregelmæssighed.
- Post-keratoplastik — korrigerer suturinduceret astigmatisme.
- Postoperativ hornhindeektasi — efter LASIK eller PRK.
- Svær tør-øjne-sygdom — tårereservoiret beskytter hornhinden.
- Stevens-Johnson-syndrom og okulær pemfigoid — skærmer hornhinden mod forhærdede øjenlåg.
Tilpasning og pasform
Tilpasning foregår hos specialuddannet optiker eller øjenlæge. Linsen designes ud fra hornhindetopografi og scleraprofil. Pasformen vurderes med OCT eller spaltelampe for at sikre korrekt clearance og kantbæring.
Risikofaktorer og bivirkninger
Sklerale linser er generelt sikre, men kræver god hygiejne og teknik.
- Hypoxisk stress — stort tårereservoir kan reducere iltforsyning til hornhinden.
- Midterlinsefogging — tårereservoiret kan blive uigennemsigtigt.
- Konjunktival kompression — kan give røde øjne og kar-impingement.
- Mikrobiel keratitis — sjælden, men alvorlig; se keratitis.
Håndtering
Linsen fyldes med saltvand og placeres med plunger. Den tåles typisk 8–14 timer dagligt og kræver regelmæssig opfølgning hvert halve år.
Prognose
Sklerale linser giver ofte markant synsforbedring hos patienter, der ellers ikke har fået gavn af briller eller standardlinser. De fleste bruger linserne i mange år, og de udskyder eller undgår behov for hornhindetransplantation.
