Laserbehandling kan være en vigtig del af behandlingen, når diabetes har påvirket nethinden. For mange lyder “laser i øjet” voldsomt, men i praksis bruges det målrettet for at beskytte synet og bremse skaderne. Det er ikke alle med diabetisk retinopati, der skal have laser, og timingen afhænger af, hvad der præcist sker i nethinden.
Når diabetes påvirker nethinden
Diabetisk retinopati opstår, når de små blodkar i nethinden bliver skadet af længerevarende forhøjet blodsukker. I begyndelsen mærker man ofte ingenting. Synet kan være helt normalt, selv om der allerede er forandringer i øjet. Derfor er de regelmæssige kontroller så vigtige.
Efterhånden kan der komme blødninger, væskeansamling eller iltmangel i nethinden. Nogle får sløret syn, andre oplever, at synet svinger. Hvis den centrale del af nethinden bliver påvirket, kan det gå ud over læsesyn og detaljer. Det er noget andet end for eksempel alderssyn (presbyopi), hvor problemer med at læse tæt på skyldes en naturlig aldersforandring i øjets linse og ikke sygdom i nethinden.
Hvornår vælger man laserbehandling?
Laser bruges især i to situationer.
Den ene er, når nethinden mangler ilt og derfor danner nye, skrøbelige blodkar. Det kaldes proliferativ diabetisk retinopati. De nye kar bløder lettere og kan i værste fald føre til arvævsdannelse og træk på nethinden. Her kan laserbehandling mindske belastningen på nethinden og få de unormale blodkar til at gå tilbage.
Den anden situation er, når der er hævelse i den centrale del af nethinden, også kaldet makula. I dag behandles denne type forandring ofte med indsprøjtninger i øjet, men laser kan stadig være relevant i nogle tilfælde, især hvis væsken sidder mere afgrænset eller som supplement til anden behandling.
Laser bliver altså ikke brugt “bare fordi der er diabetesforandringer”. Den bruges, når øjenlægen vurderer, at der er en reel risiko for synet, eller når bestemte forandringer har en type, som laser egner sig godt til.
Hvad gør laseren egentlig?
Laser fjerner ikke diabetesforandringerne fuldstændigt og giver ikke nødvendigvis bedre syn her og nu. Formålet er ofte at bevare det syn, man har, og at mindske risikoen for, at tilstanden udvikler sig.
Ved proliferativ diabetisk retinopati gives der typisk mange små laserpletter i de ydre dele af nethinden. Det kan lyde mærkeligt, at man behandler raske områder, men tanken er at sænke nethindens behov for ilt. Når belastningen falder, bliver signalet om at danne nye, unormale blodkar mindre.
Ved mere lokal behandling rettes laseren mod små områder med lækage. Det kan hjælpe med at stabilisere nethinden, men valget afhænger af, hvor forandringerne sidder.
Hvordan foregår behandlingen?
Laserbehandling foregår som regel ambulant. Øjet bliver dryppet, så pupillen udvides, og man får ofte bedøvende dråber. Under behandlingen sidder man ved et apparat, lidt som ved en almindelig øjenundersøgelse.
Nogle oplever behandlingen som ubehagelig, især hvis der skal gives mange laserpletter. Andre synes mest, det er skarpt lys og lidt stik eller varmefornemmelse. Synet kan være sløret bagefter samme dag, og man kan være blændet i nogle timer.
Det er almindeligt, at der skal mere end én behandling til. Effekten vurderes ved kontroller, hvor øjenlægen ser på nethinden og følger, om de unormale blodkar eller hævelsen falder til ro.
Hvad kan man forvente bagefter?
Målet med laser er ofte at stabilisere sygdommen. Nogle bliver skuffede, hvis synet ikke straks føles bedre, men behandlingen gives tit for at forebygge alvorligere synstab senere.
Der kan være bivirkninger. Nogle mærker nedsat mørkesyn eller lidt smallere synsfelt efter mere omfattende laserbehandling. Det skyldes, at behandlingen påvirker dele af nethinden for at beskytte den samlede synsfunktion. Derfor vælger øjenlægen ikke laser lettere end nødvendigt.
Hvis der pludselig kommer mange nye sorte prikker, lysglimt eller en skygge i synsfeltet, bør man vurderes hurtigt. Det kan skyldes blødning eller i sjældnere tilfælde træk på nethinden, som i værste fald kan udvikle sig til nethindeløsning. Det er en anden tilstand end diabetisk retinopati, men den er relevant at kende, fordi symptomerne kræver hurtig vurdering.
Det kan også være rart at vide, at sløret syn ikke altid skyldes diabetesforandringer i nethinden. Hos børn kan synsudvikling for eksempel påvirkes af amblyopi (dovent øje), som har en helt anden årsag og behandling. Hos ældre kan sygdomme i den centrale nethinde som aldersrelateret makuladegeneration (AMD) også give læsebesvær og skævt eller sløret syn. Derfor er det vigtigt, at symptomer vurderes ud fra den konkrete situation og ikke kun ud fra, at man har diabetes.
Hvornår er laser ikke førstevalg?
Laser er ikke altid den bedste eller eneste behandling. Ved diabetisk maculaødem bruges der ofte medicin i form af indsprøjtninger i øjet, fordi det i mange tilfælde virker bedre på hævelsen i den centrale nethinde. Nogle gange kombinerer man behandlingerne, og andre gange vælger man blot at følge udviklingen tæt, hvis forandringerne er milde.
Behandlingen afhænger derfor både af, hvor i nethinden forandringerne sidder, hvor udtalte de er, og hvordan synet er påvirket. To personer med “diabetes i øjnene” kan sagtens få helt forskellig plan.
Laserbehandling af diabetisk retinopati bruges altså, når øjenlægen vil bremse en udvikling, der kan true synet. For mange er det en måde at beskytte synet på, før skaden bliver større. Jo tidligere forandringerne opdages ved kontrol, desto bedre er mulighederne for at vælge den behandling, der passer bedst.
