Makulær telangiektasi – er det farligt?

Makulær telangiektasi er en øjensygdom, som de færreste har hørt om, før de selv får den nævnt hos øjenlægen. Navnet lyder dramatisk, men for mange udvikler tilstanden sig langsomt. Den er som regel ikke farlig i den forstand, at man pludselig bliver blind, men den kan påvirke det skarpe syn i midten af synsfeltet og derfor gøre læsning, ansigtsgenkendelse og små detaljer mere besværlige.

Hvad er makulær telangiektasi?

Makulær telangiektasi, ofte forkortet MacTel, er en sygdom i den centrale del af nethinden, makula. Det er det område, vi bruger til at se skarpt lige frem. Ved MacTel sker der forandringer i de små blodkar og i vævet omkring dem, og det kan over tid påvirke synet.

Det er ikke det samme som almindeligt alderssyn (presbyopi), hvor man typisk begynder at holde teksten længere væk og får brug for læsebriller. Ved alderssyn sidder problemet i øjets linse og evnen til at stille skarpt på nært hold. Ved makulær telangiektasi sidder problemet i nethinden, og symptomerne handler derfor mere om forvrængning, sløret centralsyn eller små “huller” i det, man ser.

Er det farligt?

For de fleste er makulær telangiektasi ikke en akut farlig tilstand. Den giver typisk ikke smerter, og den fører ikke til en pludselig total synsnedsættelse. Men den er heller ikke noget, man bare skal ignorere, hvis man oplever ændringer i synet.

Det, der gør sygdommen vigtig at tage alvorligt, er, at den kan forringe centralsynet gradvist. Nogle mærker kun milde forandringer i lang tid, mens andre får tydeligere problemer med at læse, se ansigter eller bedømme kontraster. Synet ude i siderne er ofte bevaret, så man bliver ikke blind på samme måde, som mange frygter, når de hører ordet nethindesygdom.

Hvis synet ændrer sig hurtigt, eller hvis der pludselig kommer markant sløring, skævhed i linjer eller en mørk plet centralt, bør det vurderes af en øjenlæge. Hurtige synsforandringer kan også ses ved andre nethindetilstande, og nogle af dem kræver hurtig handling. Det gælder for eksempel nethindeløsning, som typisk giver andre symptomer som lysglimt, mange nye flydere eller en skygge i synsfeltet, men som er vigtig at kende forskel fra.

Hvordan mærkes det i hverdagen?

Makulær telangiektasi opdages ofte, fordi noget “ikke helt passer” i synet. Det kan være, at bogstaver hopper lidt, at lige linjer ser bølgede ud, eller at man har svært ved at fokusere på ansigter, selv om brillestyrken virker rigtig nok. Nogle oplever også, at synet bliver mere usikkert i dæmpet belysning.

Det kan let forveksles med mere almindelige synsproblemer. Mange tænker først på nye briller eller aldersforandringer i synet. Derfor kan det være frustrerende, hvis man får nye glas uden rigtig at opleve, at problemet forsvinder. Netop den forskel er vigtig: Når synsforandringen skyldes nethinden, hjælper briller ofte kun begrænset.

Det er også anderledes end amblyopi (dovent øje), som er en udviklingsforstyrrelse i synet fra barndommen. Ved amblyopi har synet været nedsat tidligt i livet, mens makulær telangiektasi typisk viser sig senere og opleves som en ny ændring i et øje, man tidligere har set godt med.

Hvordan stilles diagnosen?

Øjenlægen stiller ikke diagnosen ud fra symptomer alene. Der skal som regel tages billeder og scanninger af nethinden, især OCT-scanning, som kan vise forandringer i makula meget præcist. Nogle gange suppleres der med andre undersøgelser af blodkarrene i nethinden.

Det er vigtigt, fordi makulær telangiektasi kan ligne andre sygdomme i den gule plet. En af dem er aldersrelateret makuladegeneration (AMD), som også kan give sløret eller forvrænget centralsyn. For dig som patient er forskellen især vigtig, fordi forløb, behandling og kontrol kan være forskellige.

Kan det behandles?

Behandlingsmulighederne afhænger af, hvilken type forandringer der er tale om, og hvor aktiv sygdommen er. Mange følges først og fremmest med kontroller, fordi udviklingen ofte er langsom. I nogle tilfælde opstår der nye blodkar eller andre forandringer, som kan behandles med indsprøjtninger i øjet, lidt på samme måde som ved visse andre sygdomme i makula.

Selv når der ikke er en behandling, der kan “fjerne” sygdommen, er det stadig værdifuldt at få diagnosen. Dels fordi man kan følge udviklingen, dels fordi man kan få hjælp til at bruge synet bedst muligt i hverdagen. Bedre lys, større skrift, læsehjælpemidler og justering af skærm og kontrast kan gøre en reel forskel.

Hvornår bør man reagere?

Hvis du oplever nye forvrængninger, sløret centralsyn eller en plet midt i synet, er det en god idé at bestille tid hos optiker eller øjenlæge. Det gælder især, hvis symptomerne ikke passer med almindeligt behov for læsebriller eller ændrer sig over uger og måneder.

Hvis synet derimod ændrer sig pludseligt over timer eller få dage, bør du reagere hurtigere. Det skyldes ikke, at makulær telangiektasi typisk er akut, men at andre øjensygdomme kan give hurtige synsforandringer og kræve hurtig vurdering.

Makulær telangiektasi er altså sjældent farlig på den akutte måde, men den er vigtig at få afklaret. Jo bedre man forstår, hvad der ligger bag synsændringen, jo lettere er det at få den rigtige opfølgning og de løsninger, der hjælper i hverdagen.