Meibomsk kirtel dysfunktion er den hyppigste årsag til tørre øjne og en tilstand, der ses dagligt i øjenlægepraksis. De meibomske kirtler producerer den fedtholdige del af tårefilmen, og når denne produktion er forstyrret, fordamper tårerne for hurtigt fra øjets overflade. Det fører til irritation, rødme og en fornemmelse af tørhed, selv om øjet måske producerer rigeligt med vandige tårer.

 

Hvad er meibomsk kirtel dysfunktion?

De meibomske kirtler er små fedtproducerende kirtler, der ligger i rækker langs det øvre og nedre øjenlåg. De udskiller et olieagtigt sekret, meibum, som danner det yderste lag af tårefilmen. Dette fedtlag er afgørende for at forhindre, at tårerne fordamper for hurtigt fra hornhindens og konjunktivas overflade.

Ved meibomsk kirtel dysfunktion er kirtelgangens åbning tilstoppet, sekretets sammensætning ændret, eller kirtlernes funktion nedsat. Resultatet er et utilstrækkeligt eller unormalt fedtlag på tårefilmen, som medfører øget fordampning. Denne form for tørre øjne kaldes evaporativ tørre øjne og er langt den hyppigste type. Tilstanden kan forekomme isoleret eller sammen med blefaritis, og de to tilstande overlapper i høj grad.

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden udvikler sig typisk gradvist over måneder til år. I begyndelsen mærker mange blot let irritation, en fornemmelse af tørhed om aftenen eller periodisk sløret syn, der bedres ved blink. Efterhånden som flere kirtler mister deres funktion, bliver symptomerne mere konstante og udtalte. De tilstoppede kirtler kan gradvist atrofiere, så de mister evnen til at producere meibum permanent.

Uden behandling kan den kroniske forstyrrelse af tårefilmen føre til tilbagevendende irritation af hornhinden, overfladisk punktat keratopati og i sværere tilfælde øget risiko for infektioner. Langvarig meibomsk kirtel dysfunktion kan også give generende symptomer som brændende fornemmelse, fremmedlegemefornemmelse og røde øjne.

 

Forekomst

Meibomsk kirtel dysfunktion er ekstremt hyppig og anslås at forekomme hos op til halvdelen af alle voksne i varierende grad. Forekomsten stiger med alderen og er højere i visse befolkningsgrupper. Tilstanden ses ofte i forbindelse med blefaritis og okulær rosacea. Mange patienter med symptomer på tørre øjne har meibomsk kirtel dysfunktion som den primære eller medvirkende årsag.

 

Risikofaktorer

  • Alder er den stærkeste risikofaktor, da kirtlernes funktion naturligt aftager med årene.
  • Hormonelle forandringer især fald i androgenniveauer, påvirker kirtlernes sekretion. Derfor ses tilstanden hyppigere hos kvinder efter overgangsalderen.
  • Blefaritis og okulær rosacea er tæt forbundne med meibomsk kirtel dysfunktion.
  • Kontaktlinsebrug over længere tid kan påvirke kirtlernes funktion.
  • Skærmarbejde reducerer blinkhyppigheden, hvilket forværrer symptomerne.
  • Visse lægemidler som isotretinoin, antihistaminer og antidepressiva kan påvirke kirtlernes funktion.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved en spaltelampeundersøgelse, hvor øjenlægen vurderer øjenlågskanten, kirtelåbningerne og tårefilmens kvalitet. Ved let tryk på øjenlåget kan man vurdere sekretets konsistens: normalt meibum er klart og flydende, mens det ved dysfunktion ofte er grødet, tyktflydende eller helt fraværende. Man kan også se tilstoppede kirtelåbninger, ændret øjenlågskant og tegn på kirteltab.

Tårefilmens stabilitet kan måles med fluorescein-farvning og vurdering af tårefilmens opbrudstid. En kort opbrudstid tyder på, at fedtlaget er utilstrækkeligt. Meibografi, en billedundersøgelse af kirtlernes struktur, kan vise omfanget af kirteltab og hjælpe med at vurdere prognosen.

 

Behandling

  • Øjenlågshygiejne med daglig varmebehandling og massage af øjenlågene er grundstenen i behandlingen. Varmen blødgør det tilstoppede sekret, så kirtlerne kan tømmes bedre.
  • Kunstige tårer med lipidindhold kan supplere det manglende fedtlag og lindre symptomerne.
  • Antibiotika i lav dosis, typisk doxycyclin eller azithromycin, kan forbedre kirtlernes sekretion og dæmpe inflammation ved kronisk meibomsk kirtel dysfunktion.
  • Antiinflammatoriske øjendråber som ciclosporin kan bruges ved moderat til svær sygdom for at dæmpe den kroniske overfladeinflammation.
  • Termisk pulsationsbehandling (fx LipiFlow) er en nyere behandlingsform, der varmer og udtrækker kirtlerne mekanisk og kan give langvarig lindring.

 

Prognose

Meibomsk kirtel dysfunktion er en kronisk tilstand, der som regel kræver vedvarende behandling for at holde symptomerne i skak. Med regelmæssig øjenlågshygiejne og tilpasset behandling kan de fleste patienter opnå god symptomkontrol. Tidlig indsats er vigtig, fordi kirtler, der har mistet deres struktur, ikke kan genvindes. Hos patienter, der følger behandlingsanbefalingerne, er prognosen for komfort og øjets overfladesundhed som regel god, selv om tilstanden sjældent forsvinder helt.