Øjenudflåd er sekret, der produceres i eller omkring øjet som reaktion på irritation, infektion, inflammation eller allergi. Sekretets konsistens, farve og mængde giver vigtige ledetråde om årsagen: vandigt sekret tyder typisk på allergi eller virus, mens tykt, gulhvidt eller grønt sekret oftest skyldes bakteriel infektion.
Hvordan opleves øjenudflåd?
Sekret kan samle sig i øjenkrogene, særligt om morgenen, og give sammenklippede øjenlåg. Det kan være ledsaget af rødme, kløe, brændende fornemmelse eller fremmedlegemefølelse. Tykt gult eller grønt udflåd er ofte tegn på bakteriel infektion, mens vandigt sekret med kløe typisk tyder på allergisk reaktion. Rødme og vandigt sekret uden kløe kan være virusbetinget.
Mulige årsager
Sekret fra øjnene kan have mange årsager:
- Bakteriel konjunktivitis — giver tykt, purulent sekret og røde øjne; behandles med antibiotiske øjendråber. Se øjenbetandelse.
- Viral konjunktivitis — vandigt sekret, rødme og eventuelt forstorrrede præaurikkulære lymfknuder; selvlimiterende.
- Allergisk konjunktivitis — vandigt sekret med svær kløe, særligt ved eksponering for pollen. Se forårsallergi og øjnene.
- Blefaritis — øjenlågskantbetændelse giver morgensekret og sejt, skummende sekret langs øjenlågsmarginerne.
- Tare vejsobstruktion — blokeret tarevægaføring kan give ophobet sekret i taresaekken og udflåd fra det indre øjenkrog. Se dakryostenose.
- Torre øjne — paradoksalt kan tørre øjne give sekundært sejt sekret på grund af beværing af sårstoffattig slim.
- Chlamydia konjunktivitis — hos seksuelt aktive voksne kan Chlamydia trachomatis give kronisk sekret og follikulaer konjunktivitis.
Hvårnår skal man søge hjælp?
Søg øjenlæge ved: sekret i nyfødte (gonokokker eller chlamydia kræver akut behandling), purulent sekret med svære smerter, sekret efter hornhindeskade, sekret der ikke bedres inden for 5–7 dage, eller sekret med nedsat syn. Kontaktlinsebrugere med udflåd bør stoppe med at bære linser og kontakte øjenlæge hurtigst muligt.
Undersøgelse og udredning
Spaltelampeundersøgelse afslører sekretets karakter, om der er follikler eller papiller i konjunktiva, og om hornhinden er involveret. Fluorescein-farvning påviser evt. hornhindelæsioner. Sekretdyrkning kan identificere årsagsbakterien ved mistanke om bakteriel infektion.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen afhænger af årsagen: bakteriel konjunktivitis behandles med antibiotiske øjendråber; allergisk reaktion med antihistamin-dråber og evt. mastcellestabilisatorer; blefaritis med hygiejnisk behandling og evt. antibiotika. Viral konjunktivitis er selvlimiterende, men god håndhåndshygiejne er afgørende for at forhindre smittespredning.
Hvad kan man selv gøre?
Rens øjnene forsigtigt med sterilt saltvand eller ren våd kompress for at fjerne sekret. Undgå at røre øjnene med fingre, der ikke er vasket. Skift håndklæder og sengetøj hyppigt ved smitsom øjenbetandelse. Hold op med brug af kontaktlinser og makeup, så længe sekret er til stede, og besøg øjenlægen ved tvivl.
