Preseptal cellulit er en infektion i vævet foran orbitalseptum — altså i øjenlågenes bløddele — uden inddragelse af selve øjenhulen. Tilstanden er almindelig, især hos børn, og skal skelnes fra den langt mere alvorlige orbitale cellulit.
Hvad er preseptal cellulit?
Preseptal cellulit er en bakteriel infektion begrænset til huden, underhuden og musklerne foran orbitalseptum. Septum er en tynd bindevævsmembran, som fungerer som anatomisk barriere mellem øjenlågets overfladiske strukturer og orbita. Så længe infektionen holdes anterior for septum, giver den ikke øjenbevægelsesindskrænkning, proptose eller synspåvirkning — hvilket er det kliniske hovedskel mod orbital cellulit.
Sygdomsudvikling
Infektionen opstår typisk ved direkte indgang gennem huden. Hyppige forløbere er et mindre traume, insektstik, bygkorn, dakryocystitis eller impetigo omkring øjet. Bakterierne spreder sig i de løse bløddele og giver hævelse, rødme og smerte. Hos mindre børn kan en bihulebetændelse, især sinusitis ethmoidalis, brede sig ad blodbanen og give preseptal cellulit uden ydre indgang. Progression til orbital cellulit er mulig, især hvis behandlingen udsættes eller er utilstrækkelig.
Forekomst
Preseptal cellulit er langt hyppigere end orbital cellulit og udgør omkring 85 % af alle øjenlågsinfektioner. Den ses i alle aldre, men rammer særligt børn under 5 år, hvor immunforsvaret er umodent og øvre luftvejsinfektioner hyppige. Hos voksne er traumer og insektstik de typiske udløsere.
Risikofaktorer
Flere faktorer disponerer til preseptal cellulit.
- Bid og stiksår — insektstik, hundebid og mindre traumer omkring øjet.
- Overfladeinfektioner — bygkorn, chalazion eller impetigo.
- Sinusitis — særligt ethmoidalis hos små børn.
- Dakryocystitis — betændelse i tåresækken kan sprede sig til øjenlåget.
- Immunsuppression — diabetes, steroidbehandling eller systemisk sygdom.
- Nedsat hudbarriere — atopisk eksem eller rosacea omkring øjet.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved vurdering af et rødt, hævet og ømt øjenlåg. Det er afgørende at udelukke orbital involvering. Ved ren preseptal cellulit er øjenbevægelserne frie og smertefri, der er ingen proptose, synsstyrken er normal, og der er ingen tegn på optikusnervelidelse. Ved tvivl eller systempåvirkning foretages CT-scanning af orbita og bihuler for at udelukke subperiostal abscess eller orbital cellulit. Podning af hud og eventuelle sår kan påvise Staphylococcus aureus eller Streptococcus-arter.
Behandling
Behandlingen afhænger af sværhedsgrad og alder.
- Peroral antibiotika — dicloxacillin eller amoxicillin-klavulansyre ved let til moderat forløb hos voksne og større børn.
- Intravenøs antibiotika — cefuroxim eller tilsvarende bredspektret behandling ved udtalt hævelse, systempåvirkning eller børn under 1 år.
- Behandling af udgangspunkt — incision af byld, drænage af dakryocystitis eller behandling af sinusitis.
- Varme omslag — lindrer symptomer og fremmer heling.
- Kontrol — daglig klinisk vurdering de første 2–3 dage for at fange progression til orbital cellulit.
Prognose
Prognosen er generelt god. De fleste patienter responderer på antibiotika inden for 48 timer, og fuld heling ses typisk efter 7–10 dages behandling. Det vigtigste er at genkende tilstanden tidligt og skelne den fra orbital cellulit, der kræver akut indlæggelse og ofte kirurgi. Hos små børn er lavere tærskel for indlæggelse og billeddiagnostik standard praksis, fordi klinisk vurdering af øjenbevægelser og synsfunktion er vanskelig i denne aldersgruppe.
