Pupillen er den sorte åbning i midten af iris, hvorigennem lyset passerer ind i øjet. Pupillen regulerer, hvor meget lys der kommer ind, påvirker dybdeskarphed og er et vigtigt diagnostisk vindue til nervesystemet.

 

Hvad er pupillen?

Pupillen er en variabel blænde i iris, reguleret af to modspillende muskler: musculus sphincter pupillae (sammentrækker pupillen, parasympatisk innerveret) og musculus dilatator pupillae (udvider pupillen, sympatisk innerveret). Normal pupilstørrelse ligger på 2–4 mm i lys og 4–8 mm i mørke, afhængig af alder og lysniveau.

 

Hvordan fungerer det?

Pupilstørrelsen styres af en refleks med afferente og efferente baner. Lys registreres af fotoreceptorer og melanopsin-holdige ipRGC-celler, der sender signal til pretektum og Edinger-Westphal-kernen. Det parasympatiske efferente signal går via n. oculomotorius til sphincter pupillae og sammentrækker pupillen. Ved akkommodation til nærsyn sker en synkron pupilsammentrækning ("nærrefleksen"). I mørke eller ved emotionel aktivering udvides pupillen via sympatiske baner.

 

Betydning for synet

Pupilens størrelse har afgørende betydning for synskvaliteten:

  • Regulerer lysmængden til nethinden og beskytter mod overstimulation.
  • Øger dybdeskarphed ved små pupiller.
  • Reducerer optiske aberrationer ved små pupiller.
  • Øger lysfølsomhed i mørke ved store pupiller — på bekostning af aberrationer.
  • Koordinerer med akkommodation og konvergens for nærsyn.

 

Hvad kan gå galt?

Pupildysfunktion ses ved flere tilstande:

  • Oculomotoriusparese — udvidet pupil uden lysreaktion.
  • Horner syndrom — lille pupil med ptøse, sympatisk afbrydelse.
  • Adies pupil — tonisk udvidet pupil med langsom reaktion.
  • Relativ afferent pupildefekt (RAPD) — indikator for asymmetri af synsnerve eller retina.
  • Medikamentel påvirkning — mange øjendråber og systemiske lægemidler ændrer pupilstørrelsen.
  • Aniridia og traumatisk mydriasis.

 

Sådan undersøges det

Pupilreaktionen vurderes i både lys og mørke. Direkte og konsensuel lysrefleks, swinging flashlight-test for RAPD, og nærrefleksen er standardundersøgelser. Pupilometri — automatisk måling af pupilresponse — bruges især før refraktiv kirurgi og ved neurologiske undersøgelser. Farmakologiske tests (f.eks. med kokain, apraclonidin eller pilokarpin) kan bekræfte diagnoser som Horner eller Adies pupil.