En retinal rift er en lille revne i nethinden. Den gør ikke nødvendigvis ondt, men den kan give pludselige synsforandringer, som det er klogt at reagere på hurtigt. For nogle føles det som lysglimt i siden af synet. For andre starter det med nye “fluer” eller sorte prikker, der driver rundt. Symptomerne kan være diskrete, men de bør ikke ignoreres.
Hvad er en retinal rift?
Nethinden er det tynde lag bagerst i øjet, som opfanger lys og sender signaler videre til hjernen. En retinal rift opstår, når der kommer en revne i nethinden, ofte fordi glaslegemet inde i øjet trækker i den.
Det er noget andet end almindelige aldersforandringer i synet. Mange oplever for eksempel, at det bliver sværere at læse tæt på med alderen, hvilket typisk skyldes alderssyn (presbyopi). Det giver ikke lysglimt eller pludselige sorte prikker. På samme måde er aldersrelateret makuladegeneration (AMD) en sygdom i den centrale del af nethinden, som ofte påvirker læsesyn og lige linjer, men ikke typisk viser sig som akutte lysglimt og nye uklarheder i synet.
En retinal rift er altså mere en akut mekanisk påvirkning af nethinden end en langsom ændring i synsstyrken.
Symptomerne kommer ofte pludseligt
Det mest typiske er, at symptomerne opstår ret hurtigt. Mange beskriver lysglimt, især ude i siden af synsfeltet, som små blink eller korte “flash”, især i mørke. Der kan også komme nye flydende uklarheder, ofte kaldet fluer, spindelvæv eller små sorte prikker.
Nogle lægger mærke til, at der pludselig er langt flere af dem end før. Det er netop ændringen, der er vigtig. Mange mennesker har enkelte flydere i synet uden, at det betyder noget alvorligt. Men hvis der kommer en tydelig ny mængde på kort tid, er det noget andet.
Hvis riften udvikler sig videre, kan væske trænge ind under nethinden. Så kan det udvikle sig til nethindeløsning, hvor man kan opleve en skygge, et gardin eller et mørkt felt i synet. Det kræver hurtig vurdering.
Hvordan føles det i praksis?
En retinal rift gør som regel ikke ondt. Det kan være forvirrende, fordi mange forbinder alvorlige øjenproblemer med smerter. Her er det synsforandringen, der er signalet.
Det kan for eksempel mærkes som:
Man ser pludselige lysglimt, især når øjet bevæger sig.
Der kommer nye sorte prikker eller tråde, som flytter sig med blikket.
Synet kan føles uroligt eller uklart på en ny måde.
I nogle tilfælde kommer der en mørk skygge fra siden eller oppefra/nedefra i synsfeltet.
Det er ikke det samme som et dovent øje eller gamle synsvaner, som man kender fra amblyopi (dovent øje). Amblyopi er en udviklingsbetinget nedsættelse af synet, som typisk har været der længe, mens en retinal rift giver nye og akutte symptomer.
Hvornår bør man søge hjælp?
Hvis du pludselig får lysglimt, mange nye flydere eller en skygge i synet, bør du kontakte læge eller øjenlæge samme dag. Det gælder især, hvis symptomerne er kommet inden for timer eller få dage.
En skygge eller fornemmelsen af et gardin i synet bør vurderes hurtigt, fordi det kan være tegn på, at nethinden er ved at løsne sig. Jo tidligere det opdages, desto bedre er mulighederne for behandling.
Der findes også andre øjensygdomme, som kan give rødt øje, lysfølsomhed og sløret syn, for eksempel anterior uveitis. Men ved retinal rift er det typisk ikke rødme og smerte, der fylder. Det er de pludselige forandringer i synsindtryk, der skiller sig ud.
Hvad sker der, hvis det bliver opdaget?
Hvis en retinal rift opdages i tide, kan den ofte behandles, før den udvikler sig til nethindeløsning. Behandlingen har til formål at lukke området omkring riften, så nethinden bliver siddende fast.
For dig som patient handler det først og fremmest om at reagere på nye symptomer. Ikke alle lysglimt eller flydere skyldes en rift, men det er netop noget, der skal vurderes, når det er nyt og pludseligt.
Kort fortalt
En retinal rift viser sig ofte som pludselige lysglimt, nye flydere eller en skygge i synet. Den gør som regel ikke ondt, og derfor er det let at undervurdere symptomerne. Hvis forandringerne kommer hurtigt, er det en god idé at få øjet vurderet hurtigt, så man kan opdage problemet tidligt og mindske risikoen for, at det udvikler sig videre.
