Svampe-keratitis er en sjælden, men potentielt synstruende infektion i hornhinden forårsaget af filamentøse svampe eller gær. Infektionen udvikler sig langsommere end bakteriel keratitis og kan i starten ligne en godartet overfladeirritation — hvilket ofte forsinker den rette behandling.

 

Hvad er svampe-keratitis?

Svampe-keratitis, ofte omtalt som fungal keratitis på dansk klinisk sprogbrug, er en infektion, hvor svampe invaderer hornhindens epitel og stroma. To hovedgrupper ses. De filamentøse svampe (fx Fusarium- og Aspergillus-arter) giver typisk et tørt, fjerlignende infiltrat med satellitlæsioner, mens gærsvampe (fx Candida albicans) oftere ses hos patienter med kronisk overfladesygdom og giver et mere velafgrænset, suppurativt infiltrat.

 

Sygdomsudvikling

Svampe når hornhindens stroma gennem en defekt i epitelet, oftest efter traume med organisk materiale som en kvist, et blad eller jord. Svampens hyfer vokser vertikalt ned gennem stromaet og kan passere Descemets membran ind i forkammeret, hvor de giver anledning til alvorlig endoftalmitis. I modsætning til bakterielle infektioner udløser svampe ofte en forsinket inflammatorisk reaktion, og infiltratet kan være dybt placeret, mens overfladen fremstår relativt rolig.

 

Forekomst

Svampe-keratitis er meget sjælden i Danmark og udgør mindre end 2 % af infektiøs keratitis. Tilstanden ses hyppigere i subtropiske og tropiske klimaer, hvor den kan udgøre op til halvdelen af alle hornhindeinfektioner. I dansk praksis er det mest typiske scenarie en patient, der har været på rejse, eller en landmand eller gartner, der har pådraget sig et agrarisk traume. Kontaktlinsebærere udgør en anden risikogruppe, ofte med Fusarium som agens.

 

Risikofaktorer

Flere faktorer øger risikoen for svampeinfektion i hornhinden.

  • Agrarisk traume — indstik af kvist, halm, jord eller andet organisk materiale.
  • Ophold i varmt og fugtigt klima — øger eksponeringen for Fusarium og Aspergillus.
  • Kontaktlinsebrug — især ved kontaminering af linseetuier eller linsevæske.
  • Kronisk overfladesygdom — fx neurotrofisk keratitis eller alvorlige tørre øjne.
  • Langvarig topikal steroidbehandling — undertrykker forsvaret mod svampe.
  • Immunsuppression — systemisk sygdom eller medicin.

 

Diagnostik

Ved spaltelampeundersøgelse ses ofte et infiltrat med fjerlignende rande, satellitlæsioner og endotelplaques. Mikrobiologisk prøve er afgørende. Skrab af hornhinden sendes til KOH-præparat, gramfarvning, Giemsa-farvning og dyrkning på svampemedium. PCR-undersøgelse anvendes i stigende grad, da dyrkningen kan tage uger. Konfokalmikroskopi kan i udvalgte tilfælde direkte påvise hyfer i hornhinden og fremskynde diagnosen. Anterior segment OCT kan vurdere dybden og involvering af Descemets membran.

 

Behandling

Behandlingen er langvarig og kræver som regel indlæggelse eller tæt ambulant kontrol.

  • Topikal natamycin 5 % — førstevalg ved filamentøse svampe som Fusarium.
  • Topikal voriconazol 1 % — effektiv mod både filamentøse svampe og gær; ofte bruges den i kombination.
  • Topikal amphotericin B — foretrækkes ved Candida-infektion.
  • Systemisk antimykotikum — voriconazol peroralt eller intravenøst ved dyb infektion eller mistanke om skleral eller intraokulær spredning.
  • Intrastromale injektioner — voriconazol injiceres direkte i infiltratet ved dårlig respons.
  • Kirurgi — ved truende perforation eller manglende medicinsk respons udføres terapeutisk hornhindetransplantation.

 

Prognose

Prognosen er dårligere end ved bakteriel keratitis på grund af forsinket diagnose, langsom respons på behandling og risiko for dyb invasion. Synet er ofte varigt nedsat, og en betydelig del af patienterne ender med behov for hornhindetransplantation. Tidlig henvisning til specialafdeling og hurtig mikrobiologisk afklaring er afgørende for udfaldet. Forebyggelse gennem brug af beskyttelsesbriller ved havearbejde og streng kontaktlinsehygiejne er de vigtigste tiltag.