Neurotrofisk keratitis er en sjælden, men alvorlig øjensygdom, hvor hornhindens overflade (cornea) tager skade, fordi den mangler normal nerveforsyning. Når hornhinden mister følsomheden, forringes dens evne til at hele og forsvare sig mod skader. Det kan føre til sår, udtørring og i værste fald nedbrydning af hornhinden med risiko for synstab. Tilstanden kræver tidlig diagnose og omhyggelig behandling for at beskytte øjet og bevare synet.
Sygdomsudvikling
Hornhinden er normalt rigt forsynet med nerver, som både beskytter overfladen og stimulerer heling, hvis den beskadiges. Ved neurotrofisk keratitis bliver denne nerveforsyning delvist eller helt ødelagt, så hornhinden bliver følelsesløs og sårbar.
Uden normal nerveaktivitet kan hornhinden ikke reagere på irritation, tørhed eller mindre skader. Det fører til dårlig sårheling, overfladeskader og i sværere tilfælde dybe sår eller hul på hornhinden (perforation). Sygdommen inddeles i tre stadier:
- Let overfladetørhed
- Vedvarende sår
- Nedbrydning af hornhinden (ulceration og smeltning)
Forekomst
Neurotrofisk keratitis er en sjælden tilstand. Den forekommer hyppigere hos personer med tidligere øjensygdomme eller neurologiske lidelser, som har beskadiget trigeminusnerven – den nerve, der forsyner hornhinden.
Tilstanden kan ses i alle aldersgrupper, men forekommer oftere hos ældre og hos patienter, der har fået gentagen behandling eller operation i øjet.
Risikofaktorer
Neurotrofisk keratitis kan skyldes flere forskellige årsager, som alle har det til fælles, at de påvirker nerveforsyningen til hornhinden:
- Herpes simplex eller herpes zoster (helvedesild) i øjet
- Diabetes – især ved langvarigt højt blodsukker
- Langvarig kontaktlinsebrug
- Kirurgi eller laserbehandling på hornhinden (f.eks. LASIK)
- Skader eller tumorer i ansigtets følenerver (trigeminusnerven)
- Medfødte nervelidelser (sjældent)
- Kemiske skader på øjet
Jo mere udbredt nervebeskadigelsen er, desto større er risikoen for at udvikle hornhindesår og nedsat syn.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og baseres på både patientens symptomer og kliniske fund. En vigtig ledetråd er, at patienten har få eller ingen smerter, selv ved udtalte hornhindeforandringer – fordi hornhinden er følelsesløs.
Undersøgelser kan omfatte:
- Synstest – vurderer om synet er påvirket
- Undersøgelse med spaltelampe – afslører tørhed, sår eller nedsat heling
- Fluorescein-farvning – viser beskadiget hornhinde
- Følsomhedstest af hornhinden – gøres med vatpind eller specialinstrument
- Evt. OCT – til vurdering af hornhindens tykkelse og sårdybde
- Evt. scanning eller neurologisk vurdering, hvis der er mistanke om bagvedliggende nervesygdom
Det er vigtigt at finde årsagen for at kunne behandle korrekt og forhindre forværring.
Behandling
Behandlingen sigter mod at beskytte hornhinden, fremme heling og forhindre infektion eller perforation. Den afhænger af sygdomsstadiet.
Behandlingsmuligheder:
- Intensiv fugtbehandling med kunstige tårer og geler – ofte uden konserveringsmidler
- Antibiotiske øjendråber ved sår eller infektionsrisiko
- Kontaktlinse som bandage – beskytter hornhinden
- Autologt serum (dråber lavet af patientens eget blod) – stimulerer heling
- Lukning af tårekanaler – for at holde fugt på øjets overflade
- Kirurgisk behandling, f.eks. sårklap eller transplantation, ved fremskredne tilfælde
Tidlig indsats er afgørende for at undgå alvorlige komplikationer.
Prognose
Prognosen afhænger af årsagen og hvor fremskreden tilstanden er, når den opdages. Hvis sygdommen opdages i tide og behandles korrekt, kan mange opnå stabilt syn og heling af hornhinden. Men ved fremskreden sygdom med dybe sår eller hul i hornhinden kan det være nødvendigt med kirurgisk indgreb, og synet kan være varigt nedsat. Tilstanden kan være kronisk, og nogle patienter har behov for langvarig eller livslang støttebehandling.
